Af Anne Marie Plass, University Medical Center of Göttingen, Tyskland

 For et stykke tid siden kom en dermatolog til mig, der arbejder som specialist i psoriasis (en kronisk hudlidelse) på et universitetshospital, og klagede over at mange patienter ikke overholder terapien som forordnet, selvom et fælles mål er fastsat, og en fælles beslutning er taget.

Fælles beslutningstagen (på engelsk: Shared decision-making) er blevet defineret som “en tilgang, hvor læger og patienter deler den bedste tilgængelige evidens når de står ansigt til ansigt med beslutningsprocessen” normalt når to eller flere behandlingsmuligheder er tilgængelige, eller når mere end én enkelt person er involveret. Både patienter og læger bidrager til den medicinske beslutningsproces, og patienter støttes i at overveje hvilke muligheder de har for at opnå informerede præferencer og de ønskede resultater. Fælles beslutningstagen bliver i stigende grad fremtrædende i sundhedspolitik, mens mange professionelle sundhedsudbydere arbejder på at handle så patientcentreret som muligt. Særligt fordi denne måde at kommunikere med patienterne på kan forbedre tillid og hvor præcist terapien følges som forordnet.

Kernen i fælles beslutningstagen er baseret på gensidig forståelse og respekt. Lægen og patienten er lige partnere i processen, og bidrager begge til beslutningen ved at bringe deres ekspertise og erfaringer ind i samtalen. Således bidrager de sundhedsprofessionelle med medicinsk ekspertise, og patienten tilføjer viden og ekspertise om hans eller hendes personlige liv. Alt dette er dog lettere sagt end gjort. Mens mange sundhedsprofessionelle påstår, at de ’allerede gør det’, indikerer data fra spørgeskemaundersøgelser med patienter, at dette generelt set ikke er tilfældet.

Dermatologen jeg talte med gjorde det til en vane ikke at træffe beslutninger på vegne af hendes patienter, men derimod i fællesskab med patienten træffe beslutninger om hvilken behandling der passer bedst til dem. Hun kunne derfor ikke forstå hvorfor hendes patienter stadigvæk ikke var motiverede til at tage pillerne som ordineret, selv efter at have baseret terapien på patientens personlige præferencer. I beskrivelsen af den måde hvorpå hun implementerede delt beslutningstagen i daglig klinisk praksis fortalte hun, at så snart patienten kom ind, informerede hun ham eller hende om at de under konsultationen sammen skulle beslutte sig for terapien, og således skulle diskutere de forskellige terapeutiske muligheder sammen.

Nogle gange kan patienterne have brug for mere tid til at studere de nye informationer og overveje deres personlige præferencer før de forpligter sig til nye beslutninger. Dette gælder især når fremtiden for deres tilstand er usikker, og de måske må tænke på udfald og tilstande de aldrig før har oplevet. Derfor kan nogle patienter bliver overraskede eller i tvivl om hvad der er bedst at gøre, når de bliver tilbudt en rolle i beslutningsprocessen. At informere patienter om forskellige behandlingsmuligheder, og at de forventes at deltage i fælles beslutningstagning på forhånd, kan derfor forbedre effektiviteten af ​​delt beslutningstagning.

For at hjælpe hendes patienter med at beslutte sig for den terapi, der passer bedst til deres personlige præferencer, foreslår denne dermatolog procentpoint, fx 10% eller 20% forbedring som mulige mål. Efter en patient vælger den procentdel, der passer bedst til dem, forklarer dermatologen hvilken behandling og medicin der ville være nødvendig for at nå dette mål og derved aktivt engagerer patienten i beslutningsprocessen. På trods af dette handlede hendes patienter stadigvæk ikke i overensstemmelse med hvad terapien krævede, selvom de selv havde valgt den mulighed der passede bedst til deres personlige situation. Jeg spurgte hende, om hun troede hendes patienter forstod betydningen af 20%, 30% osv., og om de ville udtrykke sig på samme måde, når de fortalte andre om den ønskede forbedring.

En del af vanskeligheden ligger i den iboende tendens til at sundhedsprofessionelle og andre fagfolk bruger et sprog, der hovedsageligt er gennemskueligt for andre fagfolk. Medicinsk sprog kan være kompliceret, og der er evidens for, at næsten halvdelen af ​​patienterne har svært ved at forstå det. Jargon og abstrakte begreber har tendens til at fremkalde en lang række fortolkninger, der kan afvige markant fra dem, som den sundhedsprofessionelle havde i tankerne. Desuden er der meget belæg for, at måleinstrumenterne også kan være genstand for væsentlig fejlfortolkning eller på anden vis fejle i at måle hvad de skulle. Folk kan på et spørgeskema angive, at de ikke er i stand til at gå 500 meter, men når der følges op i en samtale, kan de afsløre, at de ofte går i mere end en time i indkøbscenteret.

Jeg svarede specialisten, at hvis jeg var patienten, ville jeg gerne være i stand til at give hånd som et mål for terapien eller at have en kortærmet T-shirt på eller noget i den stil. Hun kiggede på mig og begyndte at grine, og sagde at det var rigtigt, men at hun aldrig ville have tænkt på det selv. Desuden havde hun ikke indset, at det kunne være mere effektivt at informere patienten om beslutningsprocessen på forhånd.

Det er derfor meget vigtigt, at sundhedsprofessionelle er opmærksomme på de patienter, de behandler, og for den forståelse deres patienter har. Dette gælder ikke kun dem der har svært ved at læse og forstå sundhedsrelateret information (health literacy), alle patienter vil have gavn af klare og præcise oplysninger og forklaringer på jargon. Desuden er det af største betydning for læger at kommunikere i et sprog patienterne er vant til, og at udtrykke sig i de ord patienterne ville bruge.

Implikationer i praksis:

• Øget patientinddragelse i beslutningsprocesser kan forbedre overholdelse af terapeutiske regimer og behandlingsresultater.
• Prøv altid at udtrykke dig med de ord, patienterne selv ville bruge (dvs. undgå medicinsk jargon)
• Husk, at selvom det, du siger kan være helt tydeligt for dig, kan der opstå betydelige misforståelser. Derfor skal man altid sikre sig, at patienten har forstået det korrekt.
• Tilbyd patienter tid og brugbare, letforståelige oplysninger; sørg for, at du er velforberedt til vigtige konsultationer
• Lad på forhånd patienter vide, hvad der forventes af dem når der træffes fælles beslutninger.

Oversættelse: Frida Lau Græbe og Nina Rottmann