AssessmentCoping

Vigtigheden af at vurdere klienters mestringsstrategier

Af Nadia Garnefski and Vivian Kraaij, Department of Clinical Psychology, Leiden University, Holland

”Rob har lige hørt, at han har HIV (negativ begivenhed). Han giver sig selv skylden for det (selvbebrejdelse) og undgår derfor at se sine venner (tilbagetrækning). Situationen gør ham trist. Når han sidder derhjemme, bliver han overvældet af sine følelser (ruminering) og tror, at det, der er overgået ham, er en komplet katastrofe (katastrofering). Fordi han føler sig trist, er han energiforladt. Som et resultat isolerer han sig endnu mere. Dette gør ham endnu mere trist. På denne måde trækkes Rob ind i en nedadgående spiral.”

Negative livsbegivenheder udløser ofte en række stærke følelser. For at håndtere disse følelser, kan folk bruge forskellige kognitive og adfærdsmæssige strategier. Denne proces kaldes også coping. Lazarus definerer coping som et individs bestræbelser på at håndtere psykologisk stress associeret med tilstande med trusler eller udfordringer. I ovenstående eksempel med Rob var den negative hændelse at høre nyheden om, at han var inficeret med HIV. Mange andre eksempler på stressende begivenheder kan forekomme. Disse kan spænde fra enkelte begivenheder som død, skilsmisse eller tab af job til mere varige stressende livsforhold som mobning, stor arbejdsbyrde eller samlivsproblemer. Således vedrører mestring håndtering af alle former for stressende livsbegivenheder.

Coping strategier kan opdeles i kognitioner (hvad du tænker) og adfærd (hvad du gør). Et eksempel på en kognitiv mestringsstrategi (tanke) er selvbebrejdelse. Folk som bruger denne coping strategi giver sig selv skylden for, hvad de har oplevet (Rob beskyldte sig selv for a have fået HIV). Andre eksempler på coping strategier er ruminering og katastrofering. Ruminering betyder, at en person igen og igen gennemlever emotioner, følelser og tanker som er associeret med den negative begivenhed. Katastrofering refererer til eksplicit fokusering på de katastrofale aspekter af oplevelsen. Rob anvendte begge disse strategier. Andre eksempler på kognitive strategier er: bebrejdelse af andre, accept, genfokusere på andre mere behagelige hændelser, planlægning af hvilke skridt der skal tages, revaluering eller at tillægge begivenheden en positiv betydning og at sætte begivenheden i perspektiv (ved at sammenligne den med andre værre begivenheder). I alt skelnes der mellem ni forskellige kognitive coping strategier i litteraturen. Et eksempel på en adfærdsmæssig coping strategi er tilbagetrækning, som refererer til, at man trækker sig fra situationer og social kontakt, hvilket skete for Rob. Andre adfærdsmæssige coping strategier er at opsøge distraktion, at handle aktivt på oplevelsen, at søge social støtte og ignorering – som refererer til at opføre sig som om intet er hændt. I alt skelnes der mellem fem adfærdsstrategier.

To instrumenter er udviklet og valideret til vurdering af kognitiv og adfærdsmæssig coping, henholdsvis Cognitive Emotion Regulation Questionnaire (CERQ) og Behavioral Emotion regulation Questionnaire (BERQ). CERQ er blevet oversat og valideret på flere forskellige sprog. BERQ er under oversættelse i flere forskellige lande.

Forskning som har undersøgt betydningen af kognitive og adfærdsmæssig coping strategier (ved brug af CERQ og BERQ) har identificeret både nyttige og mindre nyttige coping strategier. Ser man på de kognitive strategier kan ruminering, katastrofering og selvbebrejdelse betragtes som mindre hensigtsmæssige og positiv revaluering, sætte i perspektiv, og positiv refokusering betragtes som mere hensigtsmæssige. Blandt de adfærdsmæssige strategier betragtes tilbagetrækning og ignorering som mindre hensigtsmæssige strategier mens at opsøge distraktion, at handle aktivt på oplevelsen og at søge social støtte anses for mere nyttigt. Disse er generelle konklusioner. I specifikke situationer med specifikke stressfaktorer, kan andre observationer gøre sig gældende.

Viden om klientens specifikke kognitive og adfærdsmæssige coping strategier kan hjælpe med at forstå den onde cirkel af folks psykologiske problemer og dermed gøre det muligt at korrigere uhensigtsmæssige adfærdsmønstre.        

”Rob er begyndt i terapi. Terapeuten vurderede Robs kognitive og adfærdsmæssige coping strategier og fandt, at han scorede højt på selvbebrejdelse, ruminering, katastrofering og tilbagetrækning. Han forklarer Rob, at disse strategier er uhensigtsmæssige og kan forværre hans depression ved at fange ham i en nedadgående spiral. De begynder at arbejde med at ændre tilbagetrækningen og de negative tankemønstre ved at bruge teknikker fra Kognitiv Adfærdsterapi. Efter et par sessioner begyndte Rob at se sine venner igen og føler sig nu meget bedre.”

Praktiske anbefalinger

  • Vurder altid klientens coping strategier ved siden af deres psykopatologi. Dette kan tilføre vigtig information for terapiens fokus.
  • Tilbyd psykoedukation, informer folk om at deres kognitive og adfærdsmæssige coping strategier kan være en del af en nedadgående spiral mod depression.
  • Generelle teknikker fra Kognitiv Adfærdsterapi kan bruges til at ændre uhensigtsmæssige kognitive og adfærdsmæssige coping strategier, som adfærdsmæssig aktivering og udfordring af negative tankemønstre.

Oversat af: Beyra Kisa Özkan og Elisabeth Ginnerup