Af Zuzana Dankulincova, Pavol Jozef Safarik Universitet, Slovakia

Mens de fleste forskere er klar over, at formidling af undersøgelsesresultater er en del af deres etiske ansvar overfor forskningsdeltagere (og de fleste ønsker, at deres forskningsresultater skal have tydelige kliniske implikationer), så kan overgangen fra viden om evidens til udbredt implementering tage lang tid. Videnskabelig evidens anvendes ikke altid i praksis; når den gør, sker det oftest hverken konsekvent eller systematisk. Hvorfor ikke? Alene antallet af forskningsstudier, interventioner og anbefalinger, der skal følges, kan være overvældende for sundhedsprofessionelle. Når du gennemgår evidens og anbefalinger, skal du tænke på, hvor relevant evidensen er for dit fagområde. Er konteksten beskrevet i anbefalingerne sammenlignelig med din? Har du det, du skal bruge for at implementere anbefalingerne, eller mangler du de nødvendige ressourcer og kompetencer? Har dine patienter, hvad de skal bruge for at implementere anbefalingerne? Selv den mest veldesignede og lovende intervention vil være ineffektiv, hvis ikke den er tilpasset dine patienter og omgivelser. For eksempel kan det være problematisk at anbefale en e-sundhedsløsning til personer uden smartphones eller computere, eller til personer med lav digital forståelse.

Et andet afgørende aspekt i implementering af ​​viden er samspillet mellem dem, der skal bruge denne viden (f.eks. patienter) og dem, der har og deler viden (f.eks. sundhedsprofessionelle). Uanset hvor godt vi kommunikerer vores anbefalinger, vil det ikke føre til den ønskede effekt, hvis det ikke er relevant eller nyttigt for patienten. At lytte er en kernekomponent i vidensdeling. En person, der bliver lyttet til, kan udnytte deres viden og se tingene fra et nyt perspektiv. Jo bedre vi lytter til patienter og klienter, jo bedre vil vi være i stand til at opfylde deres behov, og jo mere vil vores budskaber blive værdsat, accepteret og i sidste ende efterkommet. For at opnå dette skal du lytte aktivt til, hvad din patient har at sige uden at pådutte dem dine forventninger, og give din patient tilstrækkelig tid uden afbrydelser. Brug åbne spørgsmål, hvis det er muligt, tilpas informationen til din patients sundhedskompetencer, og undgå at bruge medicinsk terminologi. Hvis medicinsk jargon skal bruges, skal du sørge for at kontrollere, om det er forstået, og hvis ikke, så sørg for at forklare de anvendte udtryk.

 

Derudover bør du også spørge dig selv og din patient eller klient om der er faktorer, der kan forhindre dig i at få succes med en bestemt intervention eller som kan forhindre patienten i at implementere interventionen. For at implementere en ændring, foranstaltning eller intervention, bør du overveje potentielle barrierer på forhånd. Selvom du sandsynligvis ikke vil være i stand til at liste dem alle sammen, skal du sørge for at have tid nok sammen med din patient til at tænke over, hvad der kan gå galt og hvordan det kan forebygges eller løses. Hvis din patient for eksempel beslutter sig for at lave kostændringer, kan det være relevant at tale om, hvorvidt patienten selv skal tilberede sin mad, eller om vedkommende spiser ude. Hvis maden tilberedes derhjemme, er der så tid nok til det? Hvis der er kort tid, hvordan kan det så løses?? Hvis personen planlægger at gå ud at spise, har de så et udbyd af fornuftig mad? Det er altid godt at overveje forskellige scenarier sammen og målrettet vurdere potentielle problemer eller opmuntre din patient til at gøre det på egen hånd som en del af planlægningen.

 

Når den relevante intervention er valgt og skræddersyet til din patient, under hensyntagen til potentielle barrierer, er det tid til at implementere den. Gør din intervention så klar og kortfattet som muligt. Hvis du for eksempel vil opmuntre patienten til at lave en plan for sin træning, så anbefal dem at specificere hvornår, hvor og hvordan det skal gøres. Forskning tyder på, at der er større sandsynlighed for at en intervention vil lykkes hvis den er nøje planlagt og fokuseret. Implementering kan dog ikke gøre det alene, du skal også vide, om interventionen virker. Et vigtigt sidste skridt er at få feedback sammen med evalueringen. Sørg for at følge op med dine patienter, spørg dem om deres fremskridt, hvad der virker for dem, og hvis de har problemer med at følge anbefalinger eller holde sig til interventioner, så diskuter med dem, hvad der kan forårsage problemerne, og hvilke løsninger de kan gøre brug af.

 

Praktiske råd: 

1. Find viden, der er relevant for dit lokalmiljø – find relevant og valid information og vurder relevansen for dine patienter og din kontekst. 
2. Kommuniker effektivt – brug en effektiv interaktions- og kommunikationskanal med dine patienter og lyt til hvad dine patienter har brug for uden at påtvinge dem dine ideer. 
3. Tænk over og spørg om barrierer – tænk sammen med din patient over, hvad der kan gå galt og hvordan det kan forebygges. 
4. Planlæg din intervention klart og kortfattet – der er større sandsynlighed for, at der sker ændringer, hvis interventionen er planlagt og fokuseret. 
5. Få feedback – indhent information om, hvordan interventionen går, og sørg for at bruge den til at forbedre den i fremtiden. 

 

[Oversat af Elisabeth Ginnerup-Nielsen]