Karen Morgan, Perdana University Royal College of Surgeons in Ireland Medical School, Kuala Lumpur, Malaysia and Robbert Sanderman, University of Groningen and Health and Technology University of Twente, The Netherlands.
Hvad er praktisk ved sundhedspsykologi?
Sundhedspsykologi er en ung, dynamisk og hurtigt voksende psykologisk disciplin. Sundhedspsykologer fokuserer på at anvende psykologisk teori og forskning, for at:
- fremme og vedligeholde sundhed samt forebygge sygdom,
- forstå hvordan mennesker reagerer på, håndterer og kommer sig ovenpå sygdom,
- individualisere behandlinger og interventioner,
- forbedre sundhedssystemer og sundhedspolitikker.
Sundhedspsykologien spørger: Hvad driver sundhedsrelateret adfærd, og hvordan kan denne adfærd ændres? Sundhedspsykologien undersøger også, hvordan emotioner og overbevisninger er forbundet med sundhedsrelateret adfærd og de dertilhørende konsekvenser. Sundhedspsykologer arbejder derfor på tværs af mange forskellige miljøer og grupper af mennesker. Disse inkluderer patienter, familier og pårørende, individer i samfundet, sundhedsprofessionelle, sundhedssystemer og institutioner. Som resultat heraf er mange grundkoncepter fra det sundhedspsykologiske felt relevant for enhver, der arbejder med patienter eller fremmer adfærdsændringer i praksis.
Fremme og vedligeholde sundhed, samt forebygge sygdom
Selvom byrden ved kronisk sygdom øges hurtigt på verdensplan, er meget af det muligt at forhindre. Epidemiologisk forskning har demonstreret at primær forebyggelse (f.eks. reducering af risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom) er mere effektivt end sekundær forebyggelse for at reducere dødsfald ved hjerte-kar-sygdom. Sundhedspsykologi har store bidrag at give med henblik på at reducere risikofaktorer for sygdom i populationer, ved at identificere specifik adfærd (f.eks. rygning, dårlig kost, mangel på fysisk aktivitet, tilgå medicinsk behandling) og målrettet ændre denne adfærd.
Sundhedspsykologi fokuserer på de psykologiske mekanismer (f.eks. viden, holdninger, kognitioner) og sociale påvirkninger, som kan risikere at hindre forandring og lede til at usunde adfærdsmønstre bibeholdes. En bedre forståelse af disse processer bidrager til at identificere optimale måder, hvorpå man kan støtte personer til at bryde ud af disse usunde rutiner (f.eks. stoppe rygning eller øge sit indtag af frugt). Udviklingen og brugen af e-sundhedsapplikationer har været støt stigende på dette område, og udbuddet af adfærdsændringsteknikker, via apps og elektroniske enheder, skaber en meget interessant mulighed for sundhedspsykologi.
Forstå hvordan mennesker reagerer på, håndterer og kommer sig ovenpå sygdom
Sygdom påvirker psykologisk, hvilket kan have betydning for bedringen efter sygdom. Individer kan opleve stress, angst eller depression, eller kæmpe med hvad sygdommen betyder for identiteten. Sundhedspsykologer forsøger dels at få en bedre forståelse af, hvordan de bedst kan støtte individer med sygdom, og dels at undersøge de komplekse sammenhænge mellem kognitioner, coping, udfald og vigtig sundhedsadfærd (f.eks. medicinoverholdelse i forskellige populationer). Sundhedspsykologer overvejer kritisk definitionen og målingen af nøglesygdomsadfærd, for eksempel: Hvordan kan overholdelse af medicin måles? Hvad er et “acceptabelt” niveau af overholdelse? Teorier og modeller bliver brugt til at forklare og forudse sygdomsrelateret adfærd og udfald, og former grundlaget for at designe interventioner, hvormed man kan skabe positive ændringer i adfærd. Sundhedspsykologer forsøger også at finde ud af hvordan og for hvem disse interventioner er mest effektive.
Individualisere behandling og interventioner
Vi ønsker eksempelvis at finde ud af, hvordan en ændring i målsætning eller sociale færdigheder kan føre til bedre udfald, som for eksempel forbedret self-management eller skabe social støtte; sådan et fund forudsætter en medierende effekt. Disse fund er vigtige fordi det vil gøre os i stand til at forbedre vores interventioner, da det åbner for interventionens sorte boks og viser hvilke ingredienser der virker effektivt og som har en effekt på udfaldet, når vi er i stand til at ændre dem. Derudover er det også meget vigtigt at vide, hvad der virker bedst for hvem. En kognitiv adfærdsintervention eller en mindfulness-intervention hjælper måske nogen kræftpatienter med at håndtere sygdommens implikationer, hvor andre individer ikke får gavn af den behandling de får. Forskningsteknikker gør os i stand til at finde ud af, om patienter med bestemte karakteristikker (såsom køn, alder eller personlighedskarakteristikker) responderer bedre eller værre på en af behandlingerne. Dette er meget brugbart til at afgøre, hvilken behandling der virker bedst for hvem – en individualiseret behandling.
Forbedre sundhedssystemer og sundhedspolitikker
Måden hvorpå læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle interagerer med patienten, kan have signifikant indflydelse på patientens respons på sygdom og behandling. Såvel som at arbejde med patienter, familier og pårørende, kan sundhedspsykologer også arbejde med sundhedsprofessionelle. Sundhedspsykologien har en vigtig rolle at spille i uddannelsen af sundhedsprofessionelle, ved at fremme patientcentreret pleje, som muliggør øget self-management. Dette giver individer muligheden for at få kontrol over deres sundhed og hjælper dem til at foretage bedre valg. Dette inkluderer at undersøge, hvilken kommunikationsstil de sundhedsprofessionelle bruger og finde måder til bedre at matche denne stil med patienternes behov, for derved at kunne forbedre sundhedspleje. For eksempel trænes medicinstuderende i dette på sundhedspsykologiske afdelinger på akademiske hospitaler i flere lande.
Kontakt til sundhedspsykologer
Hvis du i dit arbejde har at gøre med problemstillinger, som dem beskrevet ovenfor, og du kunne tænke dig at blive informeret om de sidste nye udviklinger på området, foreslår vi at du holder øje med vores Health Psychology Practical Blog. Hvis du har behov for praktisk hjælp, skal du ikke tøve med at kontakte en sundhedspsykologisk afdeling i dit eget land for at se, om de kan hjælpe. Det kunne være alt fra at besvare et hurtigt spørgsmål til for eksempel at samarbejde om et sundhedsfremmende projekt.
Oversættelse: Ellen-Marie Rørbæk Kruse og Nina Rottmann.
