Acceptance and Commitment Therapy, Coping, Habit, Mental Health, Planning, Routines, Self-monitoring, SMART Goals

Hold dig rask, mens du holder dig hjemme

Af Dr. Federica Picariello og professor Rona Moss-Morris, King’s College London, Storbritannien.

I løbet af få uger ændrede dagligdagen sig dramatisk verden over, og usikkerhed omkring fremtid opstod i kølvandet på COVID-19-pandemien. Ud over det øjeblikkelige, presserende behov for at bremse spredningen af ​​COVID-19 gennem hurtige, omfattende adfærdsændringer (dvs. selvisolation, social afstand og karantæne), bør indvirkningen på mental og fysisk velvære overvejes for at muliggøre tidlig indgriben og afbøde konsekvenserne på længere sigt.

(more…)

Habit, Motivation, Self-monitoring, Self-regulation

Hvordan opretholder man sunde vaner på langt sigt?

Dominika Kwasnicka, SWPS University, Poland and University of Melbourne, Australia

Det ultimative mål med sundhedsfremmende tiltag er at skabe længerevarende forandring og sundhedsprofessionelle kan hjælpe patienterne til at forbedre deres helbred og bibeholde adfærdsændringer. Vi ved at det er svært at påbegynde en adfærdsændring og endnu sværere at holde ved den på længere sigt. Et af de store spørgsmål, inden for sundhedspsykologi, er, hvorfor det er så svært at holde ved.  

(more…)

Self-monitoring

Stop being an ostrich! The benefits of helping people to monitor their progress

By Thomas L. Webb, Department of Psychology, The University of Sheffield, the UK

How are you getting on with your goal to reduce the amount of sugar that you eat and lose 10kg? Chances are that you don’t really know – or even want to know. In situations like these, people tend to behave like ostriches and bury their heads in the sand, intentionally avoiding or rejecting information that would help them to monitor their goal progress. Research on this “ostrich problem” suggests that people often do not keep track of their progress (e.g., step on weighing scales, read the packets of food that they buy), in part, because doing so can make them feel bad about themselves – e.g., they realise that they weigh more than hoped and that they still consume too much sugar. However, theory and evidence suggest that keeping track of progress helps people to identify discrepancies between their current and desired states that warrant action. The implication is that avoiding monitoring makes it difficult to identify the need to act and the most appropriate way to do so. The ostrich problem therefore represents an opportunity for healthcare professionals (and others) to help people to monitor their progress and capitalise on the benefits of so doing. Perhaps not surprisingly then, we found good evidence that prompting people to monitor their progress helps people to achieve goals across a range of domains.

(more…)

Communication

Indblik i adfærdsforskningen under COVID-19 pandemien

Af Shane Timmons, Institut for økonomi -og socialvidenskab, Irland

Rundt omkring i verden arbejder myndighederne på at få den nye Coronavirus under kontrol. Om det lykkes afhænger af befolkningens evne til at håndtere spredningen af virus på individniveau. Her på afdeling for adfærdsforskning ved Institut for økonomi –og socialvidenskab, Dublin, understøtter vi de irske sundhedsmyndigheder i håndtering af Covid-19 pandemien.

(more…)

Assessment, Coping

The importance of assessing clients’ coping strategies



By Nadia Garnefski and Vivian Kraaij, Department of Clinical Psychology, Leiden University, The Netherlands

“Rob has just heard that he has HIV (negative event). He thinks that he is the one to blame for this (self-blame) and he avoids seeing his friends (withdrawal). The situation makes him sad. When sitting at home, he cannot stop thinking about his feelings (rumination) and believes that what has happened to him is a complete disaster (catastrophizing). Because he feels sad, he has little energy. As a result, he withdraws even more. This makes him even sadder. In this way, Rob is drawn into a downward spiral.”

(more…)

Communication, Motivation, Self-affirmation, Self-efficacy

Går dine klienter i forsvarsposition? I så fald kan selvbekræftelse måske hjælpe.

Peter Harris and Ian Hadden, The Self-Affirmation Research Group, School of Psychology, University of Sussex, UK

Har du nogensinde været tilbageholdende med at konfrontere noget, du helst ville ignorere? Måske din tilbøjelighed til at spise usunde ting, som er dårlige for dig, eller din tendens til at undgå helbredsundersøgelser? Du er ikke den eneste. De fleste af os mener, at vi generelt er ret fornuftige og kompetente mennesker. Så det kan være udfordrende at bliver fortalt, at noget, vi gør, ikke er særlig fornuftigt eller rationelt. Som et resultat af dette kan vi være meget gode til at overhøre beskeder, som vi ikke ønsker at få.

(more…)

Mental Imagery, Possible selves

Lad ønsket om at blive den bedste version af dig selv, blive starten på en adfærdsændring

Af Winifred Gebhardt, Leiden University, Holland

For omkring ni år siden blev jeg vegetar ’overnight’. Jeg læste en roman, hvori hovedpersonen forklarede, at han ikke kunne spise noget “hvori et hjerte på et tidspunkt havde slået”. Som et lynnedslag indså jeg, at det var netop sådan, jeg følte. Jeg stoppede med at spise kød og fisk med det samme, og jeg har ikke haft noget problem med at holde mig til denne nye diæt siden. Den nye adfærd passede perfekt til ”den person, jeg er”.

(more…)

Assessment, Interventions

N-of-1-undersøgelser: Hvad kan vi lære ved at studere en enkelt case?

Af Marie Johnston and Derek Johnston, University of Aberdeen, Scotland

Introduktion

Praktiserende læger vil ofte have svaret på en problematik, der angår én person, ét sundhedsteam, ét hospital eller én region osv. F.eks. kan det være vigtigt at vide, hvor ofte en overvægtig mand spiser mellemmåltider, hvornår og hvor han spiser dem henne, og om stress gør det værre. Eller måske ønsker du at finde ud af, hvor ofte ansatte i sundhedsteamet undlader at udføre håndhygiejne, om det bliver værre, når de er underbemandede, og om påmindelser på afdelingen forbedrer det. Du kan også være ved at undersøge årsager til utilsigtede hændelser, for at kontrollere om de sker hyppigere på nogle afdelinger eller i bestemte personalegrupper. Eller, på politisk niveau kan det være værdifuldt at undersøge, om en ny lov, såsom et rygeforbud på offentlige områder, har påvirket antallet af rygere.

(more…)

Goal setting, Motivational interviewing, Self-monitoring

Fysisk aktivitet for ældre: Hvor meget er nok?

Af Anne Tiedemann, The University of Sydney, Australien

“Mangel på aktivitet ødelægger ethvert menneskes gode helbred, mens bevægelse og systematisk fysisk aktivitet bevarer og beskytter det”… Plato, 400 f.Kr.

Det har længe været velkendt, at fysisk aktivitet, som en fast vane, er vigtig for både helbred og velvære. Sundhedskampagner er imidlertid ofte målrettet børn og unge, og har mindre fokus på vigtigheden af fysisk aktivitet blandt ældre på 65 år og over. Dog er det netop i alderdommen særligt vigtigt at gøre fysisk aktivitet til en del af ens hverdag.

(more…)

Communication

At tale om vægt i en konsultation

Af Jane Ogden, University of Surrey, UK

Vægt er et kildent emne at omtale i en konsultation. Nogle patienter kan være trætte af at høre ordene “du burde tabe dig” hver gang de besøger klinikken: uanset om de er kommet på grund af ondt i halsen, en screening for livmoderhalskræft eller potentielle hjerteproblemer. De har måske oplevet hele deres liv at føle sig stigmatiseret af folk fra sundhedsvæsnet og tænker, at det eneste folk nogensinde ser er deres størrelse. Mens det for nogle forholder sig således, kan andre, som aldrig har anset deres vægt som et problem, blive fornærmede eller overraskede hvis emnet bliver taget op. Nogle mennesker vil måske simpelthen ikke høre beskeden, ignorerer hvad end der bliver sagt og tænker for eksempel ’hvad ved du – du er tynd / fed / for ung / for gammel’ eller ’videnskab tager altid fejl.’ Samtalen om vægtproblemer kræver derfor grundige overvejelser af ’hvornår’, ’hvordan’ og ’hvad’ der skal siges til en overvægtig person.

(more…)