Af Kathryn McEwan, Northumbria University, Storbritannien
Sarah hjalp sin far med at pakke hans ejendele. Lettelsen var blandet med en voksende uro. Efter fem dages indlæggelse som følge af et slagtilfælde skulle han udskrives. En sygeplejerske havde kort nævnt ændringer i hans medicin og kommende opfølgningsaftaler, men Sarah, som skulle tage sig af ham derhjemme, havde ikke været inddraget i disse samtaler.
Hun forlod hospitalet med et udskrivningsbrev, som hun ikke forstod fuldt ud. Hun var usikker på, hvilke advarselstegn hun skulle holde øje med, og vidste ikke, hvem hun skulle kontakte, hvis der opstod problemer. Inden for 48 timer blev hendes far genindlagt.
For mange patienter og pårørende omsorgspersoner markerer udskrivelsen fra hospitalet begyndelsen på en usikker overgang uden tilstrækkelig støtte, hvor ansvaret for at håndtere plejebehov pludselig flyttes til hjemmet. Når denne overdragelse svigter på grund af forhastede forklaringer, manglende information eller utilstrækkelig inddragelse af den pårørende, kan konsekvenserne være alvorlige: genindlæggelser, der kunne have været undgået, forværring i hjemmet og en overvældende belastning for dem, der yder omsorgen.
Problemets omfang
Udfordringen er betydelig. I England bliver omkring 13.000-14.000 patienter hver dag på hospitalet, selv om de er lægeligt klar til at blive udskrevet (tal fra oktober 2025), hvor forsinkede udskrivelser bidrager til tab af sengekapacitet, længere overdragelsestider for ambulancer og aflyste behandlinger. Én ud af syv hospitalssenge er optaget af en person, som ikke længere har behov for akut hospitalsbehandling, og tilsvarende pres ses internationalt.
Mere end halvdelen af de ulønnede omsorgspersoner, det vil sige familiemedlemmer, venner eller naboer, der yder støtte, fortæller, at de ikke blev inddraget i beslutningerne om udskrivelse. Disse omsorgspersoner varetager komplekse opgaver såsom medicinhåndtering, sårpleje og betjening af hjælpemidler og andet udstyr. Forskning viser imidlertid, at mange føler sig dårligt forberedte, modtager utilstrækkelig vejledning og oplever sig overvældede af kompleksiteten i de opgaver, som de forventes at håndtere efter udskrivelsen.
Hvad kan gøres bedre ved udskrivelse fra hospitalet?
Vores nylige samskabte forskning med pårørende omsorgspersoner, sundhedspersonale og socialrådgivere samt kolleger fra den frivillige sektor bekræfter disse udfordringer og peger samtidig på praktiske løsninger. Vi fandt ud af, at kommunikationssvigt ikke skyldes den enkelte medarbejders fejl, men snarere pres på systemniveau og strukturelle barrierer.
Tre adfærdsvidenskabeligt funderede strategier viste sig at kunne tages i brug med det samme af sundhedspersonale.
1. Begynd samtalerne om udskrivelse allerede ved indlæggelsen
De pårørende omsorgspersoner beskrev gennemgående, at de først blev inddraget sent i forløbet, efter at nøglebeslutninger allerede var truffet. Dette stemmer overens med international forskning i overgange mellem forskellige dele af sundheds- og omsorgssystemet. Forskningen viser, at tidlig inddragelse af pårørende reducerer den mentale belastning, forebygger urealistiske forventninger og skaber plads til at håndtere bekymringer, inden de vokser sig større. Covid-19-pandemien forstyrrede disse arbejdsgange. Socialrådgivere med fast tilknytning til hospitalsafdelinger forsvandt, og den tidlige kontakt til familien ved indlæggelsen blev svækket. Det påvirker fortsat planlægningen af udskrivelser i dag.
2. Brug et klart hverdagssprog til at afstemme forventninger
De pårørende beskrev, hvordan de havde svært ved at forstå fagsprog, forkortelser og hurtige forklaringer. Nogle søgte på medicinske begreber på internettet, mens samtalerne stod på. Samtidig gjorde den følelsesmæssige belastning og de uvante omgivelser det vanskeligere at forstå og huske informationen. Denne oplevelse er veldokumenteret. Forskning i pårørendes forberedelse og sundhedskompetence peger på utilstrækkelig kommunikation som en væsentlig barriere for en sikker udskrivelse. Systematiske forskningsoversigter viser, at pårørende ofte går direkte fra at være helt afhængige af sygeplejerskerne under indlæggelsen til at skulle klare sig selv derhjemme. De kan derfor blive overvældede af kompleksiteten i de opgaver, de forventes at udføre.
Et klart og konkret sprog reducerer risikoen for fejl og opbygger tillid. Fagpersonerne fortalte os, at de nogle gange overvurderer, hvad pårørende realistisk kan håndtere i hjemmet. Dette stemmer overens med forskning, der viser, at der kan være en ulige magtbalance mellem pårørende og fagpersoner. Sundhedspersonalets større kendskab til sundhedssystemet kan utilsigtet medføre, at de pårørende holdes uden for vigtige samtaler. Åbenhed om presset på systemet, begrænsningerne i den tilgængelige støtte og om, hvad der reelt kan lade sig gøre, kan forebygge senere misforståelser og frustrationer. Denne ærlige kommunikation hjælper de pårørende med at planlægge hensigtsmæssigt, frem for at de pludselig står over for uventede krav.
3. Angiv ét tydeligt kontaktpunkt efter udskrivelsen
De pårørende beskrev en udtalt usikkerhed om, hvem de skulle kontakte med spørgsmål om medicin, forsinkede hjælpemidler eller tegn på, at patientens tilstand blev forværret. Denne uklarhed øger uroen og kan føre til unødvendige genindlæggelser eller til, at der søges hjælp for sent. Forskning viser, at én navngiven kontaktperson kan reducere de pårørendes belastning betydeligt og forbedre sikkerheden, også selv om kontaktpersonen blot videresender henvendelserne til den rette fagperson. Forskning i kontinuitet i behandlings- og omsorgsforløb viser desuden, at oplevelsen af at være kendt af sundhedspersonalet mindsker frygt og styrker både patienters og pårørendes beslutningsevne.
Sådan kan principperne omsættes til praksis
For at understøtte implementeringen har vi i fællesskab udviklet en værktøjskasse til udskrivelse for pårørende omsorgspersoner kaldet Caregiver Discharge Toolkit. Den indeholder fem fleksible redskaber: et velkomstbrev, en guide til indlæggelsen, et kort med spørgsmålet “Hvad er vigtigt for dig?”, en fælles tjekliste til udskrivelsen, og et kontaktkort til tiden efter udskrivelsen. Redskaberne er udviklet til travle hospitalsafdelinger. De skal styrke de relationelle aspekter af udskrivelsen og samtidig tage højde for, at mennesker kan have meget forskellige roller og identiteter som omsorgspersoner. Værktøjerne kan tilpasses hospitalsteams, kommunale tilbud og civilsamfundsorganisationer.
Budskabet fra pårørende og fagpersoner
Små og bevidste ændringer i kommunikationen kan forvandle udskrivelsen fra en forhastet afslutning til en understøttet overgang. Når pårørende oplever sig anerkendt, informeret og forberedt, og når de behandles som samarbejdspartnere, forbedres resultaterne for alle.
Støtte til pårørende omsorgspersoner er ikke blot et spørgsmål om omsorg og medmenneskelighed. Den er afgørende for, at udskrivelsen kan foregå sikkert og effektivt. Vores værktøjskasse og de bagvedliggende principper tilbyder et praktisk udgangspunkt for teams, der ønsker at skabe denne forandring.
Praktiske anbefalinger
Begynd planlægningen af udskrivelsen ved indlæggelsen, ikke ved udskrivelsen
Tidlig inddragelse reducerer uro, forebygger urealistiske forventninger og skaber tid til undervisning og problemløsning. Brug enkle spørgsmål til at skabe en fælles forståelse fra begyndelsen:
Hvem støtter dig derhjemme?
Hvad fungerer allerede godt i din hverdag?
Hvad kan blive vanskeligt efter udskrivelsen?
Denne tilgang ændrer udskrivelsen fra en pludselig overdragelse til en gradvis og understøttet overgang. Dermed bliver der tid til at koordinere tilbud og støtte efter udskrivelsen og til at håndtere bekymringer, inden de vokser sig større.
Brug et klart hverdagssprog, og undersøg, om informationen er forstået
Undgå fagsprog. Erstat eksempelvis “mobilitetsproblemer” med “svært ved at gå” og “observationer” med “måling af temperatur og blodtryk”. Når du har forklaret en ændring i medicinen eller en plejeopgave, bør du undersøge, om informationen er forstået, frem for at gå ud fra det. Brug åbne spørgsmål som:
Hvad ville hjælpe dig til at føle dig mere tryg, når I kommer hjem?
Hvad bekymrer dig mest ved at skulle håndtere situationen derhjemme?
Disse spørgsmål skaber plads til, at misforståelser kan komme frem. Vær åben om presset på systemet og om, hvad der reelt kan lade sig gøre. Det mindsker frustration og understøtter en realistisk planlægning.
Angiv en tydelig kontaktperson efter udskrivelsen
Gør de eksisterende kommunikationsveje tydelige og forudsigelige. Oplys et navn, et telefonnummer og en klar vejledning om, hvornår personen kan kontaktes. Det kan eksempelvis formuleres sådan: “Kontakt udskrivningssygeplejerske Louise Jones med spørgsmål om medicin eller hjælpemidler på hverdage mellem kl. 9 og 17.” Selv hvis kontaktpersonen sender spørgsmålene videre til andre fagpersoner, kan visheden om, at der er nogen at henvende sig til, ændre oplevelsen efter udskrivelsen fra at føle sig overladt til sig selv til at opleve fortsat støtte og omsorg.
Oversat af: Chiara Cimenti
