At spise eller ikke at spise, det er spørgsmålet: Hvordan kan sundhedspsykologudøvere hjælpe folk med fødevaresikkerheden?
Af Barbara Mullan, Curtin University, Australien
Problemets omfang
Hvert år bliver én ud af 10 personer verden over (ca. 600 millioner mennesker) syge efter at have spist forurenet mad, og op til 420.000 mennesker dør. Der er store geografiske forskelle i, hvor disse tilfælde forekommer, men de fleste tilfælde af fødevarebåren sygdom opstår i afrikanske, sydøstasiatiske og østlige Middelhavsområder, (yderligere detaljer om udbredelsen af fødevarerelateret sygdomsbyrde kan findes her). Ud over disse geografiske forskelle er der også store forskelle i hvilke agenser, der er ansvarlige for fødevarebåren sygdom (f.eks. vira, bakterier, parasitter). Der er mange led i fødevaresikkerhedskæden fra “gård til gaffel”. Mens der gøres meget, der hjælper landmænd, industrier og restauranter med at kontrollere deres fødevaresikkerhed, overses forbrugernes involvering i sikker madhåndtering ofte. Forbrugernes sikre håndtering af fødevarer er vigtig, da de repræsenterer den sidste fase af forebyggelse af fødevarebårne sygdomme. Estimater for hvor stor en andel af madforgiftninger der opstår i hjemmet, varierer meget fra 11 til 87%. Os, der arbejder med sundhedspsykologi, kan gøre en del for at hjælpe forbrugerne med at minimere risikoen for at få en madforgiftning i hjemmet.