Peter Harris and Ian Hadden, The Self-Affirmation Research Group, School of Psychology, University of Sussex, UK

Har du nogensinde været tilbageholdende med at konfrontere noget, du helst ville ignorere? Måske din tilbøjelighed til at spise usunde ting, som er dårlige for dig, eller din tendens til at undgå helbredsundersøgelser? Du er ikke den eneste. De fleste af os mener, at vi generelt er ret fornuftige og kompetente mennesker. Så det kan være udfordrende at bliver fortalt, at noget, vi gør, ikke er særlig fornuftigt eller rationelt. Som et resultat af dette kan vi være meget gode til at overhøre beskeder, som vi ikke ønsker at få.

Desværre kan det have alvorlige konsekvenser for både livskvalitet og livslængde at ignorere beskeder om risici for vores helbred – såsom konsekvenserne af at være overvægtig eller ryge eller af ikke at følge en anvist behandling. Så hvordan kan du som sundhedsprofessionel hjælpe klienter med at modtage helbredsrelaterede budskaber, som de helst ville ignorere? En teknik, kendt som selvbekræftelse, kan måske hjælpe.

Selvbekræftelse er en handling, som hjælper nogle mennesker til at bekræfte sig selv om, at de er gode og kompetente personer. Det nedsætter deres behov for at beskytte sig selv mod et helbredrelateret budskab, som antyder det modsatte, hvilket igen hjælper dem med at behandle budskaberne mere objektivt og fokusere på deres relevans og betydning. Dette kan så måske give dem evnen til at forholde sig til deres egne udfordringer. Du kan finde mere om teorien bag selvbekræftelse her.

Næsten alt kan betegnes som selvbekræftelse, herunder påmindelser om den enkeltes gode gerninger, specielle talenter, karaktermæssige styrker og vigtige sociale relationer. I øjeblikket er værdibekræftelse, hvor folk beskriver, eller besvarer spørgsmål omkring deres mest værdsatte værdier/egenskaber, som f.eks. generøsitet og ærlighed, den mest undersøgte teknik, omkring selvbekræftelse.

Evidensen for, effekten af selvbekræftelse, kommer fra eksperimentelle studier. Deltagerne, som er blevet bedt om at bekræfte sig selv (ofte kun ved én lejlighed), har tendens til at tro mere på sundhedsrelaterede informationer og føle sig mere klar til forandringer sammenlignet med dem, som ikke er blevet bedt om at bekræfte sig selv. Selvbekræftelse har endda medført forandringer i adfærd flere måneder efter. Der er fundet fordele ved selvbekræftelse ved en bred vifte af sundhedsadfærd, såsom alkoholindtag, cigaretrygning, usikker sex, indtagelsen af kviksølv i fed fisk, doping i forbindelse med sport, indtag af frugt og grøntsager, fysisk aktivitet, brug af tandtråd og solcreme. Nogle studier har endda fundet, at effekten kan være størst hos dem, som er sværest at få engageret, eksempelvis de mennesker, som drikker og ryger mest, eller som allerhelst vil tage sol.

Indtil nu har man primært forsket i forebyggelse blandt unge, som ikke er patienter, men der har også været studier med patientgrupper. For eksempel patienter i hæmodialyse, som blev bedt om at genkalde sig tidligere, oplevede venlige handlinger, hvilket medførte forbedrede fosfat kontroller og større vilje og evne til at overholde anbefalinger vedrørende væskeindtag i de følgende 12 måneder sammenlignet med dem, som ikke var blevet bedt om dette. Afroamerikanske patienter som led af hypertension, blev bedre til at overholde behandlingsregime efter at de havde modtaget en intervention med elementer af selvbekræftelse.

Så hvordan kunne du anvende selvbekræftelse i praksis? Antag en konsultation, hvor du vil give en besked relateret til sundhed, som potentielt udfordrer din klient, eksempelvis vedrørende de skadelige effekter af dennes rygning eller af ikke at indtage medicin som foreskrevet. Hvis du har 5-15 minutter til rådighed, og læsefærdigheder ikke er et problem, kan du i starten af konsultationen afprøve en simpel øvelse med bekræftelse af egenskaber. Du kan bede din klient om at skrive eller helt privat at fortælle om deres mest værdsatte værdier og beskrive, hvorfor disse er vigtige for dem, eller bede dem anføre deres egenskaber på nogle skalaer designet til at minde dem om deres vigtigste værdier. Når de har gjort dette, kan du give dit sundhedsbudskab vedrørende risikoen ved rygning eller ved ikke at overholde behandlingsregimet.

Hvis tiden eller læsefærdighederne er begrænset, er der ofte anvendt et kort spørgeskema omkring venlighed for at fremkalde selvbekræftelse. For nyligt er også andre korte teknikker blevet udviklet. Dette som et forsøg på at kondensere værdibekræftelse til et par enkelte sætninger, så man via værdibaserede spørgeskemaer, kan integrere selvbekræftelsen med budskabet, eller for at hjælpe folk med at forme intentionen om selvbekræftelse, hvis den er truet. Imidlertid er disse kun blevet anvendt i få studier indtil videre, og vi ved kun lidt om, hvor godt de virker.

Du kan finde nogle af disse teknikker under ”ressources” på vores Self-Affirmation Research Group (SARG) webadresse Sussex Universitet (på engelsk). Vi hjælper gerne med at rådgive om disse eller om andre teknikker til selvbekræftelse, som du måske overvejer.

Pointer til at øve

1. Hvornår skal jeg overveje selvbekræftelse?

Overvej at bruge selvbekræftelse, når du skal give en klient et vigtigt budskab om deres sundhed, som du tænker, at de måske er tilbøjelige til at ignorere eller afvise. I de tilfælde kan selvbekræftelse øge sandsynligheden for, at de vil acceptere budskabet og handle i overensstemmelse med den ordinerede behandling.

2.  Hvordan anvender jeg bedst selvbekræftelse i praksis?

Det er måske bedst at anvende selvbekræftelse, når man har tid nok og arbejder én-til-én eller i mindre grupper. I de tilfælde kan du give budskabet vedrørende helbred med en af de metoder til bekræftelse af værdier, som er afprøvet og testet. Se ressourcesiden på SARG website for eksempler på engelsk materiale, som du kan prøve.

Diskuter med din klient, hvorvidt de vil foretrække at udføre bekræftelse privat eller med dig tilstede. Prøv at opfordre dem til at lave øvelser i selvbekræftelse fremfor at kræve det af dem. Der er evidens for, at friheden til at vælge potentielt er vigtig for, at interventionen fungerer.

3. Hvad skal jeg være opmærksom på?

Vær sikker på, at helbredsbudskabet er overbevisende. Selvbekræftelse bør opfordre dine klienter til at være mere villige til at indgå i behandlingsforløbet, hvilket betyder, de bliver mere tilbøjelige til at acceptere et klart budskab, men måske også mere tilbøjelige til at afvise et uklart budskab.

Brug selvbekræftelse med de klienter, som du er overbevist om ellers vil afvise dine budskaber. Der er nogen evidens for, at selvbekræftelse måske ikke virker eller måske endda er kontraproduktivt, hvis deltagerne slet ikke er i forsvarsposition fra starten af.

Hvis du er i tvivl, kan du søge råd – vi kan hjælpe her.

Oversat af: [Katrine Thingholm Erhardsen og Elisabeth Ginnerup]