{"id":2175,"date":"2021-05-04T11:54:06","date_gmt":"2021-05-04T11:54:06","guid":{"rendered":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/?p=2175"},"modified":"2025-11-04T14:10:57","modified_gmt":"2025-11-04T14:10:57","slug":"how-to-support-patients-to-lose-weight-and-better-manage-their-type-2-diabetes-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/2021\/05\/how-to-support-patients-to-lose-weight-and-better-manage-their-type-2-diabetes-2\/","title":{"rendered":"Hvordan st\u00f8tter man patienten i v\u00e6gttab og i bedre at kunne kontrollere sin type 2 diabetes"},"content":{"rendered":"

Leah Avery – Teesside University, UK.<\/strong><\/p>\n

\u00a0<\/strong>Type 2-diabetes blev tidligere betragtet som en progressiv sygdom med et uundg\u00e5eligt behov for insulinbehandling, men forskning i livsstils\u00e6ndringer<\/a> har udfordret denne opfattelse. Efterh\u00e5nden som pr\u00e6valensen af type 2-diabetes forts\u00e6tter med at stige, underbygges evidensen, omkring f\u00f8dens vigtige rolle og vigtigheden af at \u00e6ndre, hvad vi spiser for at kontrollere sygdommen. Kosttilgange kan stort set opdeles i to. Dem, der fokuserer p\u00e5, hvad vi spiser (fx kulhydrater) for at optimere stofskifte og glyk\u00e6misk kontrol via langsomt og konstant v\u00e6gttab. Og dem, der fokuserer p\u00e5 den spiste m\u00e6ngde, s\u00e5som di\u00e6t med lavt kalorieindhold, der involverer betydelig energibegr\u00e6nsning for at opn\u00e5 et hurtigt v\u00e6gttab.<\/p>\n

<\/p>\n

    \n
  1. Di\u00e6t med lavt kulhydratindhold <\/strong><\/li>\n<\/ol>\n

    Det blev tidligere anbefalet, at personer med type 2-diabetes skulle f\u00f8lge en di\u00e6t med lavt sukkerindhold med masser af kulhydratrige f\u00f8devarer, fordi man mente, at disse f\u00f8devarer gradvist frigav sukker i blodet. Vi ved nu<\/a>, at mange kulhydratrige f\u00f8devarer frigiver sukker hurtigere i blodet end sukkerholdige f\u00f8devarer. P\u00e5 trods af dette f\u00f8lges tilgangen med lavt sukkerindhold \/ h\u00f8jt kulhydrat stadig af mange mennesker med type 2-diabetes, hvilket kan forhindre god glyk\u00e6misk kontrol og derfor b\u00f8r undg\u00e5s. Den nuv\u00e6rende evidens tyder p\u00e5 at personer med type 2-diabetes har behov for st\u00f8tte til at finde alternative kostformer, n\u00e5r de skal reducere deres kulhydrat indtag. Dette indeb\u00e6rer at l\u00e6re om, hvilke f\u00f8devarer der indeholder meget kulhydrat, og at m\u00e5le det personlige indtag af kulhydrat over tid (ogs\u00e5 kaldes selvmonitorering). Patienten skal derefter st\u00f8ttes i at reducere deres indtag af kulhydrater ved at opstille m\u00e5l og lave handlingsplaner (hvorn\u00e5r, hvor og hvordan de vil reducere f\u00f8devarer med h\u00f8jt kulhydratindhold) og klare planer (hvis jeg st\u00f8der p\u00e5 forhindringer, s\u00e5 vil jeg g\u00f8re noget) for at overvinde eventuelle udfordringer (som f.eks. kulhydratrige fristelser p\u00e5 arbejdspladsen) for at spise mindre mad med h\u00f8jt kulhydratindhold. Der findes mere og mere evidens<\/a>, der underst\u00f8tter at vejen til en effektiv styring af type 2-diabetes g\u00e5r gennem v\u00e6gttab via en reduktion i kulhydrater<\/a>. Generelt ses bedre effekt af di\u00e6ter med et lavt kulhydratindtag, end di\u00e6ter med et moderat kulhydratindtag.<\/p>\n

    Hver patient er unik, hvilket g\u00f8r det udfordrende at finde det optimale kulhydratindtag og tilh\u00f8rende madvalg. For eksempel har individer deres eget personlige kulhydrattoleranceniveau, dvs. at der er forskel p\u00e5 hvor meget kulhydrat de kan spise, f\u00f8r det p\u00e5virker deres v\u00e6gt og glyk\u00e6misk kontrol negativt. Den personlig fedtgr\u00e6nse fungerer p\u00e5 samme m\u00e5de,<\/a> dvs. nogle mennesker med type 2-diabetes har brug for at tabe en masse v\u00e6gt for at styre deres glyk\u00e6miske niveauer, mens andre kan opn\u00e5 glyk\u00e6misk kontrol med mindre v\u00e6gttab. Desuden udvikler nogle mennesker type 2-diabetes ved et meget lavere Body Mass Index end andre, og den personlige fedtgr\u00e6nse kan delvis forklare hvorfor. Personlige t\u00e6rskler og forskelle i hvor en patient opbevarer sit fedt (om det er overvejende i og omkring organer eller mere yderligt p\u00e5 kroppen), kan forklare nogle af forskellene i respons p\u00e5 di\u00e6ter. Det kan ogs\u00e5 hj\u00e6lpe med at forklare, hvorfor kostvaner fungerer for nogle og ikke andre. Det er hensigtsm\u00e6ssigt at forklare patienterne dette, s\u00e5 de f\u00e5r en forklaring p\u00e5, hvorfor den valgte tilgang m\u00e5ske ikke fungerer for dem.<\/p>\n

      \n
    1. Di\u00e6tmetoden med lavt kalorieindhold <\/strong><\/li>\n<\/ol>\n

      Dette er en potentiel \u201dgame changer\u201d for personer, der er nyligt diagnosticeret (indenfor de seneste 6 \u00e5r) med type 2-diabetes. En di\u00e6t med lavt kalorieindhold bruges til at fremkalde hurtigt v\u00e6gttab for at s\u00e6tte type 2-diabetes i remission (en ikke-diabetisk tilstand hvor man ikke l\u00e6ngere bruger antidiabetika). For at opn\u00e5 dette, skal man indtage en lavenergi-m\u00e5ltidserstatningskost (i 12 til 20 uger), der sigter mod at n\u00e5 et m\u00e5l p\u00e5 15 kg v\u00e6gttab. Dette f\u00f8lges op af almindelig kost (2 til 8 uger) og adf\u00e6rdsm\u00e6ssig st\u00f8tte fra sundhedspersonale (fx sygeplejerske) for at opretholde v\u00e6gttabet. En omfattende unders\u00f8gelse af denne di\u00e6t viste, at n\u00e6sten halvdelen af \u200b\u200bdeltagerne opn\u00e5ede diabetes remission efter 1 \u00e5r. Nyligt offentliggjort forskning<\/a> har vist, at disse effekter kan opretholdes i 2 \u00e5r. Men hvilken kosttilgang er mest effektiv? Svaret er ganske enkelt: Det, som patienter kan overholde og som fungerer bedst for dem. Patienterne vil have personlige pr\u00e6ferencer og holdninger forbundet med mulighederne for at \u00e6ndre deres di\u00e6t, som vil blive p\u00e5virket af deres motivation for at tabe sig. Nogle vil foretr\u00e6kke en di\u00e6t med lavt kalorieindhold, s\u00e5 de hurtigt taber sig og undg\u00e5r progression til insulinbehandling, og s\u00e5 de i den indledende fase af di\u00e6ten undg\u00e5r at skulle tage stilling til madvalg og madlavning. Andre foretr\u00e6kker m\u00e5ske en tilgang med lavt kulhydratindhold, fordi de vil l\u00e6re at lave sunde m\u00e5ltider, tabe sig gradvist og \u00e6ndre den m\u00e5de, de spiser p\u00e5 lang sigt. Denne tilgang betyder ogs\u00e5 at man kan blive ved med at spise egentlige m\u00e5ltider og ikke m\u00e5ltidserstatningsprodukter.<\/p>\n

      Hvordan finder den praktiserende l\u00e6ge den rigtige di\u00e6tmetode for patienter med type 2-diabetes og hvordan f\u00e5r de givet dem passende st\u00f8tte derefter?<\/p>\n

      Praktiske r\u00e5d<\/strong><\/p>\n

      1) Det er vigtigt, at sundhedsprofessionelle er facilitatorer og ikke instrukt\u00f8rer. Undg\u00e5 at fort\u00e6lle patienterne, hvilken di\u00e6tmetode der passer til dem. Fors\u00f8g at forst\u00e5 deres personlige motiver for v\u00e6gttab, tidligere erfaringer, kostpr\u00e6ferencer og barrierer for kost\u00e6ndring. 2) Giv patienter evidensbaseret information for at hj\u00e6lpe dem med at forst\u00e5, hvad den enkelte di\u00e6t indeb\u00e6rer (se f.eks. \u2019Diabetes UK\u2019s information om di\u00e6ter med lavt kalorieindhold<\/a> eller lavt kulhydrat <\/a>indhold). Dette b\u00f8r omfatte detaljerede oplysninger for hver di\u00e6tplan, herunder hvilke potentielle bivirkninger de kan forvente, og hvilke f\u00e6rdigheder, der skal til for at lykkes. 3) Stil \u00e5bne sp\u00f8rgsm\u00e5l for at afd\u00e6kke patienters pr\u00e6ferencer for en bestemt di\u00e6t, motivation for at tabe sig og barrierer for at engagere sig i kost\u00e6ndring:<\/p>\n