Af Shane Timmons, Institut for økonomi -og socialvidenskab, Irland

Rundt omkring i verden arbejder myndighederne på at få den nye Coronavirus under kontrol. Om det lykkes afhænger af befolkningens evne til at håndtere spredningen af virus på individniveau. Her på afdeling for adfærdsforskning ved Institut for økonomi –og socialvidenskab, Dublin, understøtter vi de irske sundhedsmyndigheder i håndtering af Covid-19 pandemien.

En del af dette arbejde er at gennemgå over 100 videnskabelige artikler samt at undersøge, hvordan vi bedst kommunikerer med offentligheden gennem metoder relevante for sundhedspsykologer. Vi begrænser vores litteraturgennemgang til at fokusere på 3 områder, som mange andre lande også har haft fokus på i deres sundhedskommunikation med offentligheden; håndhygiejne, ansigtsberøring og isolation. Vi udvider vores søgning til at omfatte litteratur om metoder til understøttelse af den mest hensigtsmæssige adfærd samt kommunikation I en krisetid.

Håndhygiejne

Forbedring af håndhygiejne indenfor sundhedsområdet er forskningsmæssigt velbelyst. Der er stærk evidens for, at undervisning og opmærksomhed ikke er tilstrækkeligt, men få ændringer I omgivelserne kan derimod være meget effektivt. Opmærksomhed på brug af alkoholbaserede hånddesinfektionsbeholdere er vigtigt. F.eks. ved at placere dem hvor folk færdes samt ved at farvemærke beholderne. Dette har vist sig meget mere effektivt for brugen af dem, end at øge antallet at beholdere. At signalere, at det er normen at bruge hånddesinfektion kan have flere fordele. F.eks. kan man direkte men høfligt spørge patienter og pårørende, om de har husket at bruge håndsprit. At opbygge og fastholde vaner for brug af håndsprit er vigtigt inden yderligere restriktioner bliver indført.

Ansigtsberøring

I modsætning til forskning i håndhygiejne har ingen interventioner vist sig effektive til at forhindre ansigtsberøring.  Opmærksomhed er sandsynligvis ikke effektivt, da øget opmærksomhed ligefrem kan øge risikoen for, at eget ansigt berøres. I manglen på interventioner der virker, må fagfolk støtte sig til viden om mere generelle teorier om adfærdsændring, f.eks. Behavior Change Wheel (forandringscirklen), Intervention Mapping (Model for adfærdsændring) eller The EAST Framework.  Vi og andre har anbefalet at teste alternativer til ansigtsberøring, f.eks. brug af lommetørklæder. I stedet for helt at fraråde det.

Isolation

Selv-isolation på grund af egne symptomer eller på grund af kontakt med andre smittede redder liv, men selv-isolation kan have negative psykologiske konsekvenser. Social isolation og ensomhed kan have negative effekter på ens helbred sammenlignelige med effekten af velkendte risikofaktorer som rygning. En gennemgang af 24 studier af mennesker i isolation under tidligere infektionsepidemier fremhæver, at helbredsrisikoen er øget, herunder øget risiko for depression, selv 3 år efter man har været isoleret.  Medarbejdere i sundhedsvæsnet kan være særligt udsatte, da de negative psykologiske effekter af isolation kan forværres af bekymringer over ikke at slå til overfor kollegaer eller patienter under udbruddet. Myndigheder bør tilbyde supplerende psykologhjælp, der kan gives på afstand -især til udsatte grupper.

At hjælpe den enkelte borger i selvisolation kan understøtte WHO og nationale sundhedsmyndigheders arbejde med at udarbejde de rette anbefalinger. Eksempelvis anbefaler de britiske sundhedsmyndigheder at holde kontakten via telefon eller online, at holde sig fysisk aktiv hvis muligt og at opretholde dagligdagens rutiner.

At fremme hensigtsmæssig adfærd

Der er forskel på, hvordan COVID-19 rammer den enkelte. Ældre og kronisk syge er i risiko for at blive mere syge end den yngre raske del af befolkningen. For at beskytte de mest udsatte grupper skal alle have en hensigtsmæssig adfærd. Der er evidens for, at enkelte individers adfærd kan have negative konsekvenser for alle og derfor er det strategisk set vigtigt, at alle samarbejder om den rette adfærd. Her er den rette effektive kommunikation afgørende. Med budskaber som “Vi står sammen om det her” fremmes gruppeidentitet og høflig påpegning af uheldig adfærd (f.eks. at handle ind i panik) er nyttigt. Eksperimentelle studier har vist, at man bliver motiveret til at hjælpe når andre yder personlige ofre i en sag. Dette understøttes af den nyeste forskning, hvor man ser på hvilke kommunikationsstrategier der virker under COVID-19 pandemien. Kommunikationen har vist sig mere effektiv, når man fremhæver andres risiko ved at få virussen samt det socialt appellerende at undgå at ”sprede virussen til andre” end ved blot at nævne risiko for at man selv kan blive smittet.

Krisekommunikation

I psykologien bag krisekommunikation fremhæves principper som er nyttige at kende for sundhedspersonale under COVID-19 pandemien; her skal kommunikationen være effektiv, ærlig og troværdig. Mere generelt kan sundhedspersonalet vise forståelse for den usikkerhed, som både de selv og patienterne oplever. Samtidig er det vigtigt, at de bevarer optimismen, men anerkender den angst, som patienterne oplever.

Det er en multidisciplinær opgave at holde smitten fra COVID-19 nede. Teori og metode fra adfærdsforskningen skal inddrages og tests af de nyeste anbefalinger skal være af høj kvalitet og skal gennemføres hurtigt, hvis man skal have det maksimale udbytte.

Anbefalinger til god praksis

• Forbedringer af håndhygiejnen gennem kampagner, hvor der fremhæves, at brug af håndsprit er en naturlig -og forventelig del af hverdagen
• Det er ikke nok at fraråde ansigtsberøringer –fokuser på de fysiske omgivelser og det sociale miljø, når målet er adfærdsændringer. Indfør lettere adgang til engangslommetørklæder
• For at forebygge de negative psykologiske effekter af isolation, bør der skabes rammer for, at folk kan bevare deres rutiner og deres sociale liv I en distanceret form. Ekstra støtte til det mentale velbefindende bør iværksættes
• Tydeliggør at vi har med et fælles problem at gøre. Fremhæv hensynet til sårbare grupper, og lad ikke uhensigtsmæssig adfærd gå ubemærket hen
• Tag hånd om den angst, som folk oplever og bevar samtidig det positive budskab i, at fastholdelse af gode vaner er central under bekæmpelsen af Covid 19

[Oversættelse: Tenna Hassert Nielsen og Elisabeth Ginnerup]