Af Aïna Chalabaev, Grenoble Alpes Universitet, Frankrig
Som nævnt i et tidligere indlæg, er de sundhedsmæssige fordele ved regelmæssig fysisk aktivitet veldokumenterede for personer på 65 år og derover. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har udarbejdet klare retningslinjer for, hvor meget og hvilken type motion der giver sundhedsgevinster. Alligevel er ældre mennesker stadig blandt de mest fysisk inaktive grupper i verden.
Når “én løsning passer alle” ikke virker
Det viser, at det ikke er nok blot at informere om motionens fordele; man skal også hjælpe folk med at omsætte gode intentioner til handling. Forskere inden for sundhedspsykologi har udviklet mange teknikker til at fremme sunde vaner. Men metoder, der virker for yngre voksne, virker ikke nødvendigvis for ældre og kan i nogle tilfælde endda være skadelige. Derfor er det vigtigt med målrettede tilgange, som tager højde for alder og livssituation.
Alderisme: en skjult barriere for fysisk aktivitet
En særlig udfordring for ældre er alderisme – altså stereotyper, fordomme og diskrimination baseret på alder. Disse kan være både positive og negative, men de negative dominerer, og denne tendens er blevet stærkere gennem det 20. århundrede. Sådanne stereotyper bidrager til diskrimination. Omkring 35% af personer over 65 år oplever diskrimination i hverdagen, og næsten én ud af 17 personer over 50 oplever det i sundhedsvæsenet.
Sundhedspersonale bliver ofte uddannet om aldring set i lyset af sygdom og tilbagegang. Kombineret med daglig kontakt med skrøbelige ældre, kan dette ubevidst styrke negative holdninger. For at modvirke dette, har forskningsprojekter vist, at man kan præsentere fakta, der bryder med stereotype forestillinger (for eksempel, hvor mange ældre der arbejder frivilligt, lærer nyt eller stadig er i job). Samtidig kan møder mellem generationer, hvor yngre og ældre samarbejder, hjælpe med at ændre holdninger.
Udover at blive diskrimineret, kan ældre mennesker også selv komme til at tro på negative forestillinger om aldring. Becca Levys forskerhold har vist, at de stereotype billeder, vi tilegner os som unge, senere kan påvirke vores helbred og levealder. For eksempel har unge voksne med negative holdninger til aldring større risiko for at få hjerteproblemer 30 år senere. Denne centrale rolle, som synspunkter på aldring spiller, kan især forklares ved deres indflydelse på sundhedsadfærd. De, der ser positivt på deres egen aldring, har derimod større tendens til at holde sig aktive og leve sundt.
Sådan kan man bekæmpe alderisme og dens følger
Flere studier har testet, hvordan man kan styrke ældres positive syn på aldring, især i forhold til fysisk aktivitet. For eksempel, Beyer og kolleger (2019) udførte et randomiseret forsøg med 84 skrøbelige, inaktive ældre voksne (gennemsnitsalder ~77). En gruppe fik almindelig tilpasset træning, mens den anden fik den samme træning plus et særligt forløb om selvopfattelse (Beyer et al., 2019). Forløbet indeholdt fire sessioner over 12 uger med fokus på at udfordre stereotype tanker, lære om aldring og ændre negative selvbilleder. Gruppen med det ekstra forløb rapporterede mere positive holdninger til aldring og bedre mental trivsel.
Forsøg har også vist, at blot det at blive mindet om negative aldersstereotyper kan svække ældres præstationer (for eksempel, i hukommelsestests eller styrkemålinger). I et studie faldt grebsstyrken med næsten 50%, når deltagerne blev gjort bevidste om, at de blev testet som “ældre personer”. Sådanne signaler kan opstå helt ubevidst, for eksempel, når sundhedspersonale er meget yngre, når man skal skrive sin alder på et skema, eller når man får at vide, at testen handler om “aldersrelaterede evner”. Derfor bør sundhedspersonale skabe et miljø uden aldersstempling (for eksempel, ved ikke at fremhæve alder før en test).
Samlet set
At bekæmpe alderisme kræver en fælles indsats både ved at ændre samfundets syn på aldring og ved at støtte ældre i at opbygge et mere positivt selvbillede. For at lykkes med det, er forsøg baseret på grundig forskning afgørende.
Praktiske anbefalinger
- Tænk over dine egne forestillinger om ældre, og hold dig opdateret med den nyeste viden for at undgå ubevidste fordomme.
- Indarbejd positive budskaber om aldring i samtaler (for eksempel, at ældre stadig kan blive stærkere og lære nyt).
- Fortæl, at et positivt syn på aldring fremmer sundhed og fysisk aktivitet på lang sigt.
- Undgå negative aldersmarkører, som at kalde en test “aldersfølsom” eller sammenligne med yngre personer.
- Opfordr ældre til at deltage i aktiviteter på tværs af generationer, hvor unge og ældre samarbejder om fælles projekter.
Oversættelse af: Chiara Cimenti
