{"id":975,"date":"2018-07-30T14:59:54","date_gmt":"2018-07-30T14:59:54","guid":{"rendered":"http:\/\/practicalhealthpsychology.com\/?p=975"},"modified":"2025-11-04T14:37:31","modified_gmt":"2025-11-04T14:37:31","slug":"self-regulation-from-theory-to-practice-supporting-your-patients-goals-for-change","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/2018\/07\/self-regulation-from-theory-to-practice-supporting-your-patients-goals-for-change\/","title":{"rendered":"Selvregulering fra teori til praksis: hvordan du underst\u00f8tter din patients m\u00e5l for forandring"},"content":{"rendered":"<p><strong>Af Stan Maes &amp; V\u00e9ronique De Gucht, Universitet i Leyden, Holland<\/strong><\/p>\n<p>I l\u00f8bet af de sidste \u00e5rtier er det sket en udvikling i sundhedssystemet v\u00e6k fra at individer skal udvise komplians (dvs. adlyde) hen til at de har \u2019self-management\u2019, som indeb\u00e6rer at tage ansvar for at kontrollere sin egen sundhed eller sygdom. For nyligt har dette udviklet sig videre til tanken om \u2019selvregulering\u2019 (self-regulation). Det er en systematisk proces, som indeb\u00e6rer at s\u00e6tte sig personlige helbredsm\u00e6ssige m\u00e5l og styre sin adf\u00e6rd s\u00e5dan, at man opn\u00e5r m\u00e5lene. Som billede p\u00e5 denne vedvarende selvregulering har vi i denne blogpost valgt det \u00e6ldgamle billede af ouroboros, slangen som bider sig selv i halen.<\/p>\n<p><!--more--><\/p>\n<p>Selvregulering finder sted i tre faser: 1) M\u00e5lbevidsthed og m\u00e5ls\u00e6tning; 2) M\u00e5lrettet aktivitet og 3) M\u00e5let opn\u00e5s, opretholdes eller opgives. I de f\u00f8lgende afsnit anskueligg\u00f8r vi disse faser gennem et t\u00e6nkt eksempel, John, som har haft et hjerteanfald.<\/p>\n<p><strong>Fase 1<\/strong><\/p>\n<p><em>I den f\u00f8rste fase <\/em>b\u00f8r individer blive opm\u00e6rksomme p\u00e5 sundhedsm\u00e6ssige m\u00e5l og s\u00e6tte sig m\u00e5l for forandringer, som realistiske og relevante for dem selv. John kunne eksempelvis blive spurgt: \u2019Hvad vil det for dig sige at komme dig helt over sygdommen?\u2019 Han kunne s\u00e5 svare, at det betyder meget for ham at g\u00e5 ture med sit barnebarn i naturen. Derfor kunne John som et f\u00f8rste skridt s\u00e6tte sig det m\u00e5l \u2019at g\u00e5 korte ture i mit nabolag.\u2019 Det vigtige er her, at man s\u00e6tter sig sine egne m\u00e5l og at de er realistiske set i forhold til ens funktionsevne. Det giver nemlig en f\u00f8lelse af ejerskab og g\u00f8r det nemmere at opn\u00e5 disse m\u00e5l sammenlignet med m\u00e5l, som man bliver p\u00e5tvunget af andre. Teknikker fra motivationsskabende samtaler kan hj\u00e6lpe umotiverede individer med at s\u00e6tte sig personlige m\u00e5l.<\/p>\n<p><strong>Fase 2<\/strong><\/p>\n<p>Den anden fase er karakteriseret af m\u00e5lrettet aktivitet. I denne fase bliver individer n\u00f8dt til at n\u00e5 fra hensigt til handling og overvinde det klassiske mismatch mellem de to. Her har man brug for en handlingsplan, som bygger p\u00e5 egne overvejelser og specificerer pr\u00e6cist hvor, hvorn\u00e5r og hvordan man skal handle. I vores eksempel kunne det v\u00e6re: \u2019Fra og med n\u00e6ste uge vil jeg g\u00e5 en tur med hustru hen til et lokalt supermarked for at k\u00f8be ind p\u00e5 mandage, onsdage og fredage kl. 15.\u2019 S\u00e5danne handlingsplaner, som indeholder de n\u00f8dvendige konkrete oplysninger, har vist sig at g\u00f8re det nemmere at opn\u00e5 m\u00e5l, der har med fysisk tr\u00e6ning, sund kost og andre sunde vaner at g\u00f8re.<\/p>\n<p>Derudover er der tre regulerende mekanismer, som spiller en rolle i den m\u00e5lrettede aktivitet. Den f\u00f8rste mekanisme er <em>feedback<\/em>, som indeb\u00e6rer at f\u00f8re tilsyn med og evaluere fremskridtene. I vores eksempel kunne John blive bedt om at f\u00f8re regnskab over sin aktivitet for at se, om han n\u00e5r sit m\u00e5l. Man kunne s\u00e5 gennemg\u00e5 resultaterne med John og udpege enten succeser eller problemer som skal tackles fremover. Den anden mekanisme er <em>forudseende processer eller det s\u00e5kaldte feedforward<\/em>. Det indbefatter ens forventninger til resultater (dvs. det, man tror, vil ske, hvis man handler) og troen p\u00e5 ens evne til at magte en opgave (<em>self-efficacy<\/em>). S\u00e5vel ens forventningerne til resultater som ens self-efficacy forbedres ved at se andre opn\u00e5 deres m\u00e5l, se fremskridt hen mod ens m\u00e5l og opmuntring. Derfor b\u00f8r klinikere for det f\u00f8rste s\u00e6tte en i forbindelse med andre, som er lykkedes med at opn\u00e5 lignende m\u00e5l, for dermed at \u00f8ge chancen for at man opn\u00e5r sine m\u00e5l. For det andet b\u00f8r individer henvises til tilbud, hvor de f\u00e5r opbakning til deres m\u00e5l. Den sidste mekanisme er at aktivere kontrolprocesser for at sikre at indsats varer ved trods modstridende m\u00e5l eller forhindringer. Man kan blive afledt fra ens m\u00e5l af st\u00f8rre livsbegivenheder, og det h\u00e6mmer den m\u00e5lrettede aktivitet. Hvis man fejler eller p\u00e5 anden m\u00e5de ikke kommer sit m\u00e5l n\u00e6rmere er det ofte knyttet til d\u00e5rligt hum\u00f8r. Hvis det er tilf\u00e6ldet hos John, b\u00f8r man hj\u00e6lpe ham st\u00f8tte til at h\u00e5ndtere s\u00e5danne f\u00f8lelser og tackle nederlaget, ved at se det som en oplevelse, han kunne l\u00e6re noget af.<\/p>\n<p><strong>Fase 3<\/strong><\/p>\n<p>Den tredje fase er tiden, hvor m\u00e5let enten opn\u00e5s og opretholdes eller m\u00e5let opgives. N\u00e5r man n\u00e5r i m\u00e5l er det ingen slutning, men snarere en ny begyndelse. Man kan opmuntre individer til at s\u00e6tte sig nye m\u00e5l for at forts\u00e6tte fremgangen fremover. Hvis et selvvalgt m\u00e5l viser sig at v\u00e6re uden for r\u00e6kkevidde, er det ofte bedre at oph\u00f8re med at forf\u00f8lge dette m\u00e5l og v\u00e6lge et andet m\u00e5l, som er lettere at h\u00e5ndtere. I vores eksempel kunne John alts\u00e5 forts\u00e6tte med at forf\u00f8lge sit oprindelige m\u00e5l eller i stedet s\u00e6tte sig et nyt m\u00e5l s\u00e5 som at g\u00e5 ud og lufte hunde hver dag. N\u00e5r man fremmer self-efficacy og social opbakning er det ogs\u00e5 her vigtige pr\u00e6diktorer for opretholdelse.<\/p>\n<p>Megen forskning bakker op om, at interventioner, som bygger p\u00e5 selvregulering, er effektive m\u00e5de at \u00e6ndre den helbredsm\u00e6ssige adf\u00e6rd b\u00e5de i sunde populationer og blandt patienter med kroniske sygdomme. Eksempler p\u00e5 sidstn\u00e6vnte er v\u00e6gttab hos folk med diabetes 2, fysisk aktivitet blandt folk med ledgigt, livsstils\u00e6ndringer i hjertekar rehabiliteringen, og en bedre balance mellem aktivitet og hvil hos folk med kronisk tr\u00e6thedssyndrom (chronic fatigue syndrome)<\/p>\n<figure id=\"attachment_990\" aria-describedby=\"caption-attachment-990\" style=\"width: 506px\" class=\"wp-caption alignnone\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\" wp-image-990\" src=\"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/wp-content\/uploads\/2018\/07\/Screenshot-2018-07-30-16.48.20-300x230.png\" alt=\"\" width=\"506\" height=\"388\" srcset=\"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/wp-content\/uploads\/2018\/07\/Screenshot-2018-07-30-16.48.20-300x230.png 300w, https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/wp-content\/uploads\/2018\/07\/Screenshot-2018-07-30-16.48.20-768x589.png 768w, https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/wp-content\/uploads\/2018\/07\/Screenshot-2018-07-30-16.48.20-830x637.png 830w, https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/wp-content\/uploads\/2018\/07\/Screenshot-2018-07-30-16.48.20-230x177.png 230w, https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/wp-content\/uploads\/2018\/07\/Screenshot-2018-07-30-16.48.20-350x269.png 350w, https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/wp-content\/uploads\/2018\/07\/Screenshot-2018-07-30-16.48.20-480x368.png 480w, https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/wp-content\/uploads\/2018\/07\/Screenshot-2018-07-30-16.48.20.png 1006w\" sizes=\"(max-width: 506px) 100vw, 506px\" \/><figcaption id=\"caption-attachment-990\" class=\"wp-caption-text\">Figur: Den selvregulerende cyklus.<\/figcaption><\/figure>\n<p><strong><em>Praktiske anbefalinger<\/em><\/strong><\/p>\n<p>1) Hj\u00e6lp individet med at formulere et personligt m\u00e5l for forandring, som knytter sig til et relevant sundhedsm\u00e6ssigt problem (f.eks. \u2019Hvad vil det for dig sige at komme dig helt over sygdommen\u2019)? M\u00e5let b\u00f8re v\u00e6re konkret, v\u00e6rdifuldt for individet, hverken for let eller for sv\u00e6rt og til at opn\u00e5 inden for en overskuelig periode.<\/p>\n<p>2) Hj\u00e6lp individet med at l\u00e6gge en handlingsplan ved at sp\u00f8rge ind til hvor, hvorn\u00e5r og hvor l\u00e6nge en patient vil handle for at n\u00e5 sit m\u00e5l.<\/p>\n<p>3) Bed individet om at bygge en \u2018m\u00e5l-stige\u2019, der best\u00e5r af trin, som man (selv) kan evaluere og gradvist leder op mod m\u00e5let.<\/p>\n<p>4) \u00d8g individets self-efficacy ved at give eksempler p\u00e5 andre patienter, som opn\u00e5ede et lignende m\u00e5l, opmuntre patienten og rose ham eller hende for at n\u00e6rme sig sit m\u00e5l. L\u00e6r individet at tackle forhindringer og tilbagefald.<\/p>\n<p>5) Bak op om opretholdelse af m\u00e5l og hj\u00e6lp individet med at omformulere deres m\u00e5l til noget, som er nemmere at h\u00e5ndtere, hvis de synes, at m\u00e5let i sin nuv\u00e6rende form er uden for deres r\u00e6kkevidde.<\/p>\n<p>Oversat af Holger Berg &amp; Nina Rottmann<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>By Stan Maes &amp; V\u00e9ronique De Gucht, Leiden University, Netherlands Over the last decades, the role of individuals within the healthcare system has evolved from \u2018compliance with medical regimens\u2019, implying obedience; to \u2018self-management\u2019, denoting responsibility for the control of one\u2019s [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1029,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_et_pb_use_builder":"","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":"","_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"categories":[24],"tags":[],"class_list":["post-975","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-self-regulation"],"translation":{"provider":"WPGlobus","version":"3.0.2","language":"da","enabled_languages":["en","id","my","bg","zh","hr","cz","da","de","es","fr","gr","he","it","ja","kr","lv","lt","hu","nl","no","pl","pt","ro","ru","sk","fi","sv","tr","uk"],"languages":{"en":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"id":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"my":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"bg":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"zh":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"hr":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"cz":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"da":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"de":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"es":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"fr":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"gr":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"he":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"it":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"ja":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"kr":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"lv":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"lt":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"hu":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"nl":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"no":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"pl":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"pt":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"ro":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"ru":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"sk":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"fi":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"sv":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"tr":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"uk":{"title":true,"content":true,"excerpt":false}}},"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/975","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=975"}],"version-history":[{"count":31,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/975\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4627,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/975\/revisions\/4627"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1029"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=975"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=975"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=975"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}