{"id":761,"date":"2017-11-22T11:52:03","date_gmt":"2017-11-22T11:52:03","guid":{"rendered":"http:\/\/practicalhealthpsychology.com\/?p=761"},"modified":"2025-11-04T14:43:32","modified_gmt":"2025-11-04T14:43:32","slug":"very-brief-interventions","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/2017\/11\/very-brief-interventions\/","title":{"rendered":"Meget kortvarige interventioner for adf\u00e6rds\u00e6ndringer i sundhedssektoren."},"content":{"rendered":"<p><strong>Af Stephen Sutton, University of Cambridge, England<\/strong><\/p>\n<p>Omfattende problemer kr\u00e6ver omfattende l\u00f8sninger. N\u00e5r man skal h\u00e5ndtere de \u201dFire Store\u201d usunde adf\u00e6rdsm\u00f8nstre (fysisk inaktivitet, rygning, overdrevet forbrug af mad og alkohol), kr\u00e6ver det interventioner, der kan rulles ud i stor stil, n\u00e5 ud til et stort antal mennesker og dermed markant forbedre folkesundheden. En lovende tilgang er at lade sundhedsprofessionelle gennemf\u00f8re meget kortvarige interventioner for adf\u00e6rds\u00e6ndringer. I Storbritannien anbefaler <a href=\"http:\/\/www.nice.org.uk\/guidance\/ph44\">the National Institute for Health and Care Excellence<\/a> eksempelvis at sundhedsprofessionelle i prim\u00e6rsektoren leverer skr\u00e6ddersyede korte interventioner med fokus p\u00e5 fysisk aktivitet til ikke fysisk aktive voksne og f\u00f8lge op p\u00e5 interventionen ved de n\u00e6ste konsultationer.<\/p>\n<p><!--more--><\/p>\n<p>Der er <a href=\"http:\/\/bjsm.bmj.com\/content\/50\/7\/408\">evidens for effektiviteten<\/a> af korte interventioner. Problemet med at bed\u00f8mme denne forskning er imidlertid, at der er <a href=\"https:\/\/www.ncbi.nlm.nih.gov\/pubmed\/28232098\">forskellige definitioner<\/a> af \u201dkorte anbefalinger\u201d og \u201dkortvarige interventioner\u201d. <a href=\"https:\/\/www.nice.org.uk\/guidance\/ph44\/evidence\/review-of-effectiveness-and-barriers-and-facilitators-pdf-69102685\">Et review<\/a> definerede f.eks. korte anbefalinger som \u201dvarende under 30 minutter, eller givet p\u00e5 \u00e9t m\u00f8de\u201d. Mange af disse \u201dkortvarige\u201d interventioner er for lange til at kunne passes ind i en rutine konsultation i prim\u00e6rsektoren. Vores arbejde har derfor haft som m\u00e5l at udvikle og evaluere \u201dmeget kortvarige\u201d interventioner, forst\u00e5et som en enkelt aftale, der ikke varer mere end fem minutter og har til form\u00e5l at itales\u00e6tte fysisk inaktivitet. S\u00e5danne meget kortvarige interventioner kunne ogs\u00e5 anvendes i forskellige dele af sundhedsv\u00e6senet, men vi udviklede vores intervention til brug i et Health Check Programme hos det offentlige engelske sundhedsv\u00e6sen (National Health Service disease register, forkortet NHS). Her indbydes alle voksne mellem 40 og 74 \u00e5r, som ikke har registreret alvorlige sygdomme, til at f\u00e5 m\u00e5lt blodtrykket og blive unders\u00f8gt for hjertekarsygdomme hvert femte \u00e5r. De fleste af disse unders\u00f8gelse finder sted i prim\u00e6rsektoren og bliver foretaget af sygeplejersker eller sundhedsassistenter. Det er en ideel mulighed for at udf\u00f8re en meget kortvarig intervention om adf\u00e6rds\u00e6ndring til millioner af mennesker.<\/p>\n<p>Ved udviklingen <a href=\"https:\/\/www.ncbi.nlm.nih.gov\/pubmed\/25887643\">af interventionerne<\/a> brugte vi en iterativ tilgang, der kombinerede evidens og fagkundskab fra mange kilder, bl.a. systematiske reviews, m\u00f8der med interessenterne, et kvalitativt studie, vurdering af ressourceforbruget og diskussioner i forskergrupper. Vi specificerede indholdet af de meget kortvarige interventioner ud fra de <a href=\"https:\/\/www.ncbi.nlm.nih.gov\/pubmed\/23512568\">teknikker, der blev anvendt til at \u00e6ndre adf\u00e6rden<\/a>. Vores meget kortvarige <a href=\"https:\/\/www.ncbi.nlm.nih.gov\/pubmed\/27350131\">skridtt\u00e6ller-baserede intervention<\/a> inddrog f.eks. ni forskellige adf\u00e6rds\u00e6ndrings-teknikker, bl.a. M\u00e5ls\u00e6tning (Goal setting), Handlingsplan (Action planning) og Egenkontrol af adf\u00e6rd (Self-monitoring of behaviour). De teknikker blev implementeret ved at give deltageren en skridtt\u00e6ller og et skema sammen med mundtlige instruktioner s\u00e5som: \u201dHver uge kan du s\u00e6tte dig et m\u00e5l, for eksempel at tage 6000 skridt om dagen, og s\u00e5 kan du hver dag skrive ned, hvor mange skridt du har taget og se, om du har n\u00e5et dit m\u00e5l.\u201d Til de sundhedsprofessionelle udviklede vi ogs\u00e5 et kursus p\u00e5 tre timer og en h\u00e5ndbog.<\/p>\n<p>S\u00e5danne teknik-baserede meget kortvarige interventioner b\u00f8r ikke forveksles med den normale sundhedsr\u00e5dgivning. S\u00e5danne r\u00e5d bygger som regel p\u00e5 opfordringer til at \u00e6ndre p\u00e5 fysisk inaktivitet og oplysninger om farer ved inaktiviteten og fordele ved at blive mere aktiv. Selvom det er vigtigt, gavner det ogs\u00e5 at inddrage teknikker, s\u00e5som m\u00e5ls\u00e6tning og egenkontrol, der er udviklet for at hj\u00e6lpe folk med at \u00e6ndre adf\u00e6rd.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Vi viste, at det kan lade sig g\u00f8re at indarbejde de meget kortvarige interventioner i sundhedskontroller og at interventionerne bliver modtaget godt af s\u00e5vel de sundhedsprofessionelle som patienterne. Vores f\u00f8rste resultater ang\u00e5ende virkning var ret lovende. Ved <a href=\"https:\/\/www.ncbi.nlm.nih.gov\/pubmed\/27716297\">den meget kortvarige skridtt\u00e6ller-baserede intervention<\/a> m\u00e5lte vi den fysisk aktivitet objektivt ved hj\u00e6lp af et accelerometer, og vi kom frem til at denne intervention havde 73 procents chance for at v\u00e6re effektiv (dvs. at \u00f8ge den fysiske aktivitet i forhold til en kontrolgruppe uden intervention). Dog viste denne meget kortvarige intervention sig kun at have en lille, ikke-signifikant positiv virkning p\u00e5 den objektivt m\u00e5lte fysiske aktivitet efter tre m\u00e5neder, da vi afpr\u00f8vede den i en st\u00f8rre unders\u00f8gelse (med 1007 deltagere). Ikke desto mindre viste den \u00f8konomiske evaluering, at der er 60 procents sandsynlighed for at interventionen er omkostningseffektiv, dvs. kan betale sig p\u00e5 lang sigt sammenlignet med den eksisterende NHS-sundhedskontrol. S\u00e5 sammenlignet med at g\u00f8re ingenting, kan det v\u00e6re bedre at give en meget kortvarig intervention.<\/p>\n<p>Det er m\u00e5ske muligt at \u00f8ge effektiviteten af de meget kortvarige interventioner ved at indarbejde yderligere komponenter. Udfordringen er at g\u00f8re dette uden at \u00f8ge deres omkostninger markant. En tilgang er at kombinere den meget kortvarige intervention givet ansigt-til-ansigt af en sundhedsprofessionel med en \u201ddigital\u201d intervention, som l\u00f8bende giver patienten st\u00f8tte til at \u00e6ndre adf\u00e6rd. Kombinationen af den personlige (face-to-face) komponent og den digitale komponent kan m\u00e5ske v\u00e6re mere effektiv end at alene anvende en digital eller en personlig komponent. Vi har anvendt en version af denne kombinerede intervention i vores arbejde i prim\u00e6rsektoren for at <a href=\"https:\/\/www.ncbi.nlm.nih.gov\/pmc\/articles\/PMC4309513\">\u00f8ge raten af rygere, som holder op med at ryge<\/a>. Den digitale komponent bestod i et 90-dages program med skr\u00e6ddersyede SMS, som blev sendt til rygerens mobiltelefon.<\/p>\n<p><strong>Anbefalinger<\/strong><\/p>\n<ul>\n<li>Der er evidens for effektiviteten af <em>kortvarige <\/em>interventioner for at \u00e6ndre adf\u00e6rd s\u00e5som rygning eller fysisk inaktivitet. Men mange af disse interventioner er for langvarige til at kunne indg\u00e5 i almindelige konsultationer med patienter.<\/li>\n<li>Man b\u00f8r i stedet overveje at anvende <em>meget kortvarige<\/em> interventioner, som er defineret ved at de maksimalt tager fem minutter. Evidensen for deres effektivitet er ganske vist svagere end for de kortvarige interventioner. Men det er sandsynligvis bedre at give en meget kortvarig intervention end slet ikke at intervenere.<\/li>\n<li>Meget kortvarige interventioner er mere end blot at give gode r\u00e5d. De inddrager en eller flere adf\u00e6rds\u00e6ndrende teknikker. Det kan f.eks. v\u00e6re gavnligt at bede patienterne overv\u00e5ge deres egen adf\u00e6rd eller sammen at udarbejde en konkret handlingsplan og skrive ned hvor, hvorn\u00e5r og hvordan de vil \u00f8ge deres fysiske adf\u00e6rd eller lade v\u00e6re med at spise de lokkende snacks.<\/li>\n<li>Det tager ikke lang til at pege hen p\u00e5 nyttige v\u00e6rkt\u00f8jer (f.eks. en smartphone app eller en lokal gruppe, der m\u00f8des for at tage g\u00e5ture). Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re gavnligt at aftale et opf\u00f8lgende m\u00f8de.<\/li>\n<li>S\u00f8rg for at hvert m\u00f8de g\u00f8r en forskel. Hver gang du m\u00f8des med en patient, har du mulighed for at sige noget om adf\u00e6rds\u00e6ndring. Det kan give en stor kombineret effekt, hvis mange sundhedsprofessionelle anvender de meget kortvarige interventioner. Det kunne gavne folkesundheden markant.<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Overs\u00e6ttelse: Holger Berg &amp; Nina Rottmann<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>By Stephen Sutton, University of Cambridge, England Large-scale problems require large-scale solutions. Tackling the \u2018Big 4\u2019 behaviours (physical inactivity, tobacco use, excessive consumption of food and alcohol) requires scalable interventions that can reach large numbers of people to achieve a [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":778,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_et_pb_use_builder":"","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":"","_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"categories":[13],"tags":[],"class_list":["post-761","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-interventions"],"translation":{"provider":"WPGlobus","version":"3.0.2","language":"da","enabled_languages":["en","id","my","bg","zh","hr","cz","da","de","es","fr","gr","he","it","ja","kr","lv","lt","hu","nl","no","pl","pt","ro","ru","sk","fi","sv","tr","uk"],"languages":{"en":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"id":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"my":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"bg":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"zh":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"hr":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"cz":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"da":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"de":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"es":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"fr":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"gr":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"he":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"it":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"ja":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"kr":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"lv":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"lt":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"hu":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"nl":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"no":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"pl":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"pt":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"ro":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"ru":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"sk":{"title":false,"content":true,"excerpt":false},"fi":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"sv":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"tr":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"uk":{"title":true,"content":true,"excerpt":false}}},"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/761","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=761"}],"version-history":[{"count":24,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/761\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4638,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/761\/revisions\/4638"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/778"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=761"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=761"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=761"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}