{"id":2360,"date":"2021-11-25T14:38:11","date_gmt":"2021-11-25T14:38:11","guid":{"rendered":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/?p=2360"},"modified":"2025-11-04T14:06:19","modified_gmt":"2025-11-04T14:06:19","slug":"helping-patients-manage-their-condition-illness-representations-matter","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/2021\/11\/helping-patients-manage-their-condition-illness-representations-matter\/","title":{"rendered":"Hj\u00e6lp patienter med at h\u00e5ndtere deres sygdom: Sygdomsperception g\u00f8r en forskel"},"content":{"rendered":"

Napsal: Yael Benyamini, Tel Aviv University, Israel and Evangelos C. Karademas, University of Crete, \u0158ecko<\/strong><\/p>\n

Anna og Mary er begge raske 45-\u00e5rige kvinder, der bor i en stor europ\u00e6isk by. De kender begge flere mennesker, der har f\u00e5et COVID-19 og h\u00f8rer og l\u00e6ser konstant om det. Anna mener, det er en meget alvorlig sygdom, og er meget bekymret for, at hvis hun p\u00e5drager sig den vil hun formentlig blive rask grundet sin alder men formentlig lide af langvarige generende symptomer. Hun arbejder hjemmefra s\u00e5 meget som muligt, g\u00e5r aldrig udenfor uden maske og venter p\u00e5 n\u00e6ste vaccinedosis. <\/span><\/p>\n

<\/p>\n

Mary mener, at COVID-19 er “influenza med gode evner inden for PR”. I sin alder og uden underliggende medicinske problemer mener hun, at selvom hun fik det, vil hun h\u00f8jst sandsynligt ikke f\u00f8le sig syg eller i v\u00e6rste fald skulle v\u00e6re hjemme et par dage med noget a\u2019la for\u00f8lelsessymptomer. Hun m\u00f8der mange mennesker p\u00e5 arbejde og under sociale arrangementer og b\u00e6rer kun maske, hvor det er absolut n\u00f8dvendigt. Hun ser ingen grund til at f\u00e5 vaccinen og er bange for dens bivirkninger.<\/span><\/p>\n

Anna og Mary deler et f\u00e6lles tr\u00e6k. Selvom de ikke ser tingene p\u00e5 samme m\u00e5de, fors\u00f8ger de begge at finde mening i den samme truende situation. N\u00e5r vi konfronteres med en trussel mod vores helbred, hvad enten det er COVID-19, hjertesygdomme, ledsmerter eller ethvert andet problem, danner vi os alle et billede af situationen ud fra vores egne kropslige fornemmelse, vores personlige historie, andre omkring os og medierne. M\u00e5let er at skabe en sammenh\u00e6ngende historie omkring sygdommen. F\u00f8lgende komponenter er en mere eller mindre fast del af sygdomsopfattelsen eller sygdomsperceptionen: <\/span>Dens symptomer (identity), \u00e5rsager (causes), konsekvenser (consequences), kronicitet (timeline) og evnen til at helbrede eller kontrollere sygdommen (personal and treatment control).<\/span><\/a>\u00a0<\/span><\/p>\n

Betyder det noget hvad vi mener om sygdommen? Selvom vores billede af sygdommen m\u00e5ske ikke er medicinsk korrekt, vil det alligevel bestemme, hvordan vi har det, og hvad vi vil g\u00f8re ved det: Dvs. hvordan vi vil h\u00e5ndtere sygdommen, hvad vi vil g\u00f8re for at forhindre symptomer, hvordan vi vil kontrollere sygdommen, eventuelt blive helbredt, eller hvordan vi vil integrere sygdommen i vores liv, hvis det er muligt. Unders\u00f8gelser har vist, at negative sygdomsrepr\u00e6sentationer (f.eks. en opfattelse af sygdom som meget truende, langvarig eller ukontrollerbar\/umulig at behandle) er relateret til mestringsadf\u00e6rd s\u00e5vel som d\u00e5rligere livskvalitet, langsommere helbredelse og lavere funktionsniveau ved forskellige sygdomme som bl.a. <\/span>kr\u00e6ft<\/span><\/a> og <\/span>diabetes<\/span><\/a>.\u00a0<\/span><\/p>\n

Som praktiserende l\u00e6ger b\u00f8r vi sp\u00f8rge patienterne om hvordan de opfatter den sygdom de har eller er risiko for at f\u00e5 p\u00e5 en ikke-d\u00f8mmende m\u00e5de. Vi kunne simpelthen sp\u00f8rge dem, hvilke tanker de har om deres tilstand; hvad de tror, \u200b\u200bder for\u00e5rsagede det, eller hvad der er de mest bekymrende symptomer. Man kan desuden sp\u00f8rge dem om deres behandling virker, eller hvad de g\u00f8r for at h\u00e5ndtere sygdommen. Vi kunne endda bede dem om at <\/span>tegne deres sygdom<\/span><\/a>, da tegningen kan afsl\u00f8re meget om, hvordan den enkelte t\u00e6nker og f\u00f8ler. Patienter bliver sj\u00e6ldent spurgt om deres eget synspunkt, men oftest er de \u00e5bne over for en s\u00e5dan snak. At sp\u00f8rge til patienters sygdomsopfattelse er ogs\u00e5 vigtigt for <\/span>l\u00e6ger<\/span><\/a> eller <\/span>andre sundhedsprofessionelle<\/span><\/a>, da forst\u00e5else og fokus p\u00e5 patienternes vinkel p\u00e5 deres sygdom og hvordan den p\u00e5virker deres sundhedsadf\u00e6rd (f.eks. overholdelse af r\u00e5d) kan lette patienternes tilpasning. At hj\u00e6lpe Mary til at indse, at de potentielle bivirkninger af vaccinen ikke kan sammenlignes med den faktiske virkning af COVID-19, hvis hun p\u00e5drager sig den, kan for eksempel ogs\u00e5 hj\u00e6lpe hende med at \u00e6ndre sin oprindelige beslutning om vaccination. Dette kan v\u00e6re et f\u00f8rste skridt mod en mere systematisk – individuel eller gruppeintervention -, skr\u00e6ddersyet til patienternes sygdomsopfattelse, for at opn\u00e5 maksimal effektivitet.\u00a0<\/span><\/p>\n

At opmuntre patienter til at dele deres syn p\u00e5 sygdommen kan ogs\u00e5 hj\u00e6lpe med at identificere en uhensigtsm\u00e6ssig sygdomsopfattelse. Man skal dog v\u00e6re forsigtig med at fors\u00f8ge at \u00e6ndre patienternes opfattelse. For eksempel kan en patient have et ikke s\u00e6rlig pr\u00e6cist billede\/opfattelse af sygdommens identitet, men dette kan v\u00e6re nyttigt til at lindre deres angst. En praktiserende l\u00e6ge b\u00f8r huske p\u00e5, at sygdomsopfattelser kun er en del af et bredere, dynamisk selvregulerende system, som ogs\u00e5 omfatter mestringsadf\u00e6rd og handlingsplaner, resultatvurderinger osv. Derfor b\u00f8r en praktiserende l\u00e6ge sandsynligvis samtidig unders\u00f8ge alle disse aspekter af patientens oplevelse og tilstand, og derefter i samarbejde med patienten bestemme, hvordan og med hvilket fokus, der skal gribes ind. <\/span>B\u00e5de top-down (dvs. abstrakt\/kognitiv) og bottom-up (dvs. konkrete\/adf\u00e6rdsm\u00e6ssige) interventionsstrategier<\/span><\/a> kan bruges med succes. Ofte er det lige s\u00e5 vigtigt ogs\u00e5 at unders\u00f8ge og diskutere de tanker familiemedlemmer \u2013 <\/span>for\u00e6ldre<\/span><\/a>, <\/span>\u00e6gtef\u00e6ller<\/span><\/a> og andre g\u00f8r sig, da disse kan p\u00e5virke patienternes egen sygdomsopfattelse og adf\u00e6rd.\u00a0<\/span><\/p>\n

Praktiske r\u00e5d\u00a0<\/b><\/p>\n

    \n
  1. Vurder sygdomsopfattelsen – forst\u00e5, hvordan patienten ser sin egen tilstand: Lad dem fort\u00e6lle deres historie om sundhedsproblemet med egne ord, ikke i medicinske termer, og unders\u00f8g videre p\u00e5 en ikke-d\u00f8mmende m\u00e5de ved hj\u00e6lp af \u00e5bne sp\u00f8rgsm\u00e5l eller tegninger. Du kan sp\u00f8rge partneren eller andre familiemedlemmer eller p\u00e5r\u00f8rende om deres synspunkter (som kan afvige fra patientens og p\u00e5virke den st\u00f8tte, de yder).\u00a0<\/span><\/li>\n
  2. Vurder patientens billede af behandlingen – patienter har deres eget syn p\u00e5 behandlingens effekt, fordele, risici og konsekvenser, som ofte <\/span>p\u00e5virker om de overholder behandlingsanvisningerne<\/span><\/a>.\u00a0<\/span><\/li>\n
  3. Identificer un\u00f8jagtige eller dysfunktionelle sygdomsopfattelser eller “irrationelle” overbevisninger, og se om de p\u00e5virker adf\u00e6rd og trivsel. Husk, at den m\u00e5de, en patient forst\u00e5r sin tilstand p\u00e5, er “psykologisk korrekt”, dvs. det giver mening for dem. S\u00e5 en sygdomsopfattelse kan virke “forkert” for dig, men ikke for patienten.\u00a0<\/span><\/li>\n
  4. Hj\u00e6lp patienten med at \u00e6ndre deres syn p\u00e5 sygdommen \u2013 hvis sygdomsopfattelse er relateret til dysfunktionel adf\u00e6rd eller truer trivslen p\u00e5 l\u00e6ngere sigt, kan du hj\u00e6lpe patienter med at \u00e6ndre dem ved at (a) give n\u00f8jagtige oplysninger, (b) bruge eksempler p\u00e5 andre patienter, der har mere funktionelle sygdomsopfattelser (eller s\u00e6t din patient i kontakt med dem), (c) ved hj\u00e6lp af <\/span>specifikke teknikker<\/span><\/a>. <\/span>Selv korte tekster<\/span><\/a> kan g\u00f8re det!\u00a0<\/span><\/li>\n
  5. St\u00f8tte patienten i at udvikle funktionelle sygdomsrelaterede handlingsplaner, der er i overensstemmelse med deres sygdomsopfattelse og relevante for dem. Sygdomsopfattelser er ikke nemme at \u00e6ndre, is\u00e6r i sene stadier af sygdommen. I s\u00e5 tilf\u00e6lde vil det nogle gange v\u00e6re bedre at fokusere p\u00e5 sygdomsadf\u00e6rd end sygdomsopfattelse.\u00a0<\/span><\/li>\n<\/ol>\n

     <\/p>\n

    Oversat af [Elisabeth Ginnerup-Nielsen]<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    By Yael Benyamini, Tel Aviv University, Israel and Evangelos C. Karademas, University of Crete, Greece Anna and Mary are both healthy 45-year-old women, living in a large European city. Each of them knows several people who have contracted COVID-19 and […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2376,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_et_pb_use_builder":"","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":"","_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"categories":[32,28,45,35],"tags":[],"class_list":["post-2360","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-assessment","category-communication","category-illness-representation","category-stress-and-coping"],"translation":{"provider":"WPGlobus","version":"3.0.2","language":"da","enabled_languages":["en","id","my","bg","zh","hr","cz","da","de","es","fr","gr","he","it","ja","kr","lv","lt","hu","nl","no","pl","pt","ro","ru","sk","fi","sv","tr","uk"],"languages":{"en":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"id":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"my":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"bg":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"zh":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"hr":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"cz":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"da":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"de":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"es":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"fr":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"gr":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"he":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"it":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"ja":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"kr":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"lv":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"lt":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"hu":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"nl":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"no":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"pl":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"pt":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"ro":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"ru":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"sk":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"fi":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"sv":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"tr":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"uk":{"title":true,"content":true,"excerpt":false}}},"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2360","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2360"}],"version-history":[{"count":22,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2360\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4569,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2360\/revisions\/4569"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2376"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2360"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2360"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2360"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}