Planning theory- and evidence-based behavior change interventions: Intervention Mapping

By Gerjo Kok, Maastricht University, the Netherlands; University of Texas at Houston, USA

A wide range of campaigns and interventions to improve public health and change health behaviors currently exists, but many of these are not “theory- and evidence-based”. This post will briefly describe the processes health psychologists undertake when developing interventions, and highlight how these differ from (and improve upon) similar processes commonly undertaken elsewhere.
(more…)

Social support and health behavior: How to move from well-intentioned to skilled support

By Urte Scholz, University of Zurich and Gertraud (Turu) Stadler, University of Aberdeen

Social support seems to be an exclusively positive thing. What can be bad about a little help? Having someone who cooks healthy meals when you try to eat better, or being comforted when you feel down because your recent attempt at quitting smoking didn’t go so well? These scenarios already give us a feeling that good intentions to support someone may not be enough. A partner who cooks healthy meals for you or your sister showering you with diet tips may also make you feel like they know better than you what is good for you. Did you ask them to help you? Do they not fully trust you to eat healthily on your own? So, is support for changing one’s behavior always a good thing? This text aims to help practitioners advise their clients on how to seek out useful social support. Let’s start with defining what social support is and what it is not.

(more…)

Very Brief Interventions

By Stephen Sutton, University of Cambridge, England

Large-scale problems require large-scale solutions. Tackling the ‘Big 4’ behaviours (physical inactivity, tobacco use, excessive consumption of food and alcohol) requires scalable interventions that can reach large numbers of people to achieve a significant public health impact. One promising approach is to use brief interventions delivered by practitioners in healthcare settings. For example, in the UK, the National Institute for Health and Care Excellence recommends that primary care practitioners deliver tailored, ‘brief’ physical activity advice to inactive adults, and follow this up at subsequent appointments.

(more…)

Using Health Psychology in your everyday practice

Karen Morgan, Perdana University Royal College of Surgeons in Ireland Medical School, Kuala Lumpur, Malaysia and Robbert Sanderman, University of Groningen and Health and Technology University of Twente, The Netherlands.

What is practical about health psychology?

Health psychology is a young, dynamic and rapidly growing discipline of psychology. Health psychologists focus on applying psychological theory and research to:

  • promoting and maintaining health and preventing illness,
  • understanding how people react to, cope with and recover from illness,
  • personalizing treatments and interventions,
  • improving health care systems and health policy.

(more…)

Harnessing your imagination: Using the power of mental imagery to change health behaviour

Martin S. Hagger, Curtin University, Australia and University of Jyväskylä, Finland and Dominic Conroy, Birkbeck University of London, UK

What is mental imagery?

People are usually quite good at imagining things. For example, people often act out future actions or scenarios in their mind, or daydream about fanciful possibilities. These imagined situations are often unstructured and unprompted. Psychologists have explored whether it is possible to harness this capacity for imagination as a way to improve people’s ability to achieve desired outcomes or goals.

(more…)

The Power of Planning

Peter M. Gollwitzer, New York University

Everyone has bad habits. You snack when distressed or you drink too much alcohol when relaxing with friends. You create unnecessary stress by letting the social media distract you from completing pressing work projects, or by getting into unnecessary arguments with colleagues, friends, and family. How can you change these bad habits?

(more…)

Fear is a bad counsellor

Fear is a bad counsellor

Dr Gjalt-Jorn Peters, Open University, Netherlands

Fear appeals are a commonly used strategy to change behaviour. For instance the threatening and graphic fear-arousing communications now ever-present on tobacco packaging, and in campaigns to promote seatbelt use and discourage substance use. Despite the popularity and widespread use of these fear-arousing methods, research suggests that they may not be the best way to change behaviour, or to raise awareness or educate people.

How is this possible? Shouldn’t people be scared of things that could harm their health?  Surely no one who knows the risks would smoke, drive without a seatbelt, or use methamphetamine, right? Not quite…

(more…)

E-health: hypes and hopes

Rik Crutzen, Maastricht University, The Netherlands

Nowadays, people use the Internet all the time and for a wide range of activities: from buying groceries to showing a funny cat-picture to a friend on the other side of the world. It is all possible. Also, the Internet is used more and more within the domain of health – often referred to as e-health. (more…)

Does money really change everything? Using financial incentives and disincentives to change health behaviours

Dr Jean Adams, Centre for Diet & Activity Research, University of Cambridge

Since October last year, by law, large retailers in England have been charging customers 5p (€0.06) for ‘single-use plastic carrier bags’ – those flimsy plastic bags you get from supermarkets to carry your groceries home. The money raised is donated by retailers to ‘good causes’. In the first six months of the scheme, plastic bag use by major supermarkets decreased by more than 90% (that’s 7bn fewer bags!) and more than £29m (€32m) was donated to good causes. It’s hard not to conclude that a small financial disincentive can have a big impact on our behaviour.

(more…)

Hvordan gøres noget til en vane? Om anvendelsen af forskningen i vanedannelse i den virkelige verden.

Hvad er en ‘vane’?

Hvorfor spiser vi popcorn, når vi ser film i biografen? Svaret er som regel, at popcorn-spisning er en vanemæssig reaktion på at se biograffilm. Psykologer definerer ’vanemæssig’ adfærd som handlinger, der udføres automatisk, på grund af tillærte associeringer af situationer (biografen) med vores reaktioner på dem (popcorn-spisning).

— LÆS MERE —

Vanemæssige associeringer dannes, når vi som en reaktion på en given situation (ankomsten i biografen) hver gang gør noget bestemt (spiser popcorn), der fører til det ønskede resultat (en behagelig smag). Efterhånden styrkes denne associering så meget, at vi ved denne situationen automatisk udfører handlingen, uden at vi behøver at tænke over, hvad vi gør. Ved at undgå stillingtagen frigør den vanemæssige adfærd mentale ressourcer til andre opgaver, som bedre fortjener bevidst omtanke.

Hvordan tillægger vi os vaner?

Forskningsresultaterne peger i forskellige retninger. En undersøgelse foreslår, at det i gennemsnit tager 66 dage at danne en vane, mens en anden undersøgelse fandt, at nye medlemmer i et fitnesscenter skal træne mindst 4 gange om ugen i 6 uger, før træning bliver en vane. Under alle omstændigheder tager det nok ikke 21 dage. Vi har andetsteds aflivet denne skrøne, der blev sat i verden af plastikkirurgen Maxwell Maltz.

Men spørgsmålet om vanedannelse er ikke så ligetil, som det umiddelbart synes. Der findes ingen objektive kriterier til at fastslå vanens tilstedeværelse, så man kan aldrig med sikkerhed sige, om en person har en given vane eller ej. Det er mere realistisk at tænke på adfærd som mere eller mindre vanemæssig, i stedet for som ’vanemæssig’ eller ’ikke vanemæssig’. Dette gør det svært, pålideligt at vurdere, hvor lang tid det tager at danne en vane.

Den gode nyhed er dog, at deltagerne i interventionsstudier, hvor nye handlinger udføres dagligt, meddeler, at disse handlinger inden for to uger ’bliver en rutine’ eller ’kommer ind under huden’.

Hvordan kan vi bruge vaner til at ændre adfærd?

Vanedannelse har vigtige konsekvenser for adfærdsændring, fordi man jo antager, at vaner varer ved. De overraskende få studier, som har brugt vanedannelse som en strategi for sundhedsfremme, har givet lovende resultater.

I et eksempel fik forældre råd om, hvordan de kunne gøre det til en vane at give deres småbørn en sund kost (med frugt, grøntsager, sunde mellemmåltider og vand). Forældrene meddelte 8 uger efter, at spisevanerne var blevet mere sunde og kostens næringsværdi var forbedret (Gardner et al, 2014).

En anden intervention havde til hensigt at gøre det nemmere at få let fysisk aktivitet til at blive en vane ved rutineopgaver, der ellers blev udført siddende. Hos ældre borgere mindskede denne intervention den tid, som folk sad ned, og øgede både den tid, de brugte til fods, og deres tid med moderat fysisk aktivitet.

Der er en forbehold ved alt dette. For hvad betyder det egentlig, når man siger, at en handling er en ’vanesag’? Hvad mener folk egentlig, når de krydser af, ’at have udført 30 minutters fysisk aktivitet uden at tænke’? Vi udfører jo sjældent opgaver i 30 minutter uden at have nogen som helst bevidsthed om, hvad vi foretager os. Vi har for nyligt foreslået, at der findes to måder, hvorpå en hvilken som helst handling kan være en vanesag: vi kan enten ud fra en vane ’beslutte’ at gøre noget (’habitual instigation’: vane som anledning), eller vi kan ’gøre’ noget vanen tro (’habitual execution’: vanemæssig udførsel). Når man af gammel vane ’beslutter’ sig for at træne (fordi en situation automatisk udløser en impuls til at træne), så forudsiger denne vanetænkning, hvor ofte folk træner. Derimod forudsiges træningshyppigheden ikke af en vane for at ’gøre’ ting på en bestemt måde i de enkelte øvelser, f.eks. når ét trin i træningsprogrammet (såsom at blive færdig med løbebåndet) automatisk følges af næste trin (løfte håndvægte).

Praktiske anbefalinger:

Sundhedsprofessionelle bør overveje at arbejde med vaner i deres rådgivning om adfærdsændring. Det kan gøres på adskillige måder:

  • Gentag handlingen uden undtagelse. De sundhedsprofessionelle bør anbefale folk at altid gentage en handling som reaktion på en bestemt situation. Sådan dannes vane-associeringer.
  • Vælg en bestemt adfærd og en bestemt udløser. Når en handling skal gøres til en vane, er det vigtigt at sikre sig, at handlingen er veldefineret og at den valgte udløser-situation optræder hyppigt. Det hjælper således ikke at gøre en vane ud af noget, som udløses af en situation, der kun finder sted én gang om året.
  • Vær sikker på, at adfærden er noget, som du gerne vil udføre. Folk er som regel mere vedholdende, når de udfører handlinger, som de har valgt på egen hånd, i stedet for handlinger, som de føler, at de af andre bliver presset til at udføre.
  • Begynd med enkle adfærdsændringer. Enkle handlinger bliver hurtigere til vaner end mere komplekser handlinger.
  • Hav realistiske forventninger. Gør det klart for folk, hvad de kan forvente sig af at gøre en bestemt adfærd til en vane. Vanedannelse kan bedst sammenlignes med en indre påmindelse om at gøre noget bestemt i den passende situation.

Et godt sted at begynde med at udskifte de dårlige vaner med gode vaner er din næste tur i biografen. Du vil nok blive overrasket over, at en pakke vindruer fra supermarkedet faktisk kan være et meget tilfredsstillende alternativ til de sædvanlige popcorn – hvis du blot kan modstå fristelsen fra popcorn-duften.

Oversættelse: Holger Berg & Nina Rottmann