Af Amanda Rebar, Central Queensland University, Australian

Det kommer ikke som nogen overraskelse, at forskningsresultaterne viser, at mennesker ikke altid opfører sig på måder der er bedst for deres langsigtede helbred. For eksempel er de fleste mennesker klar over, at motion er godt for deres fysiske og mentale sundhed, men langt færre mennesker træner regelmæssigt. Når en person har til hensigt at begynde at dyrke motion, er der kun en 50% chance for, at personen faktisk vil gøre det. Det er de samme odds som at slå plat eller krone! Har du nogensinde tænkt over, hvorfor det er, at folk trods bedste hensigter forfalder til usund adfærd? Der er et perspektiv, der vokser i troværdighed og popularitet indenfor sundhedspsykologividenskaben om, hvordan folks adfærd påvirkes af to systemer. Disse dual-proces modeller giver en forfriskende forklaring på, hvordan man kan hjælpe mennesker med at have en sund livsstil uden at det kræver en konstant kamp mellem viljestyrke og usunde fristelser.

Der er mange versioner af dual-proces modeller, men den generelle idé med modellerne er, at adfærd påvirkes af to systemer – en bestående af reflekterende processer og den anden af automatiske processer. Det reflekterende system påvirker adfærd gennem overvejelser, planlagte processer, som normalt er ret langsomme og kræver viljestyrke. Det automatiske system påvirker adfærd gennem utilsigtede, spontane impulser.

Selv om processerne er forskellige, kan de resultere i de samme resultater. For eksempel – en kvinde har ændret, hvad hun spiser. Det kan være, at hun blev informeret om, at hun har en øget risiko for hjertesygdom og har besluttet, at det er i hendes bedste interesse at foretage en forandring – det ville være en reflekterende proces. Alternativt kan det være, at hun ændrede det, hun spiste simpelthen fordi hun bare ikke var i ‘humør’ til eller ikke havde oplevet nogen “cravings” for at spise de samme fødevarer som normalt – det ville være automatiske processer.

Det automatiske system har et ret dårligt ry. Det er typisk blevet gjort til skurken som kilden til usunde fristelser, der skal overvindes med viljestyrke. Generelt uddanner vi folk om, hvorfor de skal ændre deres adfærd og stole på disse oplysninger for at overtale dem tilstrækkeligt til at sætte mål og planlægge adfærdsændringer, omhyggeligt overvåge deres adfærd og finde en effektiv måde hvormed de kan følge deres planer hver dag. Problemet er, at disse typer adfærdsændrende strategier, ikke altid fungerer, og når de gør, kan det være kortvarigt.

Opretholdelse af en sund livsstil vil utvivlsomt kræve at overvinde nogle fristelser, men der er også måder, vi kan hjælpe folk med at arbejde med i stedet for imod deres automatiske system. Forskningsresultaterne viser, at der er måder at gøre det lettere at modstå usunde automatiske påvirkninger og endda måder at afstemme automatiske påvirkninger med langsigtede sundhedsmål. Med enkle ændringer i den måde, vi leverer livsstilsrådgivning på, kan vi muligvis give viljestyrke overhånden i kampen mod usunde fristelser eller endda stoppe kampen helt, så “fristelserne” kæmper på sundhedssiden.

Praktiske anbefalinger

• Foreslå enkle ændringer i de daglige rutiner, der kan hjælpe med at undgå usunde fristelser. Normalt er der visse steder, humør, oplevelser eller tidspunkter, hvor folk er mere tilbøjelige til usund adfærd. Bevidstheden om, hvad der udløser den usunde fristelse, fjerner noget af sin magt og giver dig mulighed for at gemme viljestyrken til de mest højrisikofyldte tider.
  • Eksempel: En, der lige er holdt op med at ryge, kunne måske ønske at tage en anden rute hjem fra arbejdet, hvis han plejede at købe en pakke cigaretter på tankstationen på vejen hjem.
• Finde på måder at gøre sunde adfærdsmuligheder enklere og mere behagelige end de usunde alternativer.
  • Eksempel: Hav ikke junkfood i huset. Folk er mindre tilbøjelige til at give ind til trangen for usund spisning, hvis det kræver en tur til butikkerne, når der er sundere alternativer derhjemme.
• Gør sunde muligheder mere synlige end usunde valgmuligheder. Reklamer virker gennem gentagelse og høj synlighed af branding. De samme teknikker kan anvendes til sundhedsadfærd.
  • Eksempel: Hvis en person har svært ved at huske at tage deres medicin, så bed dem om at placere medicinen på et synligt og sikkert sted (vindueskarmen over køkkenvasken i stedet for i et skab), så personen ser det regelmæssigt gennem dagen.
• Udfør sund adfærd, der er givende. Når sund adfærd er en fornøjelse, tager det mindre viljestyrke at opnå og vil være mere tilbøjelige til at blive opretholdt på lang sigt. Hvis det bliver opfattet som noget ubehageligt, der skal tolereres, er oddsene at det ikke vil fortsætte længe.
  • Eksempel: Hvis dit barn ikke kan lide dampede grøntsager, må du ikke tvinge hende til at spise det eller bestikke hende med et stykke slik efter hun er færdig. I stedet udforsk forskellige madlavningsstrategier med grøntsager, som hun kan lide, så hun lærer at nyde det fremfor at udvikle en undgåelse for at spise grøntsager.

Oversat af: [Christina Maar Andersen og Nina Rottmann]