Leah Avery – Teesside University, UK.
Type 2-diabetes blev tidligere betragtet som en progressiv sygdom med et uundgåeligt behov for insulinbehandling, men forskning i livsstilsændringer har udfordret denne opfattelse. Efterhånden som prævalensen af type 2-diabetes fortsætter med at stige, underbygges evidensen, omkring fødens vigtige rolle og vigtigheden af at ændre, hvad vi spiser for at kontrollere sygdommen. Kosttilgange kan stort set opdeles i to. Dem, der fokuserer på, hvad vi spiser (fx kulhydrater) for at optimere stofskifte og glykæmisk kontrol via langsomt og konstant vægttab. Og dem, der fokuserer på den spiste mængde, såsom diæt med lavt kalorieindhold, der involverer betydelig energibegrænsning for at opnå et hurtigt vægttab.
- Diæt med lavt kulhydratindhold
Det blev tidligere anbefalet, at personer med type 2-diabetes skulle følge en diæt med lavt sukkerindhold med masser af kulhydratrige fødevarer, fordi man mente, at disse fødevarer gradvist frigav sukker i blodet. Vi ved nu, at mange kulhydratrige fødevarer frigiver sukker hurtigere i blodet end sukkerholdige fødevarer. På trods af dette følges tilgangen med lavt sukkerindhold / højt kulhydrat stadig af mange mennesker med type 2-diabetes, hvilket kan forhindre god glykæmisk kontrol og derfor bør undgås. Den nuværende evidens tyder på at personer med type 2-diabetes har behov for støtte til at finde alternative kostformer, når de skal reducere deres kulhydrat indtag. Dette indebærer at lære om, hvilke fødevarer der indeholder meget kulhydrat, og at måle det personlige indtag af kulhydrat over tid (også kaldes selvmonitorering). Patienten skal derefter støttes i at reducere deres indtag af kulhydrater ved at opstille mål og lave handlingsplaner (hvornår, hvor og hvordan de vil reducere fødevarer med højt kulhydratindhold) og klare planer (hvis jeg støder på forhindringer, så vil jeg gøre noget) for at overvinde eventuelle udfordringer (som f.eks. kulhydratrige fristelser på arbejdspladsen) for at spise mindre mad med højt kulhydratindhold. Der findes mere og mere evidens, der understøtter at vejen til en effektiv styring af type 2-diabetes går gennem vægttab via en reduktion i kulhydrater. Generelt ses bedre effekt af diæter med et lavt kulhydratindtag, end diæter med et moderat kulhydratindtag.
Hver patient er unik, hvilket gør det udfordrende at finde det optimale kulhydratindtag og tilhørende madvalg. For eksempel har individer deres eget personlige kulhydrattoleranceniveau, dvs. at der er forskel på hvor meget kulhydrat de kan spise, før det påvirker deres vægt og glykæmisk kontrol negativt. Den personlig fedtgrænse fungerer på samme måde, dvs. nogle mennesker med type 2-diabetes har brug for at tabe en masse vægt for at styre deres glykæmiske niveauer, mens andre kan opnå glykæmisk kontrol med mindre vægttab. Desuden udvikler nogle mennesker type 2-diabetes ved et meget lavere Body Mass Index end andre, og den personlige fedtgrænse kan delvis forklare hvorfor. Personlige tærskler og forskelle i hvor en patient opbevarer sit fedt (om det er overvejende i og omkring organer eller mere yderligt på kroppen), kan forklare nogle af forskellene i respons på diæter. Det kan også hjælpe med at forklare, hvorfor kostvaner fungerer for nogle og ikke andre. Det er hensigtsmæssigt at forklare patienterne dette, så de får en forklaring på, hvorfor den valgte tilgang måske ikke fungerer for dem.
- Diætmetoden med lavt kalorieindhold
Dette er en potentiel ”game changer” for personer, der er nyligt diagnosticeret (indenfor de seneste 6 år) med type 2-diabetes. En diæt med lavt kalorieindhold bruges til at fremkalde hurtigt vægttab for at sætte type 2-diabetes i remission (en ikke-diabetisk tilstand hvor man ikke længere bruger antidiabetika). For at opnå dette, skal man indtage en lavenergi-måltidserstatningskost (i 12 til 20 uger), der sigter mod at nå et mål på 15 kg vægttab. Dette følges op af almindelig kost (2 til 8 uger) og adfærdsmæssig støtte fra sundhedspersonale (fx sygeplejerske) for at opretholde vægttabet. En omfattende undersøgelse af denne diæt viste, at næsten halvdelen af deltagerne opnåede diabetes remission efter 1 år. Nyligt offentliggjort forskning har vist, at disse effekter kan opretholdes i 2 år. Men hvilken kosttilgang er mest effektiv? Svaret er ganske enkelt: Det, som patienter kan overholde og som fungerer bedst for dem. Patienterne vil have personlige præferencer og holdninger forbundet med mulighederne for at ændre deres diæt, som vil blive påvirket af deres motivation for at tabe sig. Nogle vil foretrække en diæt med lavt kalorieindhold, så de hurtigt taber sig og undgår progression til insulinbehandling, og så de i den indledende fase af diæten undgår at skulle tage stilling til madvalg og madlavning. Andre foretrækker måske en tilgang med lavt kulhydratindhold, fordi de vil lære at lave sunde måltider, tabe sig gradvist og ændre den måde, de spiser på lang sigt. Denne tilgang betyder også at man kan blive ved med at spise egentlige måltider og ikke måltidserstatningsprodukter.
Hvordan finder den praktiserende læge den rigtige diætmetode for patienter med type 2-diabetes og hvordan får de givet dem passende støtte derefter?
Praktiske råd
1) Det er vigtigt, at sundhedsprofessionelle er facilitatorer og ikke instruktører. Undgå at fortælle patienterne, hvilken diætmetode der passer til dem. Forsøg at forstå deres personlige motiver for vægttab, tidligere erfaringer, kostpræferencer og barrierer for kostændring. 2) Giv patienter evidensbaseret information for at hjælpe dem med at forstå, hvad den enkelte diæt indebærer (se f.eks. ’Diabetes UK’s information om diæter med lavt kalorieindhold eller lavt kulhydrat indhold). Dette bør omfatte detaljerede oplysninger for hver diætplan, herunder hvilke potentielle bivirkninger de kan forvente, og hvilke færdigheder, der skal til for at lykkes. 3) Stil åbne spørgsmål for at afdække patienters præferencer for en bestemt diæt, motivation for at tabe sig og barrierer for at engagere sig i kostændring:
- Hvilken mulighed vil du være mest tilbøjelige til at holde fast ved?
- Hvad håber du at opnå ved at tabe dig?
- Hvad kan forhindre dig i at holde fast ved din valgte kost?
4) Tilskynd patienter til at søge social støtte. Har de f.eks. en partner, et familiemedlem eller en ven, der kan give dem følelsesmæssig og praktisk støtte?
5) Støt hvor det er relevant. F.eks. ved at give positiv feedback ved enhver indsats, patienten gør for at ændre deres kost (fx udvikle detaljerede planer); eventuelle succeser (dvs. faktiske ændringer i kosten i løbet af få dage eller uger) og fremhæv den gode effekt af disse ændringer på vægt og glykæmisk kontrol (enhver målbar ændring).
[Oversat af Elisabeth Ginnerup-Nielsen]
