{"id":709,"date":"2017-08-30T07:14:54","date_gmt":"2017-08-30T07:14:54","guid":{"rendered":"http:\/\/practicalhealthpsychology.com\/?p=709"},"modified":"2025-11-04T14:44:47","modified_gmt":"2025-11-04T14:44:47","slug":"using-health-psychology-in-your-everyday-practice","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/2017\/08\/using-health-psychology-in-your-everyday-practice\/","title":{"rendered":"Sundhedspsykologi i daglig praksis"},"content":{"rendered":"<p><strong>Karen Morgan, Perdana University Royal College of Surgeons in Ireland Medical School, Kuala Lumpur, Malaysia and Robbert Sanderman, University of Groningen and Health and Technology University of Twente, The Netherlands.<\/strong><\/p>\n<p><strong>Hvad er praktisk ved sundhedspsykologi?<\/strong><\/p>\n<p>Sundhedspsykologi er en ung, dynamisk og hurtigt voksende psykologisk disciplin. Sundhedspsykologer fokuserer p\u00e5 at anvende psykologisk teori og forskning, for at:<\/p>\n<ul>\n<li>fremme og vedligeholde sundhed samt forebygge sygdom,<\/li>\n<li>forst\u00e5 hvordan mennesker reagerer p\u00e5, h\u00e5ndterer og kommer sig ovenp\u00e5 sygdom,<\/li>\n<li>individualisere behandlinger og interventioner,<\/li>\n<li>forbedre sundhedssystemer og sundhedspolitikker.<\/li>\n<\/ul>\n<p><!--more--><\/p>\n<p>Sundhedspsykologien sp\u00f8rger: Hvad driver sundhedsrelateret adf\u00e6rd, og hvordan kan denne adf\u00e6rd \u00e6ndres? Sundhedspsykologien unders\u00f8ger ogs\u00e5, hvordan emotioner og overbevisninger er forbundet med sundhedsrelateret adf\u00e6rd og de dertilh\u00f8rende konsekvenser. Sundhedspsykologer arbejder derfor p\u00e5 tv\u00e6rs af mange forskellige milj\u00f8er og grupper af mennesker. Disse inkluderer patienter, familier og p\u00e5r\u00f8rende, individer i samfundet, sundhedsprofessionelle, sundhedssystemer og institutioner. Som resultat heraf er mange grundkoncepter fra det sundhedspsykologiske felt relevant for enhver, der arbejder med patienter eller fremmer adf\u00e6rds\u00e6ndringer i praksis.<\/p>\n<p><strong>Fremme og vedligeholde sundhed, samt forebygge sygdom<\/strong><\/p>\n<p>Selvom byrden ved kronisk sygdom \u00f8ges hurtigt p\u00e5 verdensplan, er meget af det muligt at forhindre. Epidemiologisk forskning har demonstreret at prim\u00e6r forebyggelse (f.eks. reducering af risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom) er mere effektivt end sekund\u00e6r forebyggelse for at reducere d\u00f8dsfald ved hjerte-kar-sygdom. Sundhedspsykologi har store bidrag at give med henblik p\u00e5 at reducere risikofaktorer for sygdom i populationer, ved at identificere specifik adf\u00e6rd (f.eks. rygning, d\u00e5rlig kost, mangel p\u00e5 fysisk aktivitet, tilg\u00e5 medicinsk behandling) og m\u00e5lrettet \u00e6ndre denne adf\u00e6rd.<\/p>\n<p>Sundhedspsykologi fokuserer p\u00e5 de psykologiske mekanismer (f.eks. viden, holdninger, kognitioner) og sociale p\u00e5virkninger, som kan risikere at hindre forandring og lede til at usunde adf\u00e6rdsm\u00f8nstre bibeholdes. En bedre forst\u00e5else af disse processer bidrager til at identificere optimale m\u00e5der, hvorp\u00e5 man kan st\u00f8tte personer til at bryde ud af disse usunde rutiner (f.eks. stoppe rygning eller \u00f8ge sit indtag af frugt). Udviklingen og brugen af e-sundhedsapplikationer har v\u00e6ret st\u00f8t stigende p\u00e5 dette omr\u00e5de, og udbuddet af adf\u00e6rds\u00e6ndringsteknikker, via apps og elektroniske enheder, skaber en meget interessant mulighed for sundhedspsykologi.<\/p>\n<p><strong>Forst\u00e5 hvordan mennesker reagerer p\u00e5, h\u00e5ndterer og kommer sig ovenp\u00e5 sygdom<\/strong><\/p>\n<p>Sygdom p\u00e5virker psykologisk, hvilket kan have betydning for bedringen efter sygdom. Individer kan opleve stress, angst eller depression, eller k\u00e6mpe med hvad sygdommen betyder for identiteten. Sundhedspsykologer fors\u00f8ger dels at f\u00e5 en bedre forst\u00e5else af, hvordan de bedst kan st\u00f8tte individer med sygdom, og dels at unders\u00f8ge de komplekse sammenh\u00e6nge mellem kognitioner, coping, udfald og vigtig sundhedsadf\u00e6rd (f.eks. medicinoverholdelse i forskellige populationer). Sundhedspsykologer overvejer kritisk definitionen og m\u00e5lingen af n\u00f8glesygdomsadf\u00e6rd, for eksempel: Hvordan kan overholdelse af medicin m\u00e5les? Hvad er et \u201cacceptabelt\u201d niveau af overholdelse? Teorier og modeller bliver brugt til at forklare og forudse sygdomsrelateret adf\u00e6rd og udfald, og former grundlaget for at designe interventioner, hvormed man kan skabe positive \u00e6ndringer i adf\u00e6rd. Sundhedspsykologer fors\u00f8ger ogs\u00e5 at finde ud af hvordan og for hvem disse interventioner er mest effektive.<\/p>\n<p><strong>Individualisere behandling og interventioner<\/strong><\/p>\n<p>Vi \u00f8nsker eksempelvis at finde ud af, hvordan en \u00e6ndring i m\u00e5ls\u00e6tning eller sociale f\u00e6rdigheder kan f\u00f8re til bedre udfald, som for eksempel forbedret self-management eller skabe social st\u00f8tte; s\u00e5dan et fund foruds\u00e6tter en medierende effekt. Disse fund er vigtige fordi det vil g\u00f8re os i stand til at forbedre vores interventioner, da det \u00e5bner for interventionens sorte boks og viser hvilke ingredienser der virker effektivt og som har en effekt p\u00e5 udfaldet, n\u00e5r vi er i stand til at \u00e6ndre dem. Derudover er det ogs\u00e5 meget vigtigt at vide, hvad der virker bedst for hvem. En kognitiv adf\u00e6rdsintervention eller en mindfulness-intervention hj\u00e6lper m\u00e5ske nogen kr\u00e6ftpatienter med at h\u00e5ndtere sygdommens implikationer, hvor andre individer ikke f\u00e5r gavn af den behandling de f\u00e5r. Forskningsteknikker g\u00f8r os i stand til at finde ud af, om patienter med bestemte karakteristikker (s\u00e5som k\u00f8n, alder eller personlighedskarakteristikker) responderer bedre eller v\u00e6rre p\u00e5 en af behandlingerne. Dette er meget brugbart til at afg\u00f8re, hvilken behandling der virker bedst for hvem \u2013 en individualiseret behandling.<\/p>\n<p><strong>Forbedre sundhedssystemer og sundhedspolitikker<\/strong><\/p>\n<p>M\u00e5den hvorp\u00e5 l\u00e6ger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle interagerer med patienten, kan have signifikant indflydelse p\u00e5 patientens respons p\u00e5 sygdom og behandling. S\u00e5vel som at arbejde med patienter, familier og p\u00e5r\u00f8rende, kan sundhedspsykologer ogs\u00e5 arbejde med sundhedsprofessionelle. Sundhedspsykologien har en vigtig rolle at spille i uddannelsen af sundhedsprofessionelle, ved at fremme patientcentreret pleje, som muligg\u00f8r \u00f8get self-management. Dette giver individer muligheden for at f\u00e5 kontrol over deres sundhed og hj\u00e6lper dem til at foretage bedre valg. Dette inkluderer at unders\u00f8ge, hvilken kommunikationsstil de sundhedsprofessionelle bruger og finde m\u00e5der til bedre at matche denne stil med patienternes behov, for derved at kunne forbedre sundhedspleje. For eksempel tr\u00e6nes medicinstuderende i dette p\u00e5 sundhedspsykologiske afdelinger p\u00e5 akademiske hospitaler i flere lande.<\/p>\n<p><strong>Kontakt til sundhedspsykologer <\/strong><\/p>\n<p>Hvis du i dit arbejde har at g\u00f8re med problemstillinger, som dem beskrevet ovenfor, og du kunne t\u00e6nke dig at blive informeret om de sidste nye udviklinger p\u00e5 omr\u00e5det, foresl\u00e5r vi at du holder \u00f8je med vores Health Psychology Practical Blog. Hvis du har behov for praktisk hj\u00e6lp, skal du ikke t\u00f8ve med at kontakte en sundhedspsykologisk afdeling i dit eget land for at se, om de kan hj\u00e6lpe. Det kunne v\u00e6re alt fra at besvare et hurtigt sp\u00f8rgsm\u00e5l til for eksempel at samarbejde om et sundhedsfremmende projekt.<\/p>\n<p>Overs\u00e6ttelse: Ellen-Marie R\u00f8rb\u00e6k Kruse og Nina Rottmann.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Karen Morgan, Perdana University Royal College of Surgeons in Ireland Medical School, Kuala Lumpur, Malaysia and Robbert Sanderman, University of Groningen and Health and Technology University of Twente, The Netherlands. What is practical about health psychology? Health psychology is a [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":724,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_et_pb_use_builder":"","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":"","_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"categories":[13],"tags":[],"class_list":["post-709","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-interventions"],"translation":{"provider":"WPGlobus","version":"3.0.2","language":"da","enabled_languages":["en","id","my","bg","zh","hr","cz","da","de","es","fr","gr","he","it","ja","kr","lv","lt","hu","nl","no","pl","pt","ro","ru","sk","fi","sv","tr","uk"],"languages":{"en":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"id":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"my":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"bg":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"zh":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"hr":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"cz":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"da":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"de":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"es":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"fr":{"title":false,"content":true,"excerpt":false},"gr":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"he":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"it":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"ja":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"kr":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"lv":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"lt":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"hu":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"nl":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"no":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"pl":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"pt":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"ro":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"ru":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"sk":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"fi":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"sv":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"tr":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"uk":{"title":true,"content":true,"excerpt":false}}},"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/709","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=709"}],"version-history":[{"count":17,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/709\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4641,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/709\/revisions\/4641"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/724"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=709"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=709"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=709"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}