{"id":846,"date":"2018-03-07T08:21:36","date_gmt":"2018-03-07T08:21:36","guid":{"rendered":"http:\/\/practicalhealthpsychology.com\/?p=846"},"modified":"2025-11-04T14:40:40","modified_gmt":"2025-11-04T14:40:40","slug":"planning-theory-and-evidence-based-behavior-change-interventions-intervention-mapping","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/2018\/03\/planning-theory-and-evidence-based-behavior-change-interventions-intervention-mapping\/","title":{"rendered":"Planl\u00e6gningsteori og evidensbaserede adf\u00e6rds\u00e6ndrings interventioner: Intervention kortl\u00e6gning"},"content":{"rendered":"

Af Gerjo Kok, Maastricht Universitet, Holland; Texas Universitet i Houston, USA<\/strong><\/p>\n

Der eksisterer for tiden en bred vifte af kampagner og interventioner til forbedring af folkesundheden og til forandring af sundhedsadf\u00e6rd, men mange af disse er ikke “teori- og evidensbaserede”. Dette indl\u00e6g beskriver kort de processer, som sundhedspsykologer bruger, n\u00e5r de udvikler interventioner, og fremh\u00e6ver, hvordan disse adskiller sig fra (og forbedrer) lignende processer, der almindeligvis udf\u00f8res andetsteds.<\/p>\n

<\/p>\n

Trin<\/strong><\/p>\n

Planl\u00e6gning af interventioner for adf\u00e6rds\u00e6ndringer er en trinvis proces, der ofte indeb\u00e6rer at tage to trin fremad og et trin tilbage. Dette er is\u00e6r vigtigt, da hvert trin bygger p\u00e5 tidligere trin, og uopm\u00e6rksomheden til et trin kan f\u00f8re til fejl og utilstr\u00e6kkelige beslutninger i et andet. Den s\u00e5kaldte Intervention Kortl\u00e6gning (IK)<\/a> protokol identificerer seks trin i interventionsudvikling<\/a>, som hj\u00e6lper planl\u00e6ggeren til at skabe p\u00e5 intervention baseret p\u00e5 teori og beviser:<\/p>\n

Trin 1: Behovsvurdering<\/strong><\/p>\n

I dette trin vurderer en planl\u00e6gningsgruppe best\u00e5ende af alle involverede parter, herunder m\u00e5lgruppen, interessenter, eksperter, forskere og personer der skal st\u00e5 for fremtidige implementering, problemet. Dette omfatter identifikation af adf\u00e6rdsm\u00e6ssige og milj\u00f8m\u00e6ssige \u00e5rsager til problemet, s\u00e5vel som determinanterne for disse adf\u00e6rdsm\u00e6ssige og milj\u00f8m\u00e6ssige \u00e5rsager. Disse faktorer kan s\u00e5 afbildes i en “logisk model” af problemet – som den (forenklede) model nedenfor af unges seksuelt overf\u00f8rte sygdomme\/ HIV-forebyggelse – som giver et klart billede af, hvordan de forskellige faktorer passer sammen.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Trin 2: Identificere m\u00e5l<\/strong><\/p>\n

N\u00e5r problemet og dets \u00e5rsager er klart defineret, kan specifikke programresultater og m\u00e5l ogs\u00e5 defineres. Dette indeb\u00e6rer at specificere, hvordan afg\u00f8rende faktorer for individers adf\u00e6rd og beslutningstagere skal \u00e6ndres for at lette problemet. For eksempel fra den logiske model ovenfor, for at fremme unges brug af kondomer, b\u00f8r interventionen \u00f8ge opfattelsen af risiko s\u00e5vel som den opfattede effektivitet af kondomer for at reducere opfattelsen af risiko. Interventionen b\u00f8r ogs\u00e5 p\u00e5virke partneren, hvis det er muligt, direkte i kombination med forbedring af unges forhandling af self-efficacy. Endelig afh\u00e6ngigt af eksisterende samfundsm\u00e6ssige normer kan adgang til familieplanl\u00e6gningstilbud st\u00f8ttes.<\/p>\n

Trin 3: Interventionsdesign<\/strong><\/p>\n

En sammenh\u00e6ngende, leverbar intervention er designet. Teoribaserede interventionsmetoder og praktiske applikationer til at \u00e6ndre (bestemmende faktorer for) adf\u00e6rd v\u00e6lges, og programtemaer, komponenter, omfang og sekvens genereres. IK skelner mellem s\u00e5kaldte adf\u00e6rds\u00e6ndringsmetoder (eller teknikker), der har vist sig at v\u00e6re effektive til at \u00e6ndre bestemmende faktorer for adf\u00e6rd og\/eller milj\u00f8m\u00e6ssige \u00e5rsager. For eksempel kan opfattelsen af risiko \u00f8ges ved scenario-baseret risikoinformation. Self-efficacy kan forbedres ved modeller og feedback. Fortalere og lobbying kan p\u00e5virke beslutningstagningen p\u00e5 politisk niveau. Alle disse forandringsmetoder kr\u00e6ver overs\u00e6ttelse til praktiske anvendelser under hensyntagen til teori og evidensbaserede parametre. For eksempel til modellering: Eleven identificerer med modellen, eleven observerer at modellen er forst\u00e6rket, eleven har tilstr\u00e6kkelig self-efficacy og f\u00e6rdigheder til handlingen, og modellen tjener som copingmodel i stedet for en mestringsmodel.<\/p>\n

Trin 4: Interventionsproduktion<\/strong><\/p>\n

Dette er produktionen af interventionen. Programstruktur er forfinet, og meddelelser og materialer udarbejdes, testes og produceres. I eksemplet ovenfor blev det Hollandske ‘Long Live Love’<\/a> -program udviklet, implementeret og har gentagne gange vist sig at fremme sikrere sex blandt unge i skolerne.<\/p>\n

Trin 5: Implementeringsplan<\/strong><\/p>\n

En program implementeringsplan er genereret. Potentielle programbrugere identificeres, pr\u00e6stationsm\u00e5ls\u00e6tninger og \u00e6ndringsm\u00e5l for programbrug er angivet, og implementeringsinterventioner er designet, igen ved hj\u00e6lp af trinene i IK. I eksemplet ovenfor var interventionen rettet mod 14-15-\u00e5rige unge i skolerne. Gennemf\u00f8relsesindsatsen rettede sig mod formidling til skolerne, vedtagelse af interventionen af skoleledere og l\u00e6rere, l\u00e6rernes korrekt gennemf\u00f8relse og endelig skoleledere og bestyrelsers institutionalisering af interventionen.<\/p>\n

Trin 6: Evaluering af effektivitetsplan<\/strong><\/p>\n

Udvikling af en indsats er ikke enden af vejen. Det er ogs\u00e5 vigtigt at vurdere, om en intervention har n\u00e5et sine m\u00e5ls\u00e6tninger (dvs. effektivitetsevaluering), og hvorvidt interventionen blev implementeret som p\u00e5t\u00e6nkt (dvs. procesevaluering). Aktiviteter for trin 5 og 6 b\u00f8r starte s\u00e5 tidligt som muligt i planl\u00e6gningsprocessen. Oplysninger fra disse evalueringer kan bruges til at forfine og forbedre interventioner, bev\u00e6ge sig frem og tilbage mellem trinene.<\/p>\n

Brede perspektiver<\/strong><\/p>\n

Planl\u00e6gningen af adf\u00e6rds\u00e6ndringsinterventioner b\u00f8r altid:<\/p>\n

(1) Bruge adf\u00e6rdsteorier og evidens som fundament<\/p>\n

(2) Tage en \u00f8kologisk tilgang til at vurdere og intervenere i (sundheds) problemer; og<\/p>\n

(3) S\u00f8rge for, at repr\u00e6sentanter i m\u00e5lgrupperne og andre relevante interessenter deltager.<\/p>\n

En person med et sundhedsproblem er en del af et system, ligesom den potentielle l\u00f8sning for sundhedsproblemet. Derfor kan bred deltagelse p\u00e5 tv\u00e6rs af forskellige niveauer i et system bringe en st\u00f8rre bredde af f\u00e6rdigheder, viden og ekspertise til et projekt og kan forbedre, hvordan det er hensigtsm\u00e6ssigt, at interventionen er i den virkelige verden og hvordan man bedst kan vurdere interventionen.<\/p>\n

Kerneprocesser<\/strong><\/p>\n

IK foresl\u00e5r ogs\u00e5 “kerneprocesser”, n\u00f8gleaktioner til anvendelse af teori og evidens: stille sp\u00f8rgsm\u00e5l, brainstorme p\u00e5 svar, gennemg\u00e5 empiriske fund, tilg\u00e5 og bruge teori, identificere og adressere behovet for ny forskning og endelig formulere en arbejdsliste med svar.<\/p>\n

Is\u00e6r processen med at tilg\u00e5 og anvende teori er den udfordring, som sundhedspsykologer er specielt uddannet til. N\u00e5r man s\u00f8ger litteraturen for evidens p\u00e5 emnet, vil programplanl\u00e6ggeren st\u00f8de p\u00e5 teoretiske ideer samt koncepter der kan v\u00e6re knyttet til teorier. Endelig kan planl\u00e6ggere anvende teorier, som de er bekendt med, for eksempel teorien om planlagt adf\u00e6rd (Planned behaviour) for adf\u00e6rdsbestemmende faktorer eller selvreguleringsteorier for at \u00e6ndre adf\u00e6rd.<\/p>\n

Praktiske anbefalinger<\/strong><\/p>\n