Theresa Marteau, University of Cambridge, Storbritannien
Mange af os kæmper med at spise sundere, drikke mindre alkohol, holde op med at ryge eller gå i stedet for at køre. Det gælder, selv når vi ved, at disse ændringer vil gavne både vores helbred og planeten. Det gælder også psykologer og adfærdsforskere såvel som de mennesker, vi forsøger at hjælpe.
Denne kamp er ikke et tegn på manglende viljestyrke. Problemet er, at vi konsekvent undervurderer, hvor meget vores daglige omgivelser former vores adfærd, og overvurderer styrken af vores værdier og intentioner.
Hvorfor viden ikke er nok
Overvej personlige sundhedsforudsigelser. Man kunne tro, at hvis man fortæller nogen deres præcise risiko for at udvikle type 2-diabetes eller hjertesygdom, så vil det motivere til forandring. Evidensen viser noget andet. Fem systematiske litteraturgennemgang, som inkluderer snesevis af randomiserede kontrollerede forsøg, viser, at det at give mennesker personlige risikovurderinger – herunder genetiske risikoscorer – har lille eller ingen effekt på deres adfærd. Niveauer af fysisk aktivitet, rygning, alkoholforbrug og usund kost forbliver uændrede.
Tilsvarende har klimaforskere detaljeret viden om klimaforandringer, men flyver ofte lige så meget som andre akademikere. Viden alene fører sjældent til vedvarende adfærdsændringer.
Det handler om omgivelserne
Dobbeltprocesmodeller (‘Dual Process Models’) fra adfærdsvidenskaben hjælper med at forklare dette. Vores adfærd reguleres af to samspillende systemer. Det ene er langsomt, refleksivt og målrettet. Vi bruger det til at læse, lære nye færdigheder og modstå fristelser. Det andet er hurtigt, automatisk og styret af signaler – når vi ser kage, tager vi et stykke. Når vores begrænsede refleksive kapacitet er fuldt optaget, reagerer vores automatiske system direkte på miljømæssige signaler. Derfor er det ofte mere effektivt at ændre signalerne omkring os end at forsøge at ændre, hvad der foregår i vores hoveder.
De mest kraftfulde miljømæssige signaler falder under de tre A’er: overkommelighed (affordability), tilgængelighed (availability) og appel (appeal).
Overkommelighed: Prisændringer ændrer adfærd
At hæve tobakspriser er den mest effektive enkeltstående politik til at reducere rygning. En prisstigning på 10 % reducerer tobaksforbrug med omkring 4 %. Sodavandsafgifter reducerer forbruget af sukkerholdige drikke. Forbruget af frugt og grønt stiger med subsidier, der sænker deres pris.
Tilgængelighed: Det, der er let at få fat i, bliver valgt
I et studie med 20.000 ansatte på tværs af 19 arbejdspladscafeterier øgede mit forskerteam andelen af frokoster med færre kalorier og reducerede portionsstørrelserne af mere kalorierige måltider. Resultatet? Medarbejderne købte 11,5 % færre kalorier, efterhånden som sundere muligheder blev lettere at vælge.
Appel: Reklame virker
At stoppe reklamer og sponsorater fra tobaks-, alkohol– og usund fødevareindustri reducerer produkternes appel og køb. Lignende effekter forventes for fossile brændsler. Tydelige advarselsmærker og fjernelse af branding fra produkter reducerer også deres appel. Mærkater på alkohol i Yukon, Canada, som tydeligt advarede om kræftrisiko ved alkohol, reducerede alkoholsalget med omkring 6 %. Standardiseret indpakning af tobak gør advarselsmærker mere synlige.
Hvorfor regulering er vigtig
De fleste indsatser, der ændrer signalerne i vores daglige omgivelser for at ændre adfærd, kræver regulering, fordi de kolliderer med kommercielle interesser. Fire industrier – tobak, alkohol, usunde fødevarer og fossile brændsler – producerer varer, der forårsager mindst én ud af fire dødsfald globalt hvert år, og størstedelen af drivhusgasudledningerne, som opvarmer klimaet.
Alligevel er informationskampagner og frivillig selvregulering i industrien fortsat de foretrukne tilgange. Disse industrier fremmer aktivt denne præference gennem lobbyisme, finansiering af forskning der sår tvivl om regulering, og ved at fremstille statslig indgriben som en begrænsning af friheden.
Hvad der skal ændres
Vi er nødt til at beskytte evidens og politiske beslutningsprocesser mod virksomheders indflydelse. Tobakskontrol giver en model. Lande, der har vedtaget artikel 5.3 i den internationale traktat om tobakskontrol, har beskyttet politiske processer mod industripåvirkning, implementeret flere evidensbaserede politikker og har lavere rygerater. Vi bør udvide denne beskyttelse til at omfatte alle virksomheder, der producerer produkter, som skader vores sundhed og ødelægger vores planet. Borgerforsamlinger og andre former for deliberativt demokrati, hvor borgere arbejder sammen med lokale eller nationale regeringer, viser også stort potentiale – både for at øge borgernes indflydelse på politiske beslutninger og for at styrke evidensens rolle.
Praktiske anbefalinger
For sundhedsprofessionelle
1. Start med omgivelserne, ikke med undervisning.
Når du arbejder med klienter eller patienter, så identificér de miljømæssige signaler, der udløser uønsket adfærd. I stedet for udelukkende at fokusere på motivation eller viden, så hjælp mennesker med at redesigne deres nærmeste omgivelser. For eksempel:
hold frugt synligt og forarbejdede snacks ude af syne; placer cykler i gangarealer i stedet for i kælderen; brug mindre tallerkener og glas.
2. Arbejd for ændringer på arbejdspladsen.
Samarbejd med din institution om at øge tilgængeligheden og reducere prisen på sundere muligheder i kantiner. Enkle ændringer, som at gøre plantebaserede måltider til standardvalg med mulighed for nemt fravalg, kan flytte adfærd markant.
For folkesundhedsgrupper
3. Gør det usynlige synligt.
Brug jeres platforme til at kommunikere, hvordan omgivelser former adfærd. Udfordr den dominerende fortælling om, at adfærdsændringer primært handler om individuel viljestyrke eller viden. Evidensen viser, at det i høj grad handler om at ændre kontekster – ikke kun tankesæt.
4. Inddrag beslutningstagere.
Identificér huller mellem evidens og politik, både lokalt og nationalt. Skriv til beslutningstagere med konkrete anbefalinger baseret på evidens. Mange er modtagelige for ekspertinput, især når det indeholder praktiske løsninger. Mit brev til en britisk sundhedsminister førte for eksempel til en evidenssyntese om at ændre adfærd for at øge sund levetid.
5. Opbyg koalitioner for regulering.
Samarbejd med organisationer, der arbejder for evidensbaserede politikker om tobak, alkohol, fødevarer og transport. Fælles fortalervirksomhed er afgørende for at modvirke industriens indflydelse. Se efter muligheder for at levere evidensopsummeringer, der støtter stærkere regulering – på samme måde som tobaksregulering lykkedes gennem koordineret ekspertengagement med beslutningstagere.
