Motivation, Self-efficacy

Self-efficacy: En ”jeg-kan-godt”-overbevisning, der hjælper mennesker på vej til at ændre livsstil

Af Ralf Schwarzer, Berlins Frie Universitet, Tyskland og SWPS Universitet for Samfundsvidenskab og Humaniora, Polen

At ændre ens adfærd er ofte ønskværdigt men svært at føre ud i livet. At stoppe med at ryge, spise sundt og følge en træningsplan kræver alt sammen motivation, en kontinuerlig indsats og generel vedholdenhed. Mens mange psykologiske faktorer har en indflydelse på adfærdsændringer, er self-efficacy blandt de vigtigste.

(more…)

Social Support

Fortællinger om at tage sig af andre

Af Irina Todorova, Health Psychology Research Center i Sofia, Bulgarien

 

At tage sig af sine aldrende nærmeste, hvis helbred kan være svækket, kan være en kompliceret og forvirrende oplevelse, som på en gang kan være givende såvel som frustrerende. Medicinsk forskning bidrager til at folk i dag kan leve længere, have et sundere liv, og kan i nogle tilfælde også udskyde de kognitive forfald, der ofte følger med alderen.  Måden hvorpå familier tager sig af deres ældre medlemmer, såvel som betydningen af det at blive ældre, demens samt omsorg og pleje varierer på tværs af kulturelle sammenhænge. De fleste mennesker aldres i deres hjem som en del af deres samfund, hvilket har psykosociale fordele for den ældre, såvel som for de andre generationer af familien. På samme tid kan det at tage sig af en person med svindende helbred indebære en fysisk såvel som psykologisk byrde, sorg relateret til det gradvise tab, samt mulige økonomiske byrder for pårørende.

(more…)

Goal setting, Motivation, Self-regulation

Motivation og de første skridt på vejen mod fysisk aktivitet

Af Keegan Knittle, Helsinki Universitet, Finland          

Her er en genkendelig situation fra sundhedssektoren: en patient, der åbenlyst ville have stor gavn af mere fysisk aktivitet, kommer ind i praksissen. Vi drøfter deres fysiske (in)aktivitet, og konsultationen ender med, at patienten melder ud, at han/hun ikke er motiveret til at foretage ændringer. Hvad skal en læge så stille op? Hvordan kan vi motivere patienter til i det mindste at overveje at ændre deres adfærd til det mere fordelagtige? Eller endnu bedre, hvordan kan vi hjælpe dem til at skabe gode intentioner om at være aktiv?

(more…)

Intervention design, Interventions

Interventioner i positiv psykologi på arbejdspladsen

Af Alexandra Michel, Federal Institute for Occupational Health and Safety, Tyskland og Annekatrin Hoppe, Humboldt Universität, Tyskland

Medarbejdere bruger en stor del af deres vågne timer på arbejdspladsen. Det er derfor ikke overraskende, at reducerede krav og øgede ressourcer (f.eks. autonomi, social støtte, self-efficacy) på arbejdspladsen er vigtige faktorer for at fremme medarbejdernes work-life balance, trivsel og sundhed. Forskning har i de senere år undersøgt ikke kun måder at udbedre de negative konsekvenser af arbejdsstress, men også måder at fremme ressourcer til at forbedre medarbejdernes trivsel på arbejdspladsen. Især indførelsen af interventioner i positiv psykologi på arbejdspladsen er en ny vej inden for arbejdsrelateret sundhedspsykologi. Interventioner i positiv psykologi fokuserer på at opbygge ressourcer, forebygge ressourcetab og at inkludere aktiviteter, der sigter mod at dyrke positive følelser, handlemønstre og tanker. I dette blogindlæg fremhæver vi tre metoder, der kan hjælpe medarbejdere med at opbygge ressourcer og fremme trivsel på arbejdspladsen.

(more…)

Medication adherence

Hvad sker der med medicinen, når den kommer hjem?

Af Kerry Chamberlain, Massey University, Auckland, New Zealand

Hvad gør folk med medicinen, når de kommer hjem med den? Overraskende lidt forskning har søgt at besvare dette spørgsmål. Det er imidlertid et vigtigt spørgsmål, da de fleste medikamenter tages derhjemme. Receptpligtig medicin er reguleret, men når den er ordineret og hentet, skal den indtages som forordnet. Folk kan også tilgå og bruge forskellige slags håndkøbsmedicin (fx smertestillende), alternativ medicin (fx homøopatiske produkter), og andre helbredsrelaterede produkter, som mindre tydeligt falder i kategorien medicin (fx kosttilskud, probiotiske drikkevarer). Det er dog vigtigt at huske, at adgangen til alle former for medicin kan variere fra land til land.

(more…)

Goal setting, Planning

Hvordan sætter man sig mål, som man opnår?

Af Tracy Epton, University of Manchester, Storbritannien

 

Målsætning er en populær teknik

Der findes mange forskellige teknikker, som kan bruges til at ændre adfærd (en nylig liste nævner 93!). Målsætning er en velkendt teknik, som de fleste har brugt på et eller andet tidspunkt. Målsætning bruges af velgørende organisationer (såsom Alcohol Concern, en britisk organisation, der opfordrede folk til at sætte sig det mål at lade være med at drikke alkohol i hele januar), i kommercielle slankekure og endog i fitness apps. For nyligt gennemgik et review 384 tests af målsætningens effektivitet på vidt forskellige områder for at se, om målsætningen virkelig virker; hvilke slags mål virker bedst; og om målsætning er noget, som fungerer for alle.

(more…)

Self-regulation

Selvregulering fra teori til praksis: hvordan du understøtter din patients mål for forandring

Af Stan Maes & Véronique De Gucht, Universitet i Leyden, Holland

I løbet af de sidste årtier er det sket en udvikling i sundhedssystemet væk fra at individer skal udvise komplians (dvs. adlyde) hen til at de har ’self-management’, som indebærer at tage ansvar for at kontrollere sin egen sundhed eller sygdom. For nyligt har dette udviklet sig videre til tanken om ’selvregulering’ (self-regulation). Det er en systematisk proces, som indebærer at sætte sig personlige helbredsmæssige mål og styre sin adfærd sådan, at man opnår målene. Som billede på denne vedvarende selvregulering har vi i denne blogpost valgt det ældgamle billede af ouroboros, slangen som bider sig selv i halen.

(more…)

Interventions, Social Support

Bevæg dig mere og sid mindre på jobbet

Af Stuart Biddle, University of Southern Queensland, Australien

Jeg skriver denne blog på Valentins Dag! Sundhedsfremmeorganisationen Bluearth i Australien har lavet nogle sjove videoer, der opmuntrer os til at bruge vores stol mindre ved at ’gå fra’ vores stol (se videoer her). Og hvad er udfordringen her? Essensen er, at vi sidder for meget på jobbet, og det har vist sig at være dårligt for vores helbred. For eksempel kører mange på arbejde, sidder ved skrivebordet det meste af dagen, kører hjem igen og sidder foran fjernsynet eller computeren om aftenen. Arbejdspladsen trænger derfor til ændringer i en mere sund retning. Men hvordan kan vi ændre på de indgroede vaner om at sidde ned, de stærke sociale normer og de fysiske omgivelserne, der mere inviterer til at sidde ned end til at bevæge sig?

(more…)

Automaticity, Habit

Viljestyrke versus usunde fristelser– Spoiler Alert – Viljestyrke taber oftest

Af Amanda Rebar, Central Queensland University, Australian

Det kommer ikke som nogen overraskelse, at forskningsresultaterne viser, at mennesker ikke altid opfører sig på måder der er bedst for deres langsigtede helbred. For eksempel er de fleste mennesker klar over, at motion er godt for deres fysiske og mentale sundhed, men langt færre mennesker træner regelmæssigt. Når en person har til hensigt at begynde at dyrke motion, er der kun en 50% chance for, at personen faktisk vil gøre det. Det er de samme odds som at slå plat eller krone! Har du nogensinde tænkt over, hvorfor det er, at folk trods bedste hensigter forfalder til usund adfærd? Der er et perspektiv, der vokser i troværdighed og popularitet indenfor sundhedspsykologividenskaben om, hvordan folks adfærd påvirkes af to systemer. Disse dual-proces modeller giver en forfriskende forklaring på, hvordan man kan hjælpe mennesker med at have en sund livsstil uden at det kræver en konstant kamp mellem viljestyrke og usunde fristelser.

(more…)