Self-regulation, Stress

​​Make or break: the importance of breaks in healthcare

By Julia Allan, Aberdeen University, Scotland

Modern life is hectic. We live in an increasingly ‘switched on’ digital world where periods of true respite from work are rare. Many people regularly work for lengthy periods and this is particularly the case for health professionals working in frontline healthcare services. In the healthcare context, working hours and demands are typically high, shifts routinely exceed the 8 hours of a ‘normal’ working day, and work demands can be relentless in nature. If a continuous series of patients require urgent care, health professionals are obligated to provide it, regardless of how busy they have been, or how long they have been working. As a result of these high demands, missed breaks are extremely common in healthcare settings – for example, it is reported that  1 in 10 nurses never take a proper break and 1 in 3 rarely or never take meal breaks during shifts.

(more…)

Automaticity, Behavioural theory, E-health, Habit, Motivation

Linking the Elephant to the Rider: The Role of Motivation

By António Labisa Palmeira, CIDEFES – Universidade Lusófona, Portugal; ISBNPA Executive Director

Long-term motivation for health-related behaviors can come from different sources. Behavioral scientists are still trying to work out how these sources fit together. For example, I go running nearly every day and have done so for 30+ years. How and why have I maintained this pattern? Daniel Kahnemann would suggest that dual motivational systems are at play: a system 1 that deals with instincts and emotions, and a system 2 that is deliberative and conscious. He might argue that system 2 prompts me to run because I am aware of the health benefits of exercise. On the other hand, Ed Deci might suggest that I am intrinsically motivated to run and do it because it aligns with my values and self and because I enjoy it.

(more…)

E-health, Interventions

Your intervention, your way! Short appraisal interventions

by Katarzyna Cantarero, SWPS University, Poland

Subjective well-being is a function of what we were born with, situations that pop up in our lives and (luckily!) what we intentionally do. Many researchers have examined what can effectively boost our psychological functioning. Short appraisal (or affirmation) interventions can be one helpful tool in enhancing positive outcomes for people.

Research shows that short writing tasks (e.g., gratitude lists or letters) can enhance psychological well-being. In a large multi-lab study, researchers from 87 countries indicated that simple reappraisal interventions (i.e., changing how one feels about a situation or focusing on positive aspects of a situation) boosted positive emotions during the COVID-19 pandemic. Appraising an event that is potentially stressful can be helpful in drawing benefits from it. During these appraisal tasks, individuals come up with arguments about the positive side of situations they find themselves in. 

(more…)

E-health, Mental Health

Tag rådgivningen med ud af klinikken: Det lovende potentiale ved mobil teknologi

Egon Dejonckheere & Peter Kuppens, KU Leuven, Belgien.

Mange former for rådgivning og psykoterapi foregår stadig overvejende i terapirummet. Alligevel kæmper patienter, når de forlader terapirummet, med at arbejde videre med deres udfordringer, gribe mulighederne for at få det bedre og implementere det, de har lært i sessionen. Studier viser, at terapeutisk praksis kan have stor gavn af at have adgang til information om, hvad der foregår i den enkeltes dagligdag. Denne information kan identificere måder at gribe ind på og effektivt lukke kløften mellem rådgivningssessioner og det virkelige liv. Nutidens udbredelse af smartphones, aktivitetsmålere og andre mobile enheder åbner for spændende muligheder i denne henseende. Det baner vejen for, at rådgivere kan få indsigt i deres klienters daglige rutiner og hjælper klienterne med at genskabe hverdagsepisoder i terapisessioner. Brugen af ​​mobil teknologi mellem sessionerne giver terapeuter en direkte og kontinuerlig strøm af information om den enkeltes oplevelser og kan forbedre mulighederne for at påvirke disse.

(more…)

Assessment, Communication, Coping, Illness representation

Hjælp patienter med at håndtere deres sygdom: Sygdomsperception gør en forskel

Napsal: Yael Benyamini, Tel Aviv University, Israel and Evangelos C. Karademas, University of Crete, Řecko

Anna og Mary er begge raske 45-årige kvinder, der bor i en stor europæisk by. De kender begge flere mennesker, der har fået COVID-19 og hører og læser konstant om det. Anna mener, det er en meget alvorlig sygdom, og er meget bekymret for, at hvis hun pådrager sig den vil hun formentlig blive rask grundet sin alder men formentlig lide af langvarige generende symptomer. Hun arbejder hjemmefra så meget som muligt, går aldrig udenfor uden maske og venter på næste vaccinedosis.

(more…)

Coping, Social Support, Stress

Hvordan ny viden om stress kan hjælpe med at berolige det bekymrede sind

Af Bart Verkuil, Department of Clinical Psychology, Leiden University, Holland og PEP Group, Noordwijk, Holland.

“Hvad hvis jeg bliver smittet og ender på hospitalet?” “Hvad hvis jeg ikke kan betale mine regninger om et par måneder?” “Hvordan vil denne lockdown påvirke mine børns sundhed?”

Truslen fra coronavirus har en enorm indvirkning på vores liv. Til at vurdere hvilke foranstaltninger, der skal træffes, og estimere, hvilke risici vi står over for, bruger forskere statistiske modeller til at få indsigt i spredning af virussen hvilket helt sikkert hjælper med at få kontrol over pandemien. Interessant nok fungerer mennesker lidt som forskere, men på en automatiseret måde; vores menneskelige sind kan betragtes som ‘forudsigelsesmaskiner‘, der konstant vurderer, om vi i øjeblikket er i fare for at blive smittet, miste vores job eller blive kritiseret. Alligevel er det meget forskelligt, hvordan folk vurderer disse risici, og for nogle mennesker går disse vurderinger med tiden over i intense bekymringer.

(more…)

Patient engagement

Hvis medicin er et holdspil, skal patienterne være med på holdet: et psykologisk perspektiv på patient engagement

Af G. Graffigna, Università Cattolica del Sacro Cuore, Italien

Sundhedspersonale skal under hele behandlingsforløbet samarbejde og koordinere deres indsats for, at sundhedssystemer fungerer effektivt. Med andre ord kræver medicinsk behandling teamwork for at lykkes. Hvis vi køber ind på princippet om teamwork, bør vi – for at bruge en sportsmetafor – betragte patienten som en medspiller! Begrebet patient engagement anerkender dette og er en vigtig ingrediens, hvis sundhedsvæsenets effektivitet og bæredygtighed skal forbedres.

(more…)

Communication, Incentives, Motivational interviewing, Social Support

Hvordan støtter man patienten i vægttab og i bedre at kunne kontrollere sin type 2 diabetes

Leah Avery – Teesside University, UK.

 Type 2-diabetes blev tidligere betragtet som en progressiv sygdom med et uundgåeligt behov for insulinbehandling, men forskning i livsstilsændringer har udfordret denne opfattelse. Efterhånden som prævalensen af type 2-diabetes fortsætter med at stige, underbygges evidensen, omkring fødens vigtige rolle og vigtigheden af at ændre, hvad vi spiser for at kontrollere sygdommen. Kosttilgange kan stort set opdeles i to. Dem, der fokuserer på, hvad vi spiser (fx kulhydrater) for at optimere stofskifte og glykæmisk kontrol via langsomt og konstant vægttab. Og dem, der fokuserer på den spiste mængde, såsom diæt med lavt kalorieindhold, der involverer betydelig energibegrænsning for at opnå et hurtigt vægttab.

(more…)

Communication, Goal setting

At lære klinikere Healthy Conversation Skills

Af Wendy Lawrence, University of Southampton

Vores livsstil er en af de væsentligste prædiktorer for død og sygdom i det moderne samfund og der er et øget fokus på at forbedre vores sundhedsadfærd.

Klinikere med patientkontakt, især dem, der arbejder inden for sundheds-, social- og primærpleje, er nøglepersoner til støtte ved sundhedsadfærdsændring. Rutinemæssige aftaler giver muligheder for løbende at indlede samtaler om adfærdsændring, men mange klinikere føler, at de mangler den nødvendige viden og færdigheder, for at kunne yde støtte til adfærdsændring, hvilket kan mindske lysten til at tage samtaler med klienter eller patienter om potentielt følsomme emner, herunder rygning, vægttab eller alkoholindtag.

(more…)

Automaticity, Habit, Self-efficacy

At spise eller ikke at spise, det er spørgsmålet: Hvordan kan sundhedspsykologudøvere hjælpe folk med fødevaresikkerheden?

Af Barbara Mullan, Curtin University, Australien

Problemets omfang

Hvert år bliver én ud af 10 personer verden over (ca. 600 millioner mennesker) syge efter at have spist forurenet mad, og op til 420.000 mennesker dør. Der er store geografiske forskelle i, hvor disse tilfælde forekommer, men de fleste tilfælde af fødevarebåren sygdom opstår i afrikanske, sydøstasiatiske og østlige Middelhavsområder, (yderligere detaljer om udbredelsen af fødevarerelateret sygdomsbyrde kan findes her). Ud over disse geografiske forskelle er der også store forskelle i hvilke agenser, der er ansvarlige for fødevarebåren sygdom (f.eks. vira, bakterier, parasitter). Der er mange led i fødevaresikkerhedskæden fra “gård til gaffel”. Mens der gøres meget, der hjælper landmænd, industrier og restauranter med at kontrollere deres fødevaresikkerhed, overses forbrugernes involvering i sikker madhåndtering ofte. Forbrugernes sikre håndtering af fødevarer er vigtig, da de repræsenterer den sidste fase af forebyggelse af fødevarebårne sygdomme. Estimater for hvor stor en andel af madforgiftninger der opstår i hjemmet, varierer meget fra 11 til 87%. Os, der arbejder med sundhedspsykologi, kan gøre en del for at hjælpe forbrugerne med at minimere risikoen for at få en madforgiftning i hjemmet.

(more…)