Støtte til sundhedsarbejdere i håndtering af vaccine­tøven

Af Dawn Holford, University of Bristol, UK, Linda Karlsson, University of Turku, Finland, Frederike Taubert, Erfurt University, Germany, Emma C. Anderson, University of Bristol, UK, Virginia C. Gould, University of Bristol, UK

At rette misforståelser om vaccination

Vaccination er et af de mest succesfulde folkesundhedsværktøjer — man anslår, at vacciner redder 6 liv hvert minut. Men vacciner møder også modstand, og udbredt misinformation undergraver tilliden og giver sundhedsarbejdere store udfordringer. Hvordan kan sundhedsarbejdere følge med strømmen af falske fortællinger om vacciner? Og hvad kan de sige til patienter, som henviser til disse fortællinger som grund til ikke at lade sig selv eller deres børn vaccinere?

Selvom det kan være fristende blot at svare med fakta, er det ikke så enkelt at rette misforståelser om vacciner — som ofte næres af misinformation — ved blot at dele flere fakta. Tænk på myten om en sammenhæng mellem vacciner og autisme: trods årtiers forskning og omfattende beviser for, at der ikke er nogen sammenhæng mellem de to, støder sundhedspersonale fortsat på denne bekymring blandt forældre. Myter som denne er “sejlivede”, fordi de spiller på menneskers underliggende frygt og virker intuitive ved første øjekast. De kan også udnyttes politisk for at holde dem i live.

Hvad kan sundhedsarbejdere sige til mennesker med vaccine­misforståelser? Det begynder med at forstå, hvad der motiverer deres tro. Forestil dig to forældre, Tina og Tom. Begge er bekymrede for, om deres børns immunsystem kan tåle alle anbefalede vacciner — endnu en almindelig misforståelse, da vacciner faktisk indeholder langt mindre belastning end selve sygdommen. Toms bekymring udspringer af frygt for bivirkninger. Tinas udspringer af ønsket om, at hendes barn udvikler en stærk “naturlig” modstandskraft. Disse underliggende drivkræfter kaldes “attitude­rødder”, og de kan få mennesker til at holde fast i misforståelser trods faktuelle rettelser.

Ofte har vi lyst til at korrigere misforståelser direkte. Men forskning viser, at hvis vi først anerkender de underliggende attitude­rødder, bliver mennesker mere åbne over for mytekorrektion — og dermed for vaccination. Over for Tom kan man begynde med at berolige ham med, at det er helt naturligt at ville beskytte sit barn. Over for Tina kan man anerkende, at det som udgangspunkt er godt at undgå unødvendig medicin. Når man har skabt kontakt og tillid, kan man dele mere information og korrigere misforståelsen.

Hvordan kan vi forberede sundhedsarbejdere på vaccine­samtaler?

Den mest effektive måde at håndtere vaccine­misforståelser på er gennem målrettede samtaler. Når mennesker kan tale med sundhedsarbejdere, de stoler på, stiger vaccine­tilslutningen markant. Et eksempel er Empathetic Refutational Interview — en firetrins metode, udviklet af JITSUVAX, der hjælper med at opbygge tillid og korrigere misforståelser på en respektfuld måde. Metoden bygger videre på tilgange som Motivational Interviewing.

Men dialog om vaccination er ikke altid let. Mange sundhedsarbejdere frygter konflikt og mangler træning i sådanne samtaler. I mange tilfælde består eksisterende træning primært af faktabaseret information — hvilket kan være mindre effektivt. JITSUVAX interviewede sundhedsarbejdere, som efterlyste konkret støtte og strategier til at håndtere vaccine­misforståelser hos patienter.

JITSUVAX har udviklet flere værktøjer:

• Online ressourcer, der hjælper sundhedsarbejdere med at forstå 11 attitude­rødder bag vaccine­misforståelser 
• Vejledning i at bruge Empathetic Refutational Interview 
• Træning af sundhedsarbejdere i metoden

Workshops i flere europæiske lande viste markante og langvarige forbedringer i sundhedsarbejderes færdigheder og selvtillid. I Rumænien så man flere bookede vaccine­tider efter konsultationer hos sundhedsarbejdere, der var trænet i metoden — sammenlignet med dem, der ikke var.

Dette stemmer overens med WHO’s erfaringer: træning i kommunikation styrker sundhedsarbejderes selvtillid og er en god investering.

Praktiske anbefalinger

Til praktikere:

• Du har en unik position af tillid. Dine samtaler kan være den afgørende faktor for patienters vaccinevalg. 
• At forstå patientens attitude­rødder kan hjælpe dig. Tænk på det som en form for situationsdiagnose. Stil åbne spørgsmål (“Hvilken information ville støtte din beslutning?”) frem for lukkede (“Må jeg give dig lidt information?”), og brug aktiv lytning. 
• Der findes dokumenterede metoder til at korrigere vaccine­myter uden at bryde relationen. Opsøg træning for at styrke dine færdigheder. 
• Du kan være bekymret for tidsforbruget. Men teknikker som Empathetic Refutational Interview hjælper med at få mest muligt ud af selv få minutter. Det er bedre at opbygge tillid end at levere information, som ikke bliver modtaget. 
• Øv dig — færdighederne forbedres med brug.

Oversat af: Chiara Cimenti