At spise eller ikke at spise, det er spørgsmålet: Hvordan kan sundhedspsykologudøvere hjælpe folk med fødevaresikkerheden?

Af Barbara Mullan, Curtin University, Australien

Problemets omfang

Hvert år bliver én ud af 10 personer verden over (ca. 600 millioner mennesker) syge efter at have spist forurenet mad, og op til 420.000 mennesker dør. Der er store geografiske forskelle i, hvor disse tilfælde forekommer, men de fleste tilfælde af fødevarebåren sygdom opstår i afrikanske, sydøstasiatiske og østlige Middelhavsområder, (yderligere detaljer om udbredelsen af fødevarerelateret sygdomsbyrde kan findes her). Ud over disse geografiske forskelle er der også store forskelle i hvilke agenser, der er ansvarlige for fødevarebåren sygdom (f.eks. vira, bakterier, parasitter). Der er mange led i fødevaresikkerhedskæden fra “gård til gaffel”. Mens der gøres meget, der hjælper landmænd, industrier og restauranter med at kontrollere deres fødevaresikkerhed, overses forbrugernes involvering i sikker madhåndtering ofte. Forbrugernes sikre håndtering af fødevarer er vigtig, da de repræsenterer den sidste fase af forebyggelse af fødevarebårne sygdomme. Estimater for hvor stor en andel af madforgiftninger der opstår i hjemmet, varierer meget fra 11 til 87%. Os, der arbejder med sundhedspsykologi, kan gøre en del for at hjælpe forbrugerne med at minimere risikoen for at få en madforgiftning i hjemmet.

Forskellige forhold påvirker risikoen for madforgiftning, men Verdenssundhedsorganisationen har fem nøglebudskaber, der kan forebygge forgiftning. Disse er:

  1. Hold hænder og redskaber rene,
  2. Hold rå og kogte fødevarer adskilt (især når du vender tilbage fra markedet / butikken og når du opbevarer mad i køleskabet)
  3. Kog maden grundigt
  4. Opbevar maden ved korrekte temperaturer (dvs. hold varm mad varm og kold mad kold), og
  5. Brug rent vand og råvarer.

Forudsig forbrugeradfærd

Tidligere har studier hovedsagelig fokuseret på viden som den primære baggrund for den enkelte forbrugers adfærd. Imidlertid har et systematisk review fundet, at viden ikke nødvendigvis fører til en sikker håndtering af maden. Dette er også tilfældet for anden sundhedsadfærd. Selvom det ikke er tilstrækkeligt til at ændre adfærd, er der dog behov for viden, da det hjælper med at opbygge forståelsen af hvorfor vi gør, som vi gør. For bedre at forstå, hvordan forbrugerne kan påvirkes til en mere sikker håndtering af fødevarer, har forskere brugt en række teorier, primært fra psykologien. Blandt andet teorien om planned behaviour, Protection motivation theory, (PMT) og Health Belief modellen (HBM). Et nyligt review af denne forskning viste, at intentioner, sociale normer, troen på sig selv og vane havde stor betydning for om forbrugerne håndterede fødevarer hensigtsmæssigt og konkluderede, at interventioner baseret på disse konstruktioner sandsynligvis ville være effektive til at forbedre forbrugerens adfærd.

Interventioner til forbedring af fødevarehygiejne

Et andet omfattende review fandt nogen evidens for, at interventioner med fokus på uddannelse var effektive til at forbedre fødevaresikkerheden i hjemmet. Men der er også andre effektive indgreb, der, som et tillæg til uddannelse af forbrugeren, fokuserer på psykosociale konstruktioner. For eksempel lykkedes en intervention baseret på teorien om planlagt adfærd med at ændre sikker madhåndteringsadfærd. Denne intervention forsynede studerende med information om fødevaresikkerhed og brugte strategier, såsom at lave specifikke planer og identifikation af barrierer, til at hjælpe med at gøre det mere attraktivt og overkommeligt at engagere sig i en adfærd. Interventionen medførte fornemmelse af mestring og mere hensigtsmæssig håndtering af maden. Disse fund tyder på, at vi kan hjælpe vores klienter ved at uddanne dem omkring, sikker madhåndtering, og tilskynde dem til at lave specifikke planer for at opretholde denne adfærd (f.eks. ved at hjælpe dem med at lave en strategi for brug af separate skærebrætter til kød og grøntsager).

En anden vellykket intervention var baseret på vaneteori. Denne intervention hjalp, via en informationsplakat (et cue) med at gøre det til en vane, for bachelorstuderende at desinficere deres opvaskeklude i mikrobølgeovnen. Ved at sende påmindelser om dette hver tredje eller femte dag, lykkedes det at få de studerende til at opretholde den gode vane i løbet af den tre ugers testperiode og ved tre ugers opfølgning. I praksis antyder disse fund, at det ville være nyttigt at informere klienter om fødevaresikkerhed og hjælpe dem med at gøre hensigtsmæssig adfærd til gode vaner (fx ved at opfordre dem til at indstille ugentlige telefonreminders om at desinficere opvaskekluden).

Alt i alt indikerer ovenstående forskning, at der er meget, vi, som arbejder med sundhedspsykologi, kan gøre for at hjælpe vores klienter med at engagere sig i denne vigtige sundhedsadfærd. Vi kan starte med at uddanne vores klienter omkring fødevaresikkerhed og derefter hjælpe dem til at engagere sig i en mere sikker adfærd og opbygge gode vaner. Det er værd at bemærke, at mens alle forbrugere er i risiko for at blive syge af fødevarebåren sygdom, er ca. 25% af befolkningen i øget risiko. Dette inkluderer gravide, børn under 5 år, ældre og mennesker med nedsat immunforsvar. Derfor er det vigtigt, at vi, der arbejder med sundhedspsykologi, er opmærksomme på muligheden for at iværksætte de særlige interventioner skitseret ovenfor, både når vi møder ældre eller klienter med kroniske lidelser og når vi arbejder med forældre, eller kvinder der overvejer graviditet.

Praktiske råd

  • Undervis folk i at fødevaresikkerhed starter i hjemmet, og at det er vigtigt at være motiveret, tro på sig selv og være opmærksom på sociale normer og vaner, når en adfærdsændring skal udføres.
  • Undervurder ikke vigtigheden af viden. Brug nationale og globale kilder til at uddanne forbrugerne om vigtigheden af fødevaresikker adfærd. Når de først har denne viden, kan mindre adfærdsændringer let iværksættes.
  • Fremhæv vigtigheden af fødevaresikkerhed ved at understrege, hvordan sikker madlavning og håndtering af maden kan påvirke sundheden og minimere risikoen for madforgiftning for den enkelte og deres nærmeste.
  • Adressér både rationelle (f.eks. intentioner) og automatiske (f.eks. vane) processer. Start med motiverende strategier såsom målsætning og planlægning, og tilskynd derefter til brugen af cues (fx plakater og påmindelser) til at hjælpe folk med at opbygge sikre vaner og rutiner, når de håndterer fødevarer.

[oversat af Elisabeth Ginnerup]