{"id":5067,"date":"2026-07-06T07:21:49","date_gmt":"2026-07-06T07:21:49","guid":{"rendered":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/?p=5067"},"modified":"2026-07-28T08:45:23","modified_gmt":"2026-07-28T08:45:23","slug":"the-integrative-model-of-adjustment-to-continuous-challenges-imacc-understanding-and-supporting-biopsychosocial-adjustment","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/2026\/07\/the-integrative-model-of-adjustment-to-continuous-challenges-imacc-understanding-and-supporting-biopsychosocial-adjustment\/","title":{"rendered":"Den Integrative Model for Tilpasning til Vedvarende Udfordringer (IMACC): Forst\u00e5else og st\u00f8tte af biopsykosocial tilpasning"},"content":{"rendered":"\n

Af Lis Dreijer Hammond, Aalborg Universitet, Christian Karlsen Hansen og Martin Lehmkuhl Kristensen, RehabiliteringsCenter for Flygtninge, Region Nordjylland, samt Chalotte Glintborg, Aalborg Universitet<\/strong><\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r sygdom eller alvorlige negative livsbegivenheder indtr\u00e6ffer, vender livet ofte ikke tilbage, s\u00e5dan som det var f\u00f8r. For mennesker, der lever med langvarige helbredsproblemer, best\u00e5r udfordringen ikke blot i at h\u00e5ndtere symptomer, men ogs\u00e5 i at tilpasse sig et forandret liv<\/a>. N\u00e5r denne tilpasningsproces forstyrres, kan det bidrage til angst, depression, d\u00e5rligere fysisk helbred<\/a> og et \u00f8get forbrug af sundhedsydelser<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Estimaterne for, hvor godt mennesker tilpasser sig langvarige helbredsproblemer, varierer betydeligt, afh\u00e6ngigt af hvordan tilpasning m\u00e5les. Andelen med utilstr\u00e6kkelig tilpasning ansl\u00e5s til mellem 16,9<\/a> og 62 %<\/a>, mens andelen med god tilpasning ansl\u00e5s til mellem 13<\/a> og 36,3 %<\/a>. P\u00e5 verdensplan lever mere end \u00e9n milliard mennesker med flere samtidige langvarige helbredsproblemer<\/a>. Hvis op mod to tredjedele oplever vanskeligheder med at tilpasse sig, er der et presserende behov for at forbedre st\u00f8tten til mennesker, der skal leve med langvarige helbredsudfordringer.<\/p>\n\n\n\n

Tilpasning handler ikke kun om at f\u00f8lge sundhedsfaglige anbefalinger, og den vedr\u00f8rer heller ikke udelukkende sundhedsadf\u00e6rd. Den integrative model for tilpasning til vedvarende udfordringer \u2013 tidligere kaldet den integrative model for tilpasning til kroniske tilstande (IMACC<\/a>), er en teori om den biopsykosociale tilpasningsproces, s\u00e5dan som den opleves af personen selv. IMACC blev udviklet gennem en unders\u00f8gelse af type 2-diabetes<\/a> og blev senere afpr\u00f8vet og fundet anvendelig i forbindelse med epilepsi<\/a>, der opst\u00e5r i voksenalderen. N\u00e5r IMACC anvendes i samarbejde med personen, kan modellen give direkte indsigt i vedkommendes tilpasningsproces, som beskrevet nedenfor.<\/p>\n\n\n\n

Tilpasning er en normal og livslang proces<\/a>. N\u00e5r livet forandrer sig, forandrer vi os med det. Negative livs\u00e6ndringer kan imidlertid v\u00e6re vanskelige at tilpasse sig. If\u00f8lge IMACC kan det v\u00e6re n\u00f8dvendigt at \u00e6ndre tanker og handlem\u00f8nstre, der ikke l\u00e6ngere er hj\u00e6lpsomme under de nye livsvilk\u00e5r, for at f\u00e5 hverdagen til at fungere s\u00e5 godt som muligt. S\u00e5danne \u00e6ndringer kaldes tilpasningsopgaver.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r disse opgaver h\u00e5ndteres med succes, kan det f\u00f8re til bedre tilpasning, en mere velfungerende hverdag og positive forandringer i personens identitet. Tilpasningsvanskeligheder kan opst\u00e5, hvis forskellige barrierer st\u00e5r i vejen for forandring. Det kan f\u00e5 tilpasningsprocessen til at g\u00e5 i st\u00e5 og kan med tiden f\u00f8re til utilstr\u00e6kkelig tilpasning, forringet psykisk og fysisk helbred samt negative identitetsforandringer.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan er IMACC opbygget<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

IMACC best\u00e5r af tre niveauer, der p\u00e5virker hinanden.<\/p>\n\n\n\n

Niveau 1: Personlighed og livs\u00e6ndringer<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Dette niveau omfatter personens tidligere personlighed, overbevisninger og adf\u00e6rd. Fokus er p\u00e5 de forhold, der kan p\u00e5virke tilpasningsprocessen, enten som barrierer, der h\u00e6mmer processen, eller som styrker, der kan underst\u00f8tte den.<\/p>\n\n\n\n

Afg\u00f8rende oplevelser i forbindelse med de negative livsbegivenheder, som har skabt behovet for tilpasning, kan ogs\u00e5 p\u00e5virke processen. P\u00e5virkningen kan v\u00e6re negativ, eksempelvis som f\u00f8lge af problematiske oplevelser i sundhedsv\u00e6senet, eller positiv, eksempelvis gennem st\u00f8tte fra andre.<\/p>\n\n\n\n

Niveau 2: Den fortl\u00f8bende tilpasningscyklus<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Den fortl\u00f8bende tilpasningscyklus best\u00e5r af fem omr\u00e5der med forskellige tilpasningsopgaver.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r en person st\u00e5r over for et langvarigt sygdomsforl\u00f8b eller funktionsneds\u00e6ttelse, begynder vedkommende med at g\u00f8re status<\/strong> (Taking Stock<\/em>). Personen bearbejder de f\u00f8rste f\u00f8lelsesm\u00e6ssige reaktioner, s\u00e5som chok eller vrede, og overvejer samtidig, hvad der kan v\u00e6re n\u00f8dvendigt at \u00e6ndre, for at livet igen kan fungere. Dette indeb\u00e6rer, at personen udvikler motivation til at tilpasse sig.<\/p>\n\n\n\n

Derefter bev\u00e6ger personen sig ind i l\u00e6ring<\/strong> (Learning<\/em>). Her tilegner vedkommende sig viden om sygdommen og om de muligheder, der findes, samt f\u00e6rdigheder i egenomsorg, sygdomsh\u00e5ndtering og mestring. Det indeb\u00e6rer typisk ogs\u00e5 udvikling af nye holdninger til livet og til andre mennesker.<\/p>\n\n\n\n

Personens omgivelser<\/strong> (Surroundings<\/em>) spiller en vigtig rolle. Familie, arbejdsliv, sundhedspersonale og de bredere sociale og fysiske omgivelser p\u00e5virker tilpasningen. Det samme g\u00f8r personens egen opfattelse af omgivelserne og af sine roller i livet.<\/p>\n\n\n\n

Efterh\u00e5nden som tilpasningen skrider frem, har personen behov for at give slip<\/strong> (Letting Go<\/em>). Det indeb\u00e6rer at bearbejde tab knyttet til tidligere funktionsevne eller til fremtidsdr\u00f8mme og planer, som ikke l\u00e6ngere er realistiske. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re n\u00f8dvendigt at give slip p\u00e5 holdninger eller handlem\u00f8nstre, der ikke l\u00e6ngere fungerer i den nye situation.<\/p>\n\n\n\n

Med tiden kan personen for hver enkelt forandring n\u00e5 frem til accept og integration<\/strong> (Accept and Integrate<\/em>) af den nye m\u00e5de at leve p\u00e5. Det sker ved, at nye holdninger og handlem\u00f8nstre indarbejdes og fastholdes i hverdagen.<\/p>\n\n\n\n

Det er vigtigt at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, at personen gennemg\u00e5r den fortl\u00f8bende tilpasningscyklus for hvert enkelt forhold, der kr\u00e6ver forandring. Derfor kan flere omr\u00e5der v\u00e6re aktive p\u00e5 samme tid.<\/p>\n\n\n\n

Niveau 3: Vedligeholdelsescyklussen<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Vedligeholdelsescyklussen viser, hvad der sker i udfordrende situationer. Den svarer til en klassisk kognitiv adf\u00e6rdsterapeutisk vedligeholdelsescyklus, men med \u00e9n v\u00e6sentlig forskel: Tankerne er pr\u00e6get af en konflikt mellem enten at g\u00f8re status<\/strong> eller l\u00e6ring<\/strong>, afh\u00e6ngigt af hvor i tilpasningsprocessen personen er g\u00e5et i st\u00e5, at give slip<\/strong> og omgivelserne<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

Et typisk, om end forenklet, eksempel kan v\u00e6re en kvinde, der har sv\u00e6rt ved at l\u00e6re at prioritere egenomsorg. Hun kan ikke give slip p\u00e5 sin rolle som den, der laver mad og g\u00f8r rent, fordi hun er bange for at v\u00e6re en \u201cd\u00e5rlig mor\u201d eller en \u201cd\u00e5rlig hustru\u201d. For hende opleves det som vigtigere at bevare de n\u00e6re relationer og leve op til forventningerne i de sociale omgivelser end at tage vare p\u00e5 sig selv. Dette kan v\u00e6re forbundet med en underliggende holdning om, at andres behov b\u00f8r komme f\u00f8r hendes egne.<\/p>\n\n\n\n

Praktiske anbefalinger<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Find et meningsfuldt m\u00e5l<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

St\u00f8t personen i at overveje, hvilke \u00e6ndringer i hverdagen der kan g\u00f8re en positiv forskel, eksempelvis en \u00e6ndring i sundhedsadf\u00e6rd. Tal om, hvordan \u00e6ndringen konkret kan integreres i den daglige rutine.<\/p>\n\n\n\n

Jo mere konkret man er med hensyn til blandt andet tidspunkt og sted, desto lettere bliver det at komme i gang. Sp\u00f8rg, hvad det vil betyde for personen at gennemf\u00f8re \u00e6ndringen, og hvad det kan betyde, hvis personen ikke<\/strong> \u00e6ndrer noget. Meningsfulde m\u00e5l styrker motivationen.<\/p>\n\n\n\n

Arbejd med barriererne<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Gennemg\u00e5 personens tidligere fors\u00f8g p\u00e5 at gennemf\u00f8re \u00e6ndringen, og normalis\u00e9r de vanskeligheder, der m\u00e5tte v\u00e6re opst\u00e5et. Tal om et nyligt fors\u00f8g p\u00e5 forandring, og v\u00e6r opm\u00e6rksom p\u00e5 de underliggende v\u00e6rdier og holdninger. Det kan eksempelvis v\u00e6re: \u201cJeg skal hj\u00e6lpe andre, f\u00f8r jeg hj\u00e6lper mig selv\u201d eller \u201cJeg skal g\u00f8re en opgave f\u00e6rdig, f\u00f8r jeg m\u00e5 hvile\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Overvej betydningen af andre mennesker<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Sp\u00f8rg personen, hvilken betydning vedkommende tror, at \u00e6ndringen kan f\u00e5 for de n\u00e6re relationer. Hvis et \u00f8get behov for egenomsorg eksempelvis indeb\u00e6rer, at personen g\u00f8r mindre for andre, hvilke konsekvenser forestiller vedkommende sig s\u00e5, at det vil f\u00e5?<\/p>\n\n\n\n

Hvad vil \u00e6ndringen betyde for personens identitet, eksempelvis hvis rollerne i hverdagen forandres? Hvad tror personen, at andre vil t\u00e6nke, sige eller g\u00f8re?<\/p>\n\n\n\n

St\u00f8t forhandlinger om forandring<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Unders\u00f8g, hvad personen kan have behov for at tale med andre om. Det kan v\u00e6re n\u00f8dvendigt at sp\u00f8rge, hvad \u00e6ndringen betyder for de andre, frem for at basere sig p\u00e5 egne antagelser.<\/p>\n\n\n\n

Personen kan ogs\u00e5 have behov for at forhandle \u00e6ndringer i hverdagens rutiner eller for at blive bedre til at kommunikere sine behov. Ved svingende smerter kan det eksempelvis v\u00e6re vigtigt at kunne tale om, hvad andre realistisk kan forvente, at personen er i stand til at g\u00f8re den p\u00e5g\u00e6ldende dag.<\/p>\n\n\n\n

Styrk den <\/strong>grundl\u00e6ggende kropsbevidsthed<\/strong><\/a><\/h3>\n\n\n\n

St\u00f8t personen i at l\u00e6re at forst\u00e5 kroppens symptomer og fornemmelser, hvad de betyder, og hvordan de kan bruges som vejledning i egenomsorgen.<\/p>\n\n\n\n

Hj\u00e6lp personen med at h\u00e5ndtere den belastning, der kan v\u00e6re forbundet med adf\u00e6rds\u00e6ndringer, samt den betydning, som forandringerne kan f\u00e5 for de n\u00e6re relationer.<\/p>\n\n\n\n

Oversat af: Chiara Cimenti<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

By Lis Dreijer Hammond, Aalborg University (DK), Christian Karlsen Hansen & Martin Lehmkuhl Kristensen, Rehabilitation Centre for Refugees, North Jutland Regional Health Services (DK) and Chalotte Glintborg, Aalborg University (DK) When illness or major negative life events occur, life often […]<\/p>\n","protected":false},"author":9,"featured_media":5115,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_et_pb_use_builder":"","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":"","_monsterinsights_skip_tracking":false,"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"categories":[22,13,36,24,35],"tags":[],"class_list":["post-5067","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-behavioural-theory","category-interventions","category-mental-health","category-self-regulation","category-stress-and-coping"],"translation":{"provider":"WPGlobus","version":"3.0.2","language":"da","enabled_languages":["en","id","my","bg","zh","hr","cz","da","de","es","fr","gr","he","it","ja","kr","lv","lt","hu","nl","no","pl","pt","ro","ru","sk","sr","fi","et","sv","tr","uk","hi","sw","ta"],"languages":{"en":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"id":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"my":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"bg":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"zh":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"hr":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"cz":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"da":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"de":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"es":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"fr":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"gr":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"he":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"it":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"ja":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"kr":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"lv":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"lt":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"hu":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"nl":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"no":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"pl":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"pt":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"ro":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"ru":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"sk":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"sr":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"fi":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"et":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"sv":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"tr":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"uk":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"hi":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"sw":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"ta":{"title":false,"content":false,"excerpt":false}}},"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t