Af Gozde Ozakinci, Stirling Universitet

Kræft forbindes ofte med skræmmende statistikker, som for eksempel at “1 ud af 2 personer vil få en form for kræft i løbet af deres liv.” Men der er også opmuntrende nyheder, der tyder på, at overlevelsesraterne forbedres. Senest i 2018 blev det anslået, at næsten 44 millioner mennesker verden over har overlevet en kræftdiagnose og behandling. Det er gode nyheder for dem, der har oplevet kræft.

Forbedringerne i overlevelsesraterne betyder også, at flere lever med konsekvenserne af kræftbehandlingen. En af disse konsekvenser er frygten for, at kræften kommer tilbage. I forskningen defineres dette som “frygt, bekymring eller angst relateret til muligheden for, at kræften vil komme tilbage eller forværres.” Det er en af de største udfordringer for livskvaliteten hos dem, der lever efter en kræftdiagnose.

Hvor almindelig er denne frygt?
Det er ikke let at besvare, da studierne har brugt forskellige metoder til at måle angst for tilbagefald. En systematisk gennemgang af 130 studier viste, at i gennemsnit rapporterede 49 % moderate til høje niveauer af angst for kræfttilbagefald, og 7 % rapporterede høje niveauer. En nyere metaanalyse viste, at hver femte kræftoverlever og patient oplever høje niveauer af frygt for tilbagefald, hvilket viser behovet for specialiseret psykologisk støtte. Desuden viser disse anmeldelser, at frygten ikke forsvinder over tid. Kvinder, yngre mennesker og dem med mindre uddannelse har tendens til at have højere frygt for tilbagefald. Fysiske symptomer, der kan tolkes som tegn på tilbagefald, er også en vigtig faktor i denne frygt.

Hvordan påvirker denne angst psykisk velvære?
Kræftoverlevere identificerer denne type angst som en af deres største bekymringer. Op til 79 % rapporterer, at det er noget af det, der fylder mest hos dem. Frygten for tilbagefald er forbundet med lavere livskvalitet, højere angst, depression og nød. Der er også indikationer på, at højere angst for tilbagefald fører til øget brug af sundhedsydelser.

Selvom størstedelen af forskningen er lavet med kræftoverlevere, viser en nylig gennemgang, at frygten for tilbagefald også er et problem for pårørende, hvor 48 % rapporterer niveauer, der tyder på behov for psykologisk støtte. En anden gennemgang viste, at pårørendes angst kan være lige så høj som overlevernes eller højere, og at deres angst er forbundet med dårligere livskvalitet både for dem selv og for overleverne.

Hvad kendetegner kliniske niveauer af angst for kræfttilbagefald?
Angsten for tilbagefald er et komplekst fænomen. En ekspertgruppe har foreslået, at følgende er kendetegn ved “klinisk” angst for tilbagefald: 1) høj grad af optagethed; 2) høj grad af bekymring; 3) vedholdenhed; og 4) overdreven opmærksomhed på kroppens symptomer.

Hvordan måler vi angst?
En tidlig gennemgang af måleredskaber til frygt for kræfttilbagefald identificerede 20 forskellige skalaer. Et andet review fandt 8 skalaer til. Der er også forsøgt at fastlægge en grænse for at identificere dem, der har brug for psykologisk støtte. “Fear of Cancer Recurrence Inventory” er et værktøj med 42 spørgsmål, den har flere subskalaler bland andet the 9-item Severity sub-scale, der giver en dybdegående vurdering af frygt. Ved en score på (≥22) vurderes det at der har brug for psykologisk intervention. Kortere måleredskaber som FCR4 og FCR7 anvendes også. For at lette screeningen af disse typer angst, er der også blevet foreslået et enkelt screeningsspørgsmål.

Hvilke effektive måder er der til at støtte kræftpatienter med denne type angst?
En metaanalyse af psykologiske interventioner viste en lille, men vedholdende effekt. Kognitiv adfærdsterapi, der fokuserer på, hvordan man tænker om sine oplevelser, var det mest effektive.

Praktiske anbefalinger:

1. Tal om frygten: Nogle patienter tøver med at tage emnet op med deres læge, fordi de ikke vil virke utaknemmelige. Men at starte denne samtale kan være en god måde at få hjælp.
2. Giv information om tegn på kræft: At tale om, hvad der kunne være tegn på kræft, kan hjælpe med at aflive myter om symptomer.
3. Glem ikke de pårørende: Selvom fokus er på kræftpatienter, skal sundhedspersonale huske, at pårørende også oplever stor frygt for tilbagefald og kan have brug for støtte.
4. Screening er ikke nok: Selvom det er nyttigt at screene for frygten, skal der være passende psykologisk støtte tilgængelig for både patienter og pårørende.
5. Hold øje med tegn på angst: Tidlige tegn på angst kan føre til øget frygt for tilbagefald i det første år efter behandling. Det er vigtigt at overvåge angstniveauer og tilbyde støtte for at forhindre, at angsten eskalerer.

Oversat af Elisabeth Ginnerup-Nielsen