{"id":2775,"date":"2023-03-22T10:29:02","date_gmt":"2023-03-22T10:29:02","guid":{"rendered":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/?p=2775"},"modified":"2025-11-04T13:57:02","modified_gmt":"2025-11-04T13:57:02","slug":"effective-risk-communication-is-about-more-than-behaviour-change-lets-talk-about-personal-risk-appraisals","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/2023\/03\/effective-risk-communication-is-about-more-than-behaviour-change-lets-talk-about-personal-risk-appraisals\/","title":{"rendered":"Effektiv risikokommunikation handler om mere end adf\u00e6rds\u00e6ndring: Lad os tale om, hvordan folk opfatter deres egen risiko"},"content":{"rendered":"<p><em>Af Victoria Woof and David French, Manchester Centre for Health Psychology, Manchester Universitet, UK<\/em><\/p>\n<p><strong>Hvordan man bedst kommunikerer sygdomsrisiko til patienter<\/strong><\/p>\n<p>I sundhedsv\u00e6senet har man traditionelt givet patienter information om deres risiko for sygdom for at forebygge helbredsproblemer. N\u00e5r man kommunikerer risiko, kan det hj\u00e6lpe folk med at \u00e6ndre deres sundhedsvaner og derved mindske risikoen for sygdom, f.eks. ved at informere om risikoen for hjertekarsygdomme for at motivere til motion og sundere kost.<\/p>\n<p>Men det er vigtigt at forst\u00e5, at der kan v\u00e6re andre m\u00e5l med at informere om sygdomsrisiko. Sundhedspersonalets m\u00e5l og patienternes egne \u00f8nsker stemmer ikke altid overens. Risiko-kommunikation kan have flere form\u00e5l \u2013 <a href=\"https:\/\/jamanetwork.com\/journals\/jamaoncology\/article-abstract\/2766214\">ikke kun at \u00e6ndre adf\u00e6rd, men ogs\u00e5 at hj\u00e6lpe folk med at tr\u00e6ffe informerede valg og reagere hensigtsm\u00e6ssigt p\u00e5 deres risiko<\/a>.<!--more--><\/p>\n<p><strong>Hvordan informerer vi bedst om risiko?<\/strong><\/p>\n<p>For at g\u00f8re risiko lettere at forst\u00e5 har man fors\u00f8gt at bruge visuelle hj\u00e6lpemidler som piktogrammer, der viser hvor mange mennesker, der er i risikogruppen. Alligevel har mange sv\u00e6rt ved at forst\u00e5 tallene og deres betydning<a href=\"https:\/\/academic.oup.com\/abm\/article\/51\/5\/718\/4648590?login=true\">. Bare det at give en risikoprocent har ofte lille eller ingen varig effekt p\u00e5 adf\u00e6rd<\/a>. Det skyldes bl.a., at tal alene ikke \u00e6ndrer p\u00e5, hvordan folk opfatter deres egen risiko. <a href=\"https:\/\/pubmed.ncbi.nlm.nih.gov\/23731175\/\">I stedet spiller deres tro p\u00e5 egen evne til at forebygge sygdom en st\u00f8rre rolle<\/a>.<\/p>\n<p><strong>Hvorfor oplever folk risiko forskelligt?<\/strong><\/p>\n<p>Mange mennesker har allerede en opfattelse af deres risiko, f\u00f8r de f\u00e5r et tal fra en l\u00e6ge. Fx kan en kvinde, der har brystkr\u00e6ft i familien, v\u00e6re mere tilb\u00f8jelig til at overvurdere sin risiko, uanset hvad et klinisk sk\u00f8n siger. <a href=\"https:\/\/pmc.ncbi.nlm.nih.gov\/articles\/PMC6919334\/\">Hvis l\u00e6gens vurdering ikke stemmer overens med patientens egen forst\u00e5else, kan det f\u00f8re til skepsis, usikkerhed eller mangel p\u00e5 tillid.<\/a> <a href=\"https:\/\/www.nature.com\/articles\/s41416-022-01944-x\">I nogle tilf\u00e6lde betyder det, at de ikke tager de anbefalede forebyggende skridt, f.eks. kost\u00e6ndringer eller medicin<\/a>.<\/p>\n<p><strong>Hvordan kan vi g\u00f8re risiko-kommunikation mere personlig?<\/strong><\/p>\n<p>Patienter er ikke passive modtagere af information \u2013 de tolker deres risiko ud fra deres erfaringer, v\u00e6rdier og sociale baggrund. Derfor er det vigtigt, at sundhedspersonale ikke blot giver et tal, men skaber en \u00e5ben dialog, hvor patienten kan stille sp\u00f8rgsm\u00e5l og dele sine tanker.<\/p>\n<p><strong>For at kommunikere sygdomsrisiko effektivt b\u00f8r sundhedspersonalet:<\/strong><\/p>\n<p><strong>Afd\u00e6kke m\u00e5let med kommunikationen<\/strong> \u2013 \u00d8nsker vi at motivere til en livsstils\u00e6ndring eller blot give information? Derudover b\u00f8r vi ogs\u00e5 tage h\u00f8jde for patientens egne m\u00e5l.<\/p>\n<p><strong>Indg\u00e5 i en dialog<\/strong> \u2013 Lyt til patientens tanker om risiko, og find ud af, om de har nok viden til at tr\u00e6ffe informerede valg.<\/p>\n<p><strong>Udfordre misforst\u00e5elser med respekt<\/strong> \u2013 Forklar misforst\u00e5elser p\u00e5 en st\u00f8ttende m\u00e5de, s\u00e5 patienten f\u00f8ler sig tryg i beslutningsprocessen.<\/p>\n<p><strong>Tilpasse kommunikationen<\/strong> \u2013 Nogle patienter har brug for korte og enkle forklaringer, mens andre \u00f8nsker mere detaljeret information. Man kan starte med en kort forklaring og tilbyde flere detaljer ved behov.<\/p>\n<p>Ved at tage udgangspunkt i patientens forst\u00e5else og skabe en meningsfuld dialog kan vi g\u00f8re risikoinformation mere brugbar og hj\u00e6lpe folk med at tr\u00e6ffe bedre sundhedsvalg.<\/p>\n<p>[Oversat af Elisabeth Ginnerup med hj\u00e6lp fra chat GPT]<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>By Victoria Woof and David French, Manchester Centre for Health Psychology, University of Manchester, UK Traditionally in medicine and health psychology, healthcare professionals have provided patients with their personalised disease risks with the aim of preventing disease. Where risk communication [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":9,"featured_media":2779,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_et_pb_use_builder":"","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":"","_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"categories":[28],"tags":[],"class_list":["post-2775","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-communication"],"translation":{"provider":"WPGlobus","version":"3.0.2","language":"da","enabled_languages":["en","id","my","bg","zh","hr","cz","da","de","es","fr","gr","he","it","ja","kr","lv","lt","hu","nl","no","pl","pt","ro","ru","sk","fi","sv","tr","uk"],"languages":{"en":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"id":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"my":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"bg":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"zh":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"hr":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"cz":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"da":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"de":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"es":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"fr":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"gr":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"he":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"it":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"ja":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"kr":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"lv":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"lt":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"hu":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"nl":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"no":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"pl":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"pt":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"ro":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"ru":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"sk":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"fi":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"sv":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"tr":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"uk":{"title":true,"content":true,"excerpt":false}}},"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2775","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/9"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2775"}],"version-history":[{"count":27,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2775\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4550,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2775\/revisions\/4550"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2779"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2775"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2775"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2775"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}