Peter M. Gollwitzer, New York University
Alle har dårlige vaner. Du småspiser, når du er ulykkelig, eller du drikker for meget alkohol, når du slapper af med vennerne. Du skaber unødvendig stress ved at lade de sociale medier distrahere dig fra at færdiggøre presserende arbejdsprojekter, eller ved at indgå i unødvendige diskussioner med kollegaer, venner eller familie. Hvordan kan du ændre disse dårlige vaner?
Dr Gjalt-Jorn Peters, Open University, Holland
Skræmmekampagner (fear appeals) er en ofte anvendt strategi til at ændre adfærd. Et eksempel er de truende og grafiske skrækfremkaldende budskaber, som nu er en fast del af indpakningen på tobak, samt i kampagner til at fremme brugen af sikkerhedssele og modvirke stofmisbrug. Trods populariteten og den udbredte brug af disse skrækfremkaldende metoder antyder forskning, at det ikke er den bedste måde til at ændre adfærd, øge opmærksomheden eller uddanne folk på.
Hvordan kan det være? Burde folk ikke blive bange for ting, som kan skade deres helbred? Ingen, som kender til risiciene, ville ryge, køre bil uden sikkerhedssele eller tage metamfetamin, vel? Ikke helt…
Rik Crutzen, Maastricht University, The Netherlands
I dag bruger folk internettet hele tiden, til en lang række aktiviteter: alt fra at købe dagligvare til at vise ens ven på den anden side af jordkloden et skægt billede af en kat. Det kan alt sammen lade sig gøre. Derudover bliver internettet nu også brugt stadigt mere inden for sundhedsområdet – og denne brug kaldes ofte for e-health.
Jean Adams, Centre for Diet & Activity Research, University of Cambridge
Siden oktober 2015 har en lov pålagt butikskæder at opkræve 5 pence (50 øre) for engangsplasticposer – de tynde plasticposer, som man får i engelske supermarkeder til at bære sine indkøb med hjem i. Butikken giver indtægten fra salget til velgørende formål. I løbet af seks måneder efter loven trådte i kraft, sank forbruget af plasticposer i større supermarkeder med over 90 procent (altså 7 milliarder færre poser!), og der blev doneret mere end 29 millioner engelske pund (ca. 235 millioner kroner) til velgørende formål. Konklusionen må næsten være, at et lille økonomisk incitament kan have en stor virkning på vores adfærd.
By Benjamin Gardner, King’s College London
Hvad er en ‘vane’?
Hvorfor spiser vi popcorn, når vi ser film i biografen? Svaret er som regel, at popcorn-spisning er en vanemæssig reaktion på at se biograffilm. Psykologer definerer ’vanemæssig’ adfærd som handlinger, der udføres automatisk, på grund af tillærte associeringer af situationer (biografen) med vores reaktioner på dem (popcorn-spisning).
