Behavioural theory, Intervention design

Planlægningsteori og evidensbaserede adfærdsændrings interventioner: Intervention kortlægning

Af Gerjo Kok, Maastricht Universitet, Holland; Texas Universitet i Houston, USA

Der eksisterer for tiden en bred vifte af kampagner og interventioner til forbedring af folkesundheden og til forandring af sundhedsadfærd, men mange af disse er ikke “teori- og evidensbaserede”. Dette indlæg beskriver kort de processer, som sundhedspsykologer bruger, når de udvikler interventioner, og fremhæver, hvordan disse adskiller sig fra (og forbedrer) lignende processer, der almindeligvis udføres andetsteds.

(more…)

Interventions, Social Support

Social støtte og sundhedsadfærd: hvordan man går fra velmenende til kompetent støtte

Urte Scholz, Zurich Universitet & Gertraud (Turu) Stadler, Aberdeen Universitet

 

Social støtte virker til at være en udelukkende positive ting. Hvad kan der være skidt ved en smule hjælp? Have nogen, der laver et sundt måltid, når du prøver at spise sundere, eller blive trøstet når du føler dig nede, fordi dit forsøg på at stoppe med at ryge ikke gik så godt? Disse scenarioer giver os allerede en følelse af, at gode intentioner om at støtte en anden ikke altid er nok. En partner, der laver sunde måltider for dig eller din søster, der overstrømmer dig med kostråd, kan også give dig en følelse af, at de ved bedre hvad der er godt for dig end dig selv. Bad du dem om at hjælpe dig? Stoler de ikke på, at du kan spise sundt alene? Så, er støtte i forhold til at ændre ens adfærd altid en god ting? Formålet med denne tekst er at hjælpe fagfolk med at rådgive deres klienter om, hvordan de kan opnå brugbar social støtte. Lad os starte med at definere, hvad social støtte er, og hvad det ikke er.

(more…)

Interventions

Meget kortvarige interventioner for adfærdsændringer i sundhedssektoren.

Af Stephen Sutton, University of Cambridge, England

Omfattende problemer kræver omfattende løsninger. Når man skal håndtere de ”Fire Store” usunde adfærdsmønstre (fysisk inaktivitet, rygning, overdrevet forbrug af mad og alkohol), kræver det interventioner, der kan rulles ud i stor stil, nå ud til et stort antal mennesker og dermed markant forbedre folkesundheden. En lovende tilgang er at lade sundhedsprofessionelle gennemføre meget kortvarige interventioner for adfærdsændringer. I Storbritannien anbefaler the National Institute for Health and Care Excellence eksempelvis at sundhedsprofessionelle i primærsektoren leverer skræddersyede korte interventioner med fokus på fysisk aktivitet til ikke fysisk aktive voksne og følge op på interventionen ved de næste konsultationer.

(more…)

Health Psychology

Sundhedspsykologi i daglig praksis

Karen Morgan, Perdana University Royal College of Surgeons in Ireland Medical School, Kuala Lumpur, Malaysia and Robbert Sanderman, University of Groningen and Health and Technology University of Twente, The Netherlands.

Hvad er praktisk ved sundhedspsykologi?

Sundhedspsykologi er en ung, dynamisk og hurtigt voksende psykologisk disciplin. Sundhedspsykologer fokuserer på at anvende psykologisk teori og forskning, for at:

  • fremme og vedligeholde sundhed samt forebygge sygdom,
  • forstå hvordan mennesker reagerer på, håndterer og kommer sig ovenpå sygdom,
  • individualisere behandlinger og interventioner,
  • forbedre sundhedssystemer og sundhedspolitikker.

(more…)

If-Then Plans, Interventions, Mental Imagery, Planning

Udnyt din fantasi: Brug visualisering til ændring af sundhedsadfærd

Martin S. Hagger, Curtin University, Australia og University of Jyväskylä, Finland and Dominic Conroy, Birkbeck University of London, UK

Hvad er visualisering?
Folk er som regel ret gode til at forestille sig ting. For eksempel udfører folk ofte fremtidige handlinger eller scenarier i deres sind, eller dagdrømmer om fantasifulde muligheder. Disse forestillede situationer er ofte ustrukturerede og på eget initiativ. Psykologer har undersøgt om det er muligt at udnytte denne kapacitet for fantasi, som en måde at forbedre folks evne til at opnå ønskede udfald eller mål.

(more…)

If-Then Plans, Planning

Planlægningens magt

Peter M. Gollwitzer, New York University

Alle har dårlige vaner. Du småspiser, når du er ulykkelig, eller du drikker for meget alkohol, når du slapper af med vennerne. Du skaber unødvendig stress ved at lade de sociale medier distrahere dig fra at færdiggøre presserende arbejdsprojekter, eller ved at indgå i unødvendige diskussioner med kollegaer, venner eller familie. Hvordan kan du ændre disse dårlige vaner?

(more…)

Fear is a bad counsellor
Fear, Incentives

Frygt er en dårlig rådgiver

Dr Gjalt-Jorn Peters, Open University, Holland

 

Skræmmekampagner (fear appeals) er en ofte anvendt strategi til at ændre adfærd. Et eksempel er de truende og grafiske skrækfremkaldende budskaber, som nu er en fast del af indpakningen på tobak, samt i kampagner til at fremme brugen af sikkerhedssele og modvirke stofmisbrug. Trods populariteten og den udbredte brug af disse skrækfremkaldende metoder antyder forskning, at det ikke er den bedste måde til at ændre adfærd, øge opmærksomheden eller uddanne folk på.

Hvordan kan det være? Burde folk ikke blive bange for ting, som kan skade deres helbred? Ingen, som kender til risiciene, ville ryge, køre bil uden sikkerhedssele eller tage metamfetamin, vel? Ikke helt…

 

(more…)

E-health, Interventions

E-health: hype og håb

Rik Crutzen, Maastricht University, The Netherlands

 

I dag bruger folk internettet hele tiden, til en lang række aktiviteter: alt fra at købe dagligvare til at vise ens ven på den anden side af jordkloden et skægt billede af en kat. Det kan alt sammen lade sig gøre. Derudover bliver internettet nu også brugt stadigt mere inden for sundhedsområdet – og denne brug kaldes ofte for e-health.

 

(more…)

Financial Incentives, Incentives

Ændrer penge virkeligt alting? Om brugen af økonomiske incitamenter for at ændre sundhedsadfærd.

Jean Adams, Centre for Diet & Activity Research, University of Cambridge

Siden oktober 2015 har en lov pålagt butikskæder at opkræve 5 pence (50 øre) for engangsplasticposer – de tynde plasticposer, som man får i engelske supermarkeder til at bære sine indkøb med hjem i. Butikken giver indtægten fra salget til velgørende formål. I løbet af seks måneder efter loven trådte i kraft, sank forbruget af plasticposer i større supermarkeder med over 90 procent (altså 7 milliarder færre poser!), og der blev doneret mere end 29 millioner engelske pund (ca. 235 millioner kroner) til velgørende formål. Konklusionen må næsten være, at et lille økonomisk incitament kan have en stor virkning på vores adfærd.

 

(more…)

Automaticity, Habit

Hvordan gøres noget til en vane? Om anvendelsen af forskningen i vanedannelse i den virkelige verden.

By Benjamin Gardner, King’s College London

Hvad er en ‘vane’?

Hvorfor spiser vi popcorn, når vi ser film i biografen? Svaret er som regel, at popcorn-spisning er en vanemæssig reaktion på at se biograffilm. Psykologer definerer ’vanemæssig’ adfærd som handlinger, der udføres automatisk, på grund af tillærte associeringer af situationer (biografen) med vores reaktioner på dem (popcorn-spisning).

(more…)