{"id":222,"date":"2016-12-19T11:33:37","date_gmt":"2016-12-19T11:33:37","guid":{"rendered":"http:\/\/practicalhealthpsychology.com\/?p=222"},"modified":"2025-11-04T14:50:11","modified_gmt":"2025-11-04T14:50:11","slug":"does-money-really-change-everything-using-financial-incentives-and-disincentives-to-change-health-behaviours","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/2016\/12\/does-money-really-change-everything-using-financial-incentives-and-disincentives-to-change-health-behaviours\/","title":{"rendered":"\u00c6ndrer penge virkeligt alting? Om brugen af \u00f8konomiske incitamenter for at \u00e6ndre sundhedsadf\u00e6rd."},"content":{"rendered":"

Jean Adams, <\/em>Centre for Diet & Activity Research<\/em><\/a>, University of Cambridge<\/em><\/strong><\/p>\n

Siden oktober 2015 har en lov p\u00e5lagt butiksk\u00e6der at opkr\u00e6ve 5 pence (50 \u00f8re) for engangsplasticposer \u2013 de tynde plasticposer, som man f\u00e5r i engelske supermarkeder til at b\u00e6re sine indk\u00f8b med hjem i. Butikken giver indt\u00e6gten fra salget til velg\u00f8rende form\u00e5l. I l\u00f8bet af seks m\u00e5neder efter loven tr\u00e5dte i kraft, sank forbruget af plasticposer i st\u00f8rre supermarkeder med over 90 procent (alts\u00e5 7 milliarder f\u00e6rre poser!), og der blev doneret mere end 29 millioner engelske pund (ca. 235 millioner kroner) til velg\u00f8rende form\u00e5l. Konklusionen m\u00e5 n\u00e6sten v\u00e6re, at et lille \u00f8konomisk incitament kan have en stor virkning p\u00e5 vores adf\u00e6rd.<\/p>\n

 <\/p>\n

<\/p>\n

 <\/p>\n

Kan \u00f8konomiske incitamenter faktisk forandre sundhedsadf\u00e6rd?<\/strong><\/p>\n

S\u00e5 hvad med at bruge \u00f8konomiske incitamenter til at forandre folks sundhedsadf\u00e6rd? Denne tanke breder sig mere og mere. Nogle lande i Latinamerika har udf\u00f8rt fors\u00f8g med store socialprogrammer, der benyttede \u00f8konomiske incitamenter til at opmuntre gravide til at m\u00f8de op til graviditetsunders\u00f8gelser, senere f\u00e5 deres b\u00f8rn vaccineret og sende dem i skole. Hver gang st\u00f8tteberettigede m\u00f8dre lever op til et af programmets adf\u00e6rdskrav, modtager de penge direkte fra regeringen. Resultaterne er lovende og viser, at disse programmer kan have en gavnlig virkning p\u00e5 b\u00f8rns helbred i lav- og mellemindkomstlande.<\/p>\n

Lande med h\u00f8jere indkomster har v\u00e6ret l\u00e6ngere om at tage tanken til sig og bruge \u00f8konomiske incitamenter til at forandre sundhedsadf\u00e6rd. Men dokumentationen vokser og to systematiske reviews af forskningen har nu konkluderet, at disse programmer kan v\u00e6re effektive, og at virkningerne varer ved i nogen tid efter at det sidste incitament bliver udbetalt. Der er kun f\u00e5 tegn p\u00e5, at \u00f8konomiske incitamenter kunne underminere den intrinsiske motivation for at leve mere sundt, og incitamenterne lader endog til at virke ved de s\u00e5kaldt \u201dkomplekse\u201d typer af adf\u00e6rd som rygestop, hvor det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at opn\u00e5 en \u00e6ndring.<\/p>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n

Hvorfor bliver \u00f8konomiske incitamenter<\/strong> ikke anvendt mere?<\/strong><\/p>\n

Mens \u00f8konomiske incitamenter for at \u00e6ndre sundhedsadf\u00e6rd kan fungere i teorien, kan de i praksis v\u00e6re meget problematiske. I enhver intervention skal alle nemlig v\u00e6re med p\u00e5 den grundl\u00e6ggende id\u00e9, f\u00f8r man kan opn\u00e5 det fulde potentiale \u2013 alle lige fra beslutningstagerne i forvaltningerne, som skruer tilbuddene sammen, over de sundhedsprofessionelle, der f\u00f8rer programmerne ud i livet, til de folk, som interventionen henvender sig til.<\/p>\n

Vi f\u00e5r ofte negative reaktioner, n\u00e5r vi taler med folk om at give \u00f8konomiske incitamenter for at f\u00e5 folk til at stoppe med at ryge, blive mere fysisk aktiv, f\u00e5 vaccinationer eller blive screenet for kr\u00e6ft med j\u00e6vne mellemrum. Der er generelt en accept af, at incitamenter kunne opmuntre nogle til en mere sund livsstil. Men generelt overvindes dette argument af en st\u00e6rk retf\u00e6rdighedssans, som siger, at \u00f8konomiske incitamenter ikke er fair overfor dem, der i forvejen g\u00f8r det rigtige uden at modtage noget \u00f8konomisk incitament. Der er ogs\u00e5 en bekymring for, at folk vil snyde og \u2019spille\u2019 mod systemet ved at lyve om deres adf\u00e6rd for at opn\u00e5 en bel\u00f8nning, som de ikke er berettiget til. Tidens d\u00e5rlige \u00f8konomiske vilk\u00e5r ligger nok til grund for den indstilling, at man dog umuligt kan begr\u00e6nse de samlede omkostninger ved at give penge v\u00e6k, eller at det ikke er muligt at finde midler til det, og at ethvert \u00f8konomisk incitament i givet fald h\u00f8jst m\u00e5 v\u00e6re en lille sum. Der er ogs\u00e5 en vis bekymring for, at nogle modtagere kunne bruge deres bel\u00f8nninger p\u00e5 usunde produkter. Beslutningstagerne i forvaltningerne er ogs\u00e5 bekymrede for, at de \u00f8konomiske incitamenter ikke g\u00f8r noget ved de mere omfattende sociale faktorer, der p\u00e5virker usunde adf\u00e6rdsm\u00f8nstre, og de mener desuden, at det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at forsvare interventionerne over for politikerne og i medierne.<\/p>\n

I vores kvalitative studier var deltagerne ivrige efter at forsl\u00e5 alternative tilgange til at \u00e6ndre sundhedsadf\u00e6rd \u2013 is\u00e6r gennem uddannelse og informationer. Vi foreslog aldrig dette direkte til deltagerne. Det lader snarere til, at tilbuddet om \u00f8konomiske incitamenter for de fleste mennesker ikke er en \u2019\u00e5benlys\u2019 l\u00f8sning. De f\u00f8ler, at andre veje f\u00f8rst skal afpr\u00f8ves til bunds.<\/p>\n

Interessant nok f\u00e5r vi ganske andre resultater, n\u00e5r vi gennemf\u00f8rer online unders\u00f8gelser. To gange har vi fundet, at folk synes, at programmer, som skal \u00e6ndre sundhedsadf\u00e6rd og benytter \u00f8konomiske incitamenter, er enten mere eller mindst liges\u00e5 attraktive som programmer uden \u00f8konomiske incitamenter. M\u00e5ske er folk mere trygge ved at vedkende sig deres k\u00f8belighed, n\u00e5r de bliver beskyttet af internettets anonymitet. Normerne for hvad, der er socialt accepteret, m\u00e5 i fokusgrupper og interviews sikkert forventes at sk\u00e6vvride folks udsagn om \u00f8konomiske incitamenter.<\/p>\n

Kultur og kontekst lader ogs\u00e5 til at betyde noget, og der er nogen dokumentation for at \u00f8konomiske incitamenter for sundhedsadf\u00e6rd er mere accepteret i USA end i Storbritannien \u2013 hvilket m\u00e5ske skyldes, at det er mere normalt at knytte penge til sundhed(ssystemet) i USA sammenlignet med Storbritannien (som har et statsligt sundhedsv\u00e6sen).<\/p>\n

 <\/p>\n

Anbefalinger for praksis<\/strong><\/p>\n

\u00d8konomiske incitamenter kan helt sikkert v\u00e6re en effektiv m\u00e5de at hj\u00e6lpe folk til at \u00e6ndre deres sundhedsadf\u00e6rd. Men incitamenterne bliver ikke accepteret overalt. Ethvert program med incitamenter b\u00f8r implementeres med den p\u00e5kr\u00e6vede omhu og respekt for folks bekymringer om disse programmer. Denne omhu kan bl.a. best\u00e5 i, at:<\/p>\n