Rik Crutzen, Maastricht University, The Netherlands
I dag bruger folk internettet hele tiden, til en lang række aktiviteter: alt fra at købe dagligvare til at vise ens ven på den anden side af jordkloden et skægt billede af en kat. Det kan alt sammen lade sig gøre. Derudover bliver internettet nu også brugt stadigt mere inden for sundhedsområdet – og denne brug kaldes ofte for e-health.
Hvad er e-health?
‘E-health’ betegner sundhedstilbud og -oplysninger, som gives gennem internettet og beslægtede teknologier. Inden for sundhedspsykologi er e-health målrettet mod en bred vifte af livsstilsrelateret adfærd, for eksempel øget fysisk aktivitet eller rygestop. Ud fra en overbliksartikel, der allerede blev skrevet ved århundredeskiftet, kan vi konkludere, at disse interventioner gennemført via internettet er effektive. Det er dog vigtigt, at udviklingsfasen i en sådan intervention bliver styret af den tilgængelige teori og viden.
Fordele ved interventioner gennemført via internet
Der er adskillige fordele ved at benytte internettet og beslægtede teknologier. For eksempel værdsætter nogle folk den øgede anonymitet sammenlignet med interventioner, der bliver gennemført ansigt til ansigt. Denne anonymitet kan være gavnlig i interventioner, der vedrører adfærdsformer, som en del folk skammer sig over (brugen af kondomer eller alkoholforbruget er to eksempler). Desuden kan interventioner gøre brug af GPS-systemer til at give stedbundne oplysninger om butikker med sund ernæring rundt om hjørnet. At anonymitet og stedbundne oplysninger er nyttige for nogle interventioner betyder dog ikke nødvendigvis, at de også er nyttige i andre interventioner. De to eksempler er kun nyttige, hvis folk virkelig synes at leve usundt, fordi de mangler anonym hjælp eller relevante tilbud om sund kost. Med andre ord er mediets kendetegn og potentialer et værktøj, ikke et vidundermiddel.
Nærstudium af brugen af interventioner
En fordel ved alle interventioner, der gennemføres via internettet, er, at de gør det muligt at nærstudere brugen af interventionerne. De kan eksempelvis give et detaljeret indblik i, hvor brugerne lukker interventionens website eller hvor de går i stå. De oplysninger kan bruges til at tilpasse interventioner til en brugers behov og sandsynligheden for at opnå de ønskede resultater. Oplysningerne giver også indblik i, hvor intensivt brugere anvender interventionen (hyppighed og varighed) og hvad de er interesseret i, bl.a. hvilke emner.
Sammenfatning
E-health interventioner har en del kendetegn, som åbner muligheder, der kan være meget nyttige i det sundhedspsykologiske felt. Det er dog intet vidundermiddel. Adfærdsforandring er en kompleks proces, og vi bør bygge på al den tilgængelige teori og viden for at øge sandsynligheden for effektivitet – både online og offline.
Anbefalinger for praksis
- E-Health kan bruges som et redskab til at ændre adfærd. Men det er vigtigt at udvikle interventioner, der gennemføres via internettet, på samme systematiske vis som man udvikler øvrige former for interventioner rettet mod adfærdsændring.
- Brug ikke e-health for dets egen skyld: mediets kendetegn og potentialer skal kun bruges, når det tjener til formålet. Overvej altid, hvorfor du vil bruge et bestemt medie og/eller dets muligheder.
- Hvis du anvender e-health, så bør du undersøge, hvordan interventionen bruges. Det kan give dig indblik i, hvordan din intervention bliver brugt og kan samtidigt hjælpe dig med at forbedre din intervention.
Oversættelse: Holger Berg, Nina Rottmann
