At lære klinikere Healthy Conversation Skills

Posted Sebastian PottHoffPosted in Communication, Goal setting

Af Wendy Lawrence, University of Southampton

Vores livsstil er en af de væsentligste prædiktorer for død og sygdom i det moderne samfund og der er et øget fokus på at forbedre vores sundhedsadfærd.

Klinikere med patientkontakt, især dem, der arbejder inden for sundheds-, social- og primærpleje, er nøglepersoner til støtte ved sundhedsadfærdsændring. Rutinemæssige aftaler giver muligheder for løbende at indlede samtaler om adfærdsændring, men mange klinikere føler, at de mangler den nødvendige viden og færdigheder, for at kunne yde støtte til adfærdsændring, hvilket kan mindske lysten til at tage samtaler med klienter eller patienter om potentielt følsomme emner, herunder rygning, vægttab eller alkoholindtag.

(more…)

At spise eller ikke at spise, det er spørgsmålet: Hvordan kan sundhedspsykologudøvere hjælpe folk med fødevaresikkerheden?

Posted Sebastian PottHoffPosted in Automaticity, Habit, Self-efficacy

Af Barbara Mullan, Curtin University, Australien

Problemets omfang

Hvert år bliver én ud af 10 personer verden over (ca. 600 millioner mennesker) syge efter at have spist forurenet mad, og op til 420.000 mennesker dør. Der er store geografiske forskelle i, hvor disse tilfælde forekommer, men de fleste tilfælde af fødevarebåren sygdom opstår i afrikanske, sydøstasiatiske og østlige Middelhavsområder, (yderligere detaljer om udbredelsen af fødevarerelateret sygdomsbyrde kan findes her). Ud over disse geografiske forskelle er der også store forskelle i hvilke agenser, der er ansvarlige for fødevarebåren sygdom (f.eks. vira, bakterier, parasitter). Der er mange led i fødevaresikkerhedskæden fra “gård til gaffel”. Mens der gøres meget, der hjælper landmænd, industrier og restauranter med at kontrollere deres fødevaresikkerhed, overses forbrugernes involvering i sikker madhåndtering ofte. Forbrugernes sikre håndtering af fødevarer er vigtig, da de repræsenterer den sidste fase af forebyggelse af fødevarebårne sygdomme. Estimater for hvor stor en andel af madforgiftninger der opstår i hjemmet, varierer meget fra 11 til 87%. Os, der arbejder med sundhedspsykologi, kan gøre en del for at hjælpe forbrugerne med at minimere risikoen for at få en madforgiftning i hjemmet.

(more…)

At hjælpe gravide kvinder til at holde op med at ryge: Et kig på best practice i Storbritannien

Posted Sebastian PottHoffPosted in Financial Incentives, Smoking cessation

Af Felix Naughton, University of East Anglia, UK

Mellem 25-50% af de kvindelige rygere holder op med at ryge, når de opdager, at de er gravide. Men hvorfor fortsætter resten med at ryge under hele deres graviditet?

Ved de ikke, at rygning under graviditeten er skadeligt? Det gør de for det meste. En af vores britiske undersøgelser, der omfattede gravide kvinder, både dem der var motiverede og dem der ikke var motiverede til at holde op, fandt, at 99% til en vis grad var enige i udsagnet ‘rygning under graviditet kan forårsage alvorlig skade på min baby’, hvor omkring 75% var meget enige eller fuldstændig enige. Alligevel var mindre end 10% af dem afholdene 12 uger senere. Selvom det er mere sandsynligt, at man forsøger rygestop, hvis man er helt enig i at rygning er skadeligt under graviditeten, så ser det ikke ud til at øge chancerne for succes.

(more…)

Forbedret levering af kort alkoholrådgivning i primærsektoren: synspunkter fra begge sider af konsultationen

Posted Sebastian PottHoffPosted in Assessment, Brief behavioural intervention, Goal setting, Habit, Planning

Af Amy O’Donnell, Newcastle University, UK

Alkoholforbruget er på det seneste faldet i nogle dele af Europa, især blandt unge. Imidlertid er et overdrevent alkoholforbrug stadig en væsentlig risikofaktor for dårligt helbred og tidlig død. At give enkle, korte råd til dem, der har et overforbrug af alkohol, kan hjælpe med at reducere alkoholindtag, især når de leveres af klinikere i primær-sektoren, som praktiserende læger eller sygeplejersker. Kort alkohol rådgivning involverer en kort, evidensbaseret, struktureret samtale, der sigter mod at motivere og støtte en patient i at overveje en ændring i deres alkoholadfærd og reducere risikoen for skade. Vi har stadig ikke identificeret nøglekomponenterne i disse samtaler fuldt ud, men at give personlig feedback om en patients alkoholforbrug og tilskynde dem til selv at overvåge deres forbrug, synes at være særligt effektive dele af pakken.

(more…)

Hold dig rask, mens du holder dig hjemme

Posted Sebastian PottHoffPosted in Acceptance and Commitment Therapy, Coping, Habit, Mental Health, Planning, Routines, Self-monitoring, SMART Goals

Af Dr. Federica Picariello og professor Rona Moss-Morris, King’s College London, Storbritannien.

I løbet af få uger ændrede dagligdagen sig dramatisk verden over, og usikkerhed omkring fremtid opstod i kølvandet på COVID-19-pandemien. Ud over det øjeblikkelige, presserende behov for at bremse spredningen af ​​COVID-19 gennem hurtige, omfattende adfærdsændringer (dvs. selvisolation, social afstand og karantæne), bør indvirkningen på mental og fysisk velvære overvejes for at muliggøre tidlig indgriben og afbøde konsekvenserne på længere sigt.

(more…)

Hvordan opretholder man sunde vaner på langt sigt?

Posted Sebastian PottHoffPosted in Habit, Motivation, Self-monitoring, Self-regulation

Dominika Kwasnicka, SWPS University, Poland and University of Melbourne, Australia

Det ultimative mål med sundhedsfremmende tiltag er at skabe længerevarende forandring og sundhedsprofessionelle kan hjælpe patienterne til at forbedre deres helbred og bibeholde adfærdsændringer. Vi ved at det er svært at påbegynde en adfærdsændring og endnu sværere at holde ved den på længere sigt. Et af de store spørgsmål, inden for sundhedspsykologi, er, hvorfor det er så svært at holde ved.  

(more…)

Stop being an ostrich! The benefits of helping people to monitor their progress

Posted Sebastian PottHoffPosted in Self-monitoring

By Thomas L. Webb, Department of Psychology, The University of Sheffield, the UK

How are you getting on with your goal to reduce the amount of sugar that you eat and lose 10kg? Chances are that you don’t really know – or even want to know. In situations like these, people tend to behave like ostriches and bury their heads in the sand, intentionally avoiding or rejecting information that would help them to monitor their goal progress. Research on this “ostrich problem” suggests that people often do not keep track of their progress (e.g., step on weighing scales, read the packets of food that they buy), in part, because doing so can make them feel bad about themselves – e.g., they realise that they weigh more than hoped and that they still consume too much sugar. However, theory and evidence suggest that keeping track of progress helps people to identify discrepancies between their current and desired states that warrant action. The implication is that avoiding monitoring makes it difficult to identify the need to act and the most appropriate way to do so. The ostrich problem therefore represents an opportunity for healthcare professionals (and others) to help people to monitor their progress and capitalise on the benefits of so doing. Perhaps not surprisingly then, we found good evidence that prompting people to monitor their progress helps people to achieve goals across a range of domains.

(more…)

Indblik i adfærdsforskningen under COVID-19 pandemien

Posted Sebastian PottHoffPosted in Communication

Af Shane Timmons, Institut for økonomi -og socialvidenskab, Irland

Rundt omkring i verden arbejder myndighederne på at få den nye Coronavirus under kontrol. Om det lykkes afhænger af befolkningens evne til at håndtere spredningen af virus på individniveau. Her på afdeling for adfærdsforskning ved Institut for økonomi –og socialvidenskab, Dublin, understøtter vi de irske sundhedsmyndigheder i håndtering af Covid-19 pandemien.

(more…)

Vigtigheden af at vurdere klienters mestringsstrategier

Posted Sebastian PottHoffPosted in Assessment, Coping

Af Nadia Garnefski and Vivian Kraaij, Department of Clinical Psychology, Leiden University, Holland

”Rob har lige hørt, at han har HIV (negativ begivenhed). Han giver sig selv skylden for det (selvbebrejdelse) og undgår derfor at se sine venner (tilbagetrækning). Situationen gør ham trist. Når han sidder derhjemme, bliver han overvældet af sine følelser (ruminering) og tror, at det, der er overgået ham, er en komplet katastrofe (katastrofering). Fordi han føler sig trist, er han energiforladt. Som et resultat isolerer han sig endnu mere. Dette gør ham endnu mere trist. På denne måde trækkes Rob ind i en nedadgående spiral.”

(more…)

Går dine klienter i forsvarsposition? I så fald kan selvbekræftelse måske hjælpe.

Posted Sebastian PottHoffPosted in Communication, Motivation, Self-affirmation, Self-efficacy

Peter Harris and Ian Hadden, The Self-Affirmation Research Group, School of Psychology, University of Sussex, UK

Har du nogensinde været tilbageholdende med at konfrontere noget, du helst ville ignorere? Måske din tilbøjelighed til at spise usunde ting, som er dårlige for dig, eller din tendens til at undgå helbredsundersøgelser? Du er ikke den eneste. De fleste af os mener, at vi generelt er ret fornuftige og kompetente mennesker. Så det kan være udfordrende at bliver fortalt, at noget, vi gør, ikke er særlig fornuftigt eller rationelt. Som et resultat af dette kan vi være meget gode til at overhøre beskeder, som vi ikke ønsker at få.

(more…)