{"id":2277,"date":"2021-08-24T06:43:09","date_gmt":"2021-08-24T06:43:09","guid":{"rendered":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/?p=2277"},"modified":"2026-01-29T14:37:35","modified_gmt":"2026-01-29T14:37:35","slug":"how-new-insights-into-stress-can-help-calm-the-worried-mind","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/2021\/08\/how-new-insights-into-stress-can-help-calm-the-worried-mind\/","title":{"rendered":"Hvordan ny viden om stress kan hj\u00e6lpe med at berolige det bekymrede sind"},"content":{"rendered":"

Af Bart Verkuil, Department of Clinical Psychology, Leiden University, Holland og PEP Group, Noordwijk, Holland.<\/strong><\/p>\n

“Hvad hvis jeg bliver smittet og ender p\u00e5 hospitalet?” “Hvad hvis jeg ikke kan betale mine regninger om et par m\u00e5neder?” “Hvordan vil denne lockdown p\u00e5virke mine b\u00f8rns sundhed?”<\/em><\/p>\n

Truslen fra coronavirus har en enorm indvirkning p\u00e5 vores liv. Til at vurdere hvilke foranstaltninger, der skal tr\u00e6ffes, og estimere, hvilke risici vi st\u00e5r over for, bruger forskere statistiske modeller til at f\u00e5 indsigt i spredning af virussen hvilket helt sikkert hj\u00e6lper med at f\u00e5 kontrol over pandemien. Interessant nok fungerer mennesker lidt som forskere, men p\u00e5 en automatiseret m\u00e5de; vores menneskelige sind kan betragtes som ‘forudsigelsesmaskiner<\/a>‘, der konstant vurderer, om vi i \u00f8jeblikket er i fare for at blive smittet, miste vores job eller blive kritiseret. Alligevel er det meget forskelligt, hvordan folk vurderer disse risici, og for nogle mennesker g\u00e5r disse vurderinger med tiden over i intense bekymringer<\/a>.<\/p>\n

<\/p>\n

Hvad g\u00f8r nogle mennesker mere tilb\u00f8jelige til at bekymre sig end andre? Interessant nok antyder nyere viden baseret p\u00e5 evolutionsteorien, at stress og bekymringer faktisk er meget almindelige og endda en oplagt reaktion p\u00e5 en trussel. N\u00e5r vi forudsiger fremtiden, har vi alle en tendens til at v\u00e6re for forsigtige<\/a>. Det skyldes, at det i urtiden var de mennesker, der var forsigtige, n\u00e5r de blev konfronteret med tegn p\u00e5 trussel, der var i stand til bedst at overleve. Disse forsigtige mennesker videregav deres gener til de n\u00e6ste generationer. If\u00f8lge den nyligt foresl\u00e5ede Generalized Unsafety Theory of Stress<\/a> (GUTS) b\u00f8r sp\u00f8rgsm\u00e5let ikke v\u00e6re “hvorfor bekymrer folk sig?” men: “hvorfor kan nogle mennesker ikke sl\u00e5 denne logiske reaktion p\u00e5 trussel og usikkerhed fra<\/a>?”.<\/p>\n

Svaret ser ud til at ligge i evnen til at opfange signaler, der indikerer at man er i sikkerhed. Det er f\u00f8rst, n\u00e5r folk f\u00f8ler sig fuldst\u00e6ndig sikre og trygge, at bekymringer forsvinder. I vores vurdering af de risici, vi kan st\u00f8de p\u00e5, vurderer vi b\u00e5de signaler der indikerer fare og sikkerhed, men sidstn\u00e6vnte er stort set blevet ignoreret af tidligere stressmodeller. Baseret p\u00e5 dette foresl\u00e5r GUTS, at det er opfattelsen af sikkerhed, der giver folk mulighed for at sl\u00e5 deres bekymringer fra. N\u00e5r intet opfattes sikkert, vil vi forts\u00e6tte med at bekymre os. Neurobiologiske studier viser faktisk, at n\u00e5r opfattelsen af tryghed dominerer, begynder den pr\u00e6frontale cortex at h\u00e6mme stressresponset<\/a>. Fra dette perspektiv skal klinikere tage h\u00f8jde for hvor sikre og trygge patienterne f\u00f8ler sig i deres daglige liv. GUTS foresl\u00e5r flere potentielle kilder til at f\u00f8le tryghed.<\/p>\n

I hvor h\u00f8j grad man f\u00f8ler sig \u201di sikkerhed” er til dels bestemt af vores livshistorie. Folk der vokser op i sikre milj\u00f8er, l\u00e6rer gradvist, at deres verden er et sikkert sted, der er forudsigeligt og kontrollerbart (i det mindste til en vis grad). De l\u00e6rer at danne t\u00e6t tilknytning til andre mennesker, l\u00e6rer at andre kan v\u00e6re omsorgsfulde og venlige. Imidlertid vil ikke alle vokse op i den slags trygge milj\u00f8er. Stressende oplevelser i barndommen vil p\u00e5virke ens f\u00f8lelse af tryghed i hverdagen og vil disponere folk til at bekymre sig senere i deres liv.<\/a><\/p>\n

Men der er ogs\u00e5 andre kilder til tryghed<\/a>. For eksempel kan tryghed komme fra at opleve et st\u00f8ttende socialt netv\u00e6rk<\/a>. Mennesket er skabt til at leve i flok. Og vores stresssystem h\u00e6mmes i h\u00f8jere grad, n\u00e5r vi er sammen med andre, der vil os det godt, end n\u00e5r vi er alene. Et godt kram<\/a> har ogs\u00e5 vist sig at reducere vores stressrespons. En anden kilde til tryghed kommer fra vores egne kroppe: vores fysiske tilstand. Folk, der er mere aktive, er mere modstandsdygtige over for stress, formentlig fordi de lettere kan h\u00e5ndtere fysiske trusler. Man kan forestille sig, at mindre fysisk raske individer i urtiden havde brug for at scanne deres milj\u00f8er for rovdyr meget oftere end deres fitte og sunde j\u00e6vnaldrende, som lettere kunne l\u00f8be v\u00e6k fra truslen.<\/p>\n

En sidste kilde til bedre at f\u00f8le tryghed er adgang til naturen<\/a>. Vi som mennesker udviklede os i naturlige milj\u00f8er (i stedet for urbaniserede). Disse naturlige milj\u00f8er kan evolution\u00e6rt have leveret signaler om tryghed (skjulesteder, udsigtspunkter, information om flugtveje). Sociale netv\u00e6rk, fysisk aktivitet, eksponering for naturen …. det er netop disse kilder til tryghed og sikkerhed, der er kompromitteret p\u00e5 grund af den verdensomsp\u00e6ndende lockdown.<\/p>\n

Som en af forskerne bag GUTS og psykolog, der arbejder i klinisk praksis, kan jeg konstatere, at denne forst\u00e5else har \u00e6ndret mit arbejde med bekymrede patienter. Udover de s\u00e6dvanlige kognitive adf\u00e6rdsm\u00e6ssige indgreb som at nedskrive bekymringer og overveje fornuften i disse eller engagere sig i mindfulness eller afslapnings\u00f8velser, understreger GUTS flere andre interessante m\u00e5der at tackle bekymringer p\u00e5.<\/p>\n

Praktiske r\u00e5d\u00a0 <\/strong><\/p>\n