At spise eller ikke at spise, det er spørgsmålet: Hvordan kan sundhedspsykologudøvere hjælpe folk med fødevaresikkerheden?

Af Barbara Mullan, Curtin University, Australien

Problemets omfang

Hvert år bliver én ud af 10 personer verden over (ca. 600 millioner mennesker) syge efter at have spist forurenet mad, og op til 420.000 mennesker dør. Der er store geografiske forskelle i, hvor disse tilfælde forekommer, men de fleste tilfælde af fødevarebåren sygdom opstår i afrikanske, sydøstasiatiske og østlige Middelhavsområder, (yderligere detaljer om udbredelsen af fødevarerelateret sygdomsbyrde kan findes her). Ud over disse geografiske forskelle er der også store forskelle i hvilke agenser, der er ansvarlige for fødevarebåren sygdom (f.eks. vira, bakterier, parasitter). Der er mange led i fødevaresikkerhedskæden fra “gård til gaffel”. Mens der gøres meget, der hjælper landmænd, industrier og restauranter med at kontrollere deres fødevaresikkerhed, overses forbrugernes involvering i sikker madhåndtering ofte. Forbrugernes sikre håndtering af fødevarer er vigtig, da de repræsenterer den sidste fase af forebyggelse af fødevarebårne sygdomme. Estimater for hvor stor en andel af madforgiftninger der opstår i hjemmet, varierer meget fra 11 til 87%. Os, der arbejder med sundhedspsykologi, kan gøre en del for at hjælpe forbrugerne med at minimere risikoen for at få en madforgiftning i hjemmet.

(more…)

At hjælpe gravide kvinder til at holde op med at ryge: Et kig på best practice i Storbritannien

Af Felix Naughton, University of East Anglia, UK

Mellem 25-50% af de kvindelige rygere holder op med at ryge, når de opdager, at de er gravide. Men hvorfor fortsætter resten med at ryge under hele deres graviditet?

Ved de ikke, at rygning under graviditeten er skadeligt? Det gør de for det meste. En af vores britiske undersøgelser, der omfattede gravide kvinder, både dem der var motiverede og dem der ikke var motiverede til at holde op, fandt, at 99% til en vis grad var enige i udsagnet ‘rygning under graviditet kan forårsage alvorlig skade på min baby’, hvor omkring 75% var meget enige eller fuldstændig enige. Alligevel var mindre end 10% af dem afholdene 12 uger senere. Selvom det er mere sandsynligt, at man forsøger rygestop, hvis man er helt enig i at rygning er skadeligt under graviditeten, så ser det ikke ud til at øge chancerne for succes.

(more…)

Forbedret levering af kort alkoholrådgivning i primærsektoren: synspunkter fra begge sider af konsultationen

Af Amy O’Donnell, Newcastle University, UK

Alkoholforbruget er på det seneste faldet i nogle dele af Europa, især blandt unge. Imidlertid er et overdrevent alkoholforbrug stadig en væsentlig risikofaktor for dårligt helbred og tidlig død. At give enkle, korte råd til dem, der har et overforbrug af alkohol, kan hjælpe med at reducere alkoholindtag, især når de leveres af klinikere i primær-sektoren, som praktiserende læger eller sygeplejersker. Kort alkohol rådgivning involverer en kort, evidensbaseret, struktureret samtale, der sigter mod at motivere og støtte en patient i at overveje en ændring i deres alkoholadfærd og reducere risikoen for skade. Vi har stadig ikke identificeret nøglekomponenterne i disse samtaler fuldt ud, men at give personlig feedback om en patients alkoholforbrug og tilskynde dem til selv at overvåge deres forbrug, synes at være særligt effektive dele af pakken.

(more…)

Hold dig rask, mens du holder dig hjemme

Af Dr. Federica Picariello og professor Rona Moss-Morris, King’s College London, Storbritannien.

I løbet af få uger ændrede dagligdagen sig dramatisk verden over, og usikkerhed omkring fremtid opstod i kølvandet på COVID-19-pandemien. Ud over det øjeblikkelige, presserende behov for at bremse spredningen af ​​COVID-19 gennem hurtige, omfattende adfærdsændringer (dvs. selvisolation, social afstand og karantæne), bør indvirkningen på mental og fysisk velvære overvejes for at muliggøre tidlig indgriben og afbøde konsekvenserne på længere sigt.

(more…)

Hvordan opretholder man sunde vaner på langt sigt?

Dominika Kwasnicka, SWPS University, Poland and University of Melbourne, Australia

Det ultimative mål med sundhedsfremmende tiltag er at skabe længerevarende forandring og sundhedsprofessionelle kan hjælpe patienterne til at forbedre deres helbred og bibeholde adfærdsændringer. Vi ved at det er svært at påbegynde en adfærdsændring og endnu sværere at holde ved den på længere sigt. Et af de store spørgsmål, inden for sundhedspsykologi, er, hvorfor det er så svært at holde ved.  

(more…)

Stop being an ostrich! The benefits of helping people to monitor their progress

By Thomas L. Webb, Department of Psychology, The University of Sheffield, the UK

How are you getting on with your goal to reduce the amount of sugar that you eat and lose 10kg? Chances are that you don’t really know – or even want to know. In situations like these, people tend to behave like ostriches and bury their heads in the sand, intentionally avoiding or rejecting information that would help them to monitor their goal progress. Research on this “ostrich problem” suggests that people often do not keep track of their progress (e.g., step on weighing scales, read the packets of food that they buy), in part, because doing so can make them feel bad about themselves – e.g., they realise that they weigh more than hoped and that they still consume too much sugar. However, theory and evidence suggest that keeping track of progress helps people to identify discrepancies between their current and desired states that warrant action. The implication is that avoiding monitoring makes it difficult to identify the need to act and the most appropriate way to do so. The ostrich problem therefore represents an opportunity for healthcare professionals (and others) to help people to monitor their progress and capitalise on the benefits of so doing. Perhaps not surprisingly then, we found good evidence that prompting people to monitor their progress helps people to achieve goals across a range of domains.

(more…)

Indblik i adfærdsforskningen under COVID-19 pandemien

Af Shane Timmons, Institut for økonomi -og socialvidenskab, Irland

Rundt omkring i verden arbejder myndighederne på at få den nye Coronavirus under kontrol. Om det lykkes afhænger af befolkningens evne til at håndtere spredningen af virus på individniveau. Her på afdeling for adfærdsforskning ved Institut for økonomi –og socialvidenskab, Dublin, understøtter vi de irske sundhedsmyndigheder i håndtering af Covid-19 pandemien.

(more…)

The importance of assessing clients’ coping strategies



By Nadia Garnefski and Vivian Kraaij, Department of Clinical Psychology, Leiden University, The Netherlands

Rob has just heard that he has HIV (negative event). He thinks that he is the one to blame for this (self-blame) and he avoids seeing his friends (withdrawal). The situation makes him sad. When sitting at home, he cannot stop thinking about his feelings (rumination) and believes that what has happened to him is a complete disaster (catastrophizing). Because he feels sad, he has little energy. As a result, he withdraws even more. This makes him even sadder. In this way, Rob is drawn into a downward spiral.

(more…)

Går dine klienter i forsvarsposition? I så fald kan selvbekræftelse måske hjælpe.

Peter Harris and Ian Hadden, The Self-Affirmation Research Group, School of Psychology, University of Sussex, UK

Har du nogensinde været tilbageholdende med at konfrontere noget, du helst ville ignorere? Måske din tilbøjelighed til at spise usunde ting, som er dårlige for dig, eller din tendens til at undgå helbredsundersøgelser? Du er ikke den eneste. De fleste af os mener, at vi generelt er ret fornuftige og kompetente mennesker. Så det kan være udfordrende at bliver fortalt, at noget, vi gør, ikke er særlig fornuftigt eller rationelt. Som et resultat af dette kan vi være meget gode til at overhøre beskeder, som vi ikke ønsker at få.

(more…)

Lad ønsket om at blive den bedste version af dig selv, blive starten på en adfærdsændring

Af Winifred Gebhardt, Leiden University, Holland

For omkring ni år siden blev jeg vegetar ’overnight’. Jeg læste en roman, hvori hovedpersonen forklarede, at han ikke kunne spise noget “hvori et hjerte på et tidspunkt havde slået”. Som et lynnedslag indså jeg, at det var netop sådan, jeg følte. Jeg stoppede med at spise kød og fisk med det samme, og jeg har ikke haft noget problem med at holde mig til denne nye diæt siden. Den nye adfærd passede perfekt til ”den person, jeg er”.

(more…)