{"id":609,"date":"2017-03-28T05:22:28","date_gmt":"2017-03-28T05:22:28","guid":{"rendered":"http:\/\/practicalhealthpsychology.com\/?p=609"},"modified":"2025-11-04T14:48:02","modified_gmt":"2025-11-04T14:48:02","slug":"fear-is-a-bad-counselor","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/2017\/03\/fear-is-a-bad-counselor\/","title":{"rendered":"Frygt er en d\u00e5rlig r\u00e5dgiver"},"content":{"rendered":"

Dr Gjalt-Jorn Peters, Open University, Holland<\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

Skr\u00e6mmekampagner (fear appeals) er en ofte anvendt strategi til at \u00e6ndre adf\u00e6rd. Et eksempel er de truende og grafiske skr\u00e6kfremkaldende budskaber, som nu er en fast del af indpakningen p\u00e5 tobak<\/a>, samt i kampagner til at fremme brugen af sikkerhedssele<\/a> og modvirke stofmisbrug<\/a>. Trods populariteten og den udbredte brug af disse skr\u00e6kfremkaldende metoder antyder forskning, at det ikke er den bedste m\u00e5de til at \u00e6ndre adf\u00e6rd, \u00f8ge opm\u00e6rksomheden eller uddanne folk p\u00e5.<\/p>\n

Hvordan kan det v\u00e6re? Burde folk ikke blive bange for ting, som kan skade deres helbred? Ingen, som kender til risiciene, ville ryge, k\u00f8re bil uden sikkerhedssele eller tage metamfetamin, vel? Ikke helt\u2026<\/p>\n

 <\/p>\n

<\/p>\n

 <\/p>\n

Det appellerende ved frygten<\/strong><\/p>\n

En grund til at valget lander p\u00e5 skr\u00e6mmetaktikker i sundhedskampagner er, at mennesker ofte tror, at de ved, hvordan andre opf\u00f8rer sig. Folk tror, at det, der forhindrer dem<\/em> i at g\u00f8re noget farligt, ogs\u00e5 er det, der forhindrer andre i at g\u00f8re det. \u201dHvis blot folk kendte <\/em>til risiciene\u2026\u201d<\/p>\n

Risiciene ved megen usund adf\u00e6rd bliver naturligvis allerede hyppigt kommunikeret i medierne, gennem skolesystemer og via sociale netv\u00e6rk.<\/p>\n

N\u00e5ede disse kampagner ikke de mennesker, som er i risiko? Eller er budskaberne ikke konfronterende eller kraftfulde nok?<\/p>\n

Tankegangen g\u00e5r p\u00e5, at jo mere konfronterende eller uhyggelige budskaberne er, desto bedre er de til at bryde igennem folks forsvarsv\u00e6rker, konfrontere dem med hvor farlig adf\u00e6rden er og til at f\u00e5 dem til at t\u00e6nke sig om en ekstra gang, inden de pr\u00f8ver at ryge en cigaret eller tage metamfetamin. N\u00e5r du sp\u00f8rger l\u00e6gfolk om, hvad der virker<\/a> for at forhindre dem i at g\u00f8re noget usundt, er dette ofte ogs\u00e5 et popul\u00e6rt svar<\/a>.<\/p>\n

Vi har imidlertid vidst i et stykke tid, at denne introspektion er mangelfuld<\/a>: folk har ikke altid adgang til deres grunde for at handle, som de g\u00f8r. Det kan v\u00e6re s\u00e6rdeles brugbart at sp\u00f8rge m\u00e5lgruppen om deres grunde til at handle (eller ikke handle) som de g\u00f8r, samt involvere dem i en interventionsudviklingsproces. Dog er l\u00e6gfolk ikke <\/em>eksperter i adf\u00e6rds\u00e6ndring, og det ansvar b\u00f8r heller ikke placeres p\u00e5 dem.<\/p>\n

Opfattelsen af at der ikke eksisterer alternativer er, foruden den intuitive tiltr\u00e6kning ved truende kommunikation, en af grundene til, at skr\u00e6mmekampagner er popul\u00e6re. Ikke alle interventionsudviklere og reklamebureauer er bekendte med tilg\u00e6ngelige protokoller til udvikling af interventioner, s\u00e5som Intervention Mapping<\/a> eller listerne med metoder til adf\u00e6rds\u00e6ndring<\/a>. Det er forst\u00e5eligt at interventionsudviklere hyppigt benytter sig af frygt og trusler i deres bestr\u00e6belser p\u00e5 at promovere sundhed, da de er nemt tilg\u00e6ngelige og er baserede p\u00e5 \u201dsund fornuft\u201d. Men hvorfor er det et problem?<\/p>\n

 <\/p>\n

Intet at frygte udover selve frygten<\/strong><\/p>\n

Problemet er, at mennesker ikke altid handler rationelt, og evolutionen har ikke designet os til at g\u00f8re meget af det, vi g\u00f8r nu om dage. En ting som folk generelt er gode til, er at opretholde en positiv selvopfattelse. Og et af midlerne, som vi benytter os af til at g\u00f8re det, er fordrejning af vores egne opfattelser.<\/p>\n

Vi plejer generelt alle at v\u00e6re interesserede i informationer om risici, men hvis omst\u00e6ndighederne ikke er rigtige, kan folk godt lukke af for risikoinformation. For nem adf\u00e6rd er dette ikke et problem: Hvis du for eksempel advarer nogen om ikke at spise r\u00e5 kylling, vil de sandsynligvis rette sig efter det. Det er ved vanskeligere adf\u00e6rd, at problemet med selvopfattelse opst\u00e5r.<\/p>\n

 <\/p>\n

Det er almindelig kendt, at det at stoppe med at ryge er h\u00e5rdt: faktisk \u00f8nsker de fleste rygere at stoppe<\/a>, og n\u00e5r folk ikke tror p\u00e5, at de kan undg\u00e5 en trussel, er deres selvopfattelse truet. Det er ikke sjovt at indg\u00e5 i noget destruktivt og v\u00e6re fuldst\u00e6ndigt og smertefuldt klar over faren. Derfor har folk m\u00e5der, hvorp\u00e5 de kan g\u00f8re dem selv mindre bevidste om faren. N\u00e5r en person ikke er sikker p\u00e5 at kunne hindre en trussel, vil vedkommende reagere defensivt for at bevare sin selvopfattelse: enten ved at nedtone risiciene eller ved at fokusere p\u00e5 andre positive aspekter ved sin selvopfattelse. For eksempel kan en ryger henvise til sin bedstemor, som har r\u00f8get to pakker om dagen i 40 \u00e5r og stadig har det godt (\u201dRygning er ikke s\u00e5 farligt\u201d); eller ogs\u00e5 forklarer vedkommende at han tr\u00e6ner fem gange om ugen eller spiser et halvt kilo broccoli hver dag (\u201dJeg er en sund person\u201d). Disse defensive reaktioner hj\u00e6lper folk med at opretholde en positiv selvopfattelse, hvilket tillader dem at forts\u00e6tte med at indg\u00e5 i den farlige adf\u00e6rd.<\/p>\n

Disse dynamikker er blevet studeret i over 60 \u00e5r<\/a>. Emnet betragtes dog stadigv\u00e6k som kontroversielt. For at l\u00f8se denne kontrovers har vores forskergruppe kritisk vurderet al forskning p\u00e5 omr\u00e5det<\/a>. Vi unders\u00f8gte, hvorfor nogle studier fandt at truende kommunikation virkede, mens andre studier fandt (i tr\u00e5d med psykologiske teorier), at de ikke virkede.<\/p>\n

I gennemgangen af litteraturen fandt vi, at skr\u00e6mmekampagner kun \u00e6ndrede adf\u00e6rd, n\u00e5r de blev koblet med interventioner, som med succes \u00f8gede individers tiltro til deres evner til at eliminere truslen. Med andre ord, kun n\u00e5r folk troede, at de kunne forhindre truslen, gav det mening at true dem. N\u00e5r folk blev truet p\u00e5 trods af at de ikke kunne \u00e6ndre deres adf\u00e6rd, var det skr\u00e6mmende budskab ikke kun ineffektivt, men kunne ogs\u00e5 risikere at give bagslag.<\/p>\n

Hvis det at true eller konfrontere folk ikke er m\u00e5den at \u00e6ndre folks adf\u00e6rd effektivt p\u00e5, hvad er s\u00e5?<\/p>\n

 <\/p>\n

Praksisanbefalinger<\/strong><\/p>\n