{"id":218,"date":"2016-01-10T09:00:37","date_gmt":"2016-01-10T09:00:37","guid":{"rendered":"http:\/\/practicalhealthpsychology.com\/?p=218"},"modified":"2025-11-04T14:51:15","modified_gmt":"2025-11-04T14:51:15","slug":"getting-into-the-habit-applying-the-science-of-habit-formation-to-the-real-world","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/no\/2016\/01\/getting-into-the-habit-applying-the-science-of-habit-formation-to-the-real-world\/","title":{"rendered":"Hvordan g\u00f8res noget til en vane? Om anvendelsen af forskningen i vanedannelse i den virkelige verden.<\/strong>"},"content":{"rendered":"

Hvad er en \u2018vane\u2019?<\/p>\n

Hvorfor spiser vi popcorn, n\u00e5r vi ser film i biografen? Svaret er som regel, at popcorn-spisning er en vanem\u00e6ssig<\/em> reaktion p\u00e5 at se biograffilm. Psykologer definerer \u2019vanem\u00e6ssig\u2019 adf\u00e6rd som handlinger, der udf\u00f8res automatisk<\/em>, p\u00e5 grund af till\u00e6rte associeringer af situationer (biografen) med vores reaktioner p\u00e5 dem (popcorn-spisning).<\/p>\n

— L\u00c6S MERE —<\/strong><\/p>\n

Vanem\u00e6ssige associeringer dannes, n\u00e5r vi som en reaktion p\u00e5 en given situation (ankomsten i biografen) hver gang g\u00f8r noget bestemt (spiser popcorn), der f\u00f8rer til det \u00f8nskede resultat (en behagelig smag). Efterh\u00e5nden styrkes denne associering s\u00e5 meget, at vi ved denne situationen automatisk udf\u00f8rer handlingen, uden at vi beh\u00f8ver at t\u00e6nke over, hvad vi g\u00f8r. Ved at undg\u00e5 stillingtagen frig\u00f8r den vanem\u00e6ssige adf\u00e6rd mentale ressourcer til andre opgaver, som bedre fortjener bevidst omtanke.<\/p>\n

Hvordan till\u00e6gger vi os vaner?<\/em><\/p>\n

Forskningsresultaterne peger i forskellige retninger. En unders\u00f8gelse foresl\u00e5r, at det i gennemsnit tager 66 dage at danne en vane, mens en anden unders\u00f8gelse fandt, at nye medlemmer i et fitnesscenter skal tr\u00e6ne mindst 4 gange om ugen i 6 uger, f\u00f8r tr\u00e6ning bliver en vane. Under alle omst\u00e6ndigheder tager det nok ikke 21 dage. Vi har andetsteds aflivet denne skr\u00f8ne, der blev sat i verden af plastikkirurgen Maxwell Maltz.<\/p>\n

Men sp\u00f8rgsm\u00e5let om vanedannelse er ikke s\u00e5 ligetil, som det umiddelbart synes. Der findes ingen objektive kriterier til at fastsl\u00e5 vanens tilstedev\u00e6relse, s\u00e5 man kan aldrig med sikkerhed sige, om en person har en given vane eller ej. Det er mere realistisk at t\u00e6nke p\u00e5 adf\u00e6rd som mere<\/em> eller mindre<\/em> vanem\u00e6ssig, i stedet for som \u2019vanem\u00e6ssig\u2019 eller \u2019ikke vanem\u00e6ssig\u2019. Dette g\u00f8r det sv\u00e6rt, p\u00e5lideligt at vurdere, hvor lang tid det tager at danne en vane.<\/p>\n

Den gode nyhed er dog, at deltagerne i interventionsstudier, hvor nye handlinger udf\u00f8res dagligt, meddeler, at disse handlinger inden for to uger \u2019bliver en rutine\u2019 eller \u2019kommer ind under huden\u2019.<\/p>\n

Hvordan kan vi bruge vaner til at \u00e6ndre adf\u00e6rd?<\/em><\/p>\n

Vanedannelse har vigtige konsekvenser for adf\u00e6rds\u00e6ndring, fordi man jo antager, at vaner varer ved. De overraskende f\u00e5 studier, som har brugt vanedannelse som en strategi for sundhedsfremme, har givet lovende resultater.<\/p>\n

I et eksempel fik for\u00e6ldre r\u00e5d om, hvordan de kunne g\u00f8re det til en vane at give deres sm\u00e5b\u00f8rn en sund kost (med frugt, gr\u00f8ntsager, sunde mellemm\u00e5ltider og vand). For\u00e6ldrene meddelte 8 uger efter, at spisevanerne var blevet mere sunde og kostens n\u00e6ringsv\u00e6rdi var forbedret (Gardner et al, 2014).<\/p>\n

En anden intervention havde til hensigt at g\u00f8re det nemmere at f\u00e5 let fysisk aktivitet til at blive en vane ved rutineopgaver, der ellers blev udf\u00f8rt siddende. Hos \u00e6ldre borgere mindskede denne intervention den tid, som folk sad ned, og \u00f8gede b\u00e5de den tid, de brugte til fods, og deres tid med moderat fysisk aktivitet.<\/p>\n

Der er en forbehold ved alt dette. For hvad betyder det egentlig, n\u00e5r man siger, at en handling er en \u2019vanesag\u2019? Hvad mener folk egentlig, n\u00e5r de krydser af, \u2019at have udf\u00f8rt 30 minutters fysisk aktivitet uden at t\u00e6nke\u2019? Vi udf\u00f8rer jo sj\u00e6ldent opgaver i 30 minutter uden at have nogen som helst bevidsthed om, hvad vi foretager os. Vi har for nyligt foresl\u00e5et, at der findes to m\u00e5der, hvorp\u00e5 en hvilken som helst handling kan v\u00e6re en vanesag: vi kan enten ud fra en vane \u2019beslutte\u2019 at g\u00f8re noget (\u2019habitual instigation\u2019: vane som anledning), eller vi kan \u2019g\u00f8re\u2019 noget vanen tro (\u2019habitual execution\u2019: vanem\u00e6ssig udf\u00f8rsel). N\u00e5r man af gammel vane \u2019beslutter\u2019 sig for at tr\u00e6ne (fordi en situation automatisk udl\u00f8ser en impuls til at tr\u00e6ne), s\u00e5 forudsiger denne vanet\u00e6nkning, hvor ofte folk tr\u00e6ner. Derimod forudsiges tr\u00e6ningshyppigheden ikke af en vane for at \u2019g\u00f8re\u2019 ting p\u00e5 en bestemt m\u00e5de i de enkelte \u00f8velser, f.eks. n\u00e5r \u00e9t trin i tr\u00e6ningsprogrammet (s\u00e5som at blive f\u00e6rdig med l\u00f8beb\u00e5ndet) automatisk f\u00f8lges af n\u00e6ste trin (l\u00f8fte h\u00e5ndv\u00e6gte).<\/p>\n

Praktiske anbefalinger:<\/em><\/p>\n

Sundhedsprofessionelle b\u00f8r overveje at arbejde med vaner i deres r\u00e5dgivning om adf\u00e6rds\u00e6ndring. Det kan g\u00f8res p\u00e5 adskillige m\u00e5der:<\/p>\n