{"id":1932,"date":"2021-01-22T11:10:15","date_gmt":"2021-01-22T11:10:15","guid":{"rendered":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/?p=1932"},"modified":"2025-11-04T14:12:47","modified_gmt":"2025-11-04T14:12:47","slug":"to-eat-or-not-to-eat-that-is-the-question-how-can-health-psychology-practitioners-help-people-manage-food-safety","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/2021\/01\/to-eat-or-not-to-eat-that-is-the-question-how-can-health-psychology-practitioners-help-people-manage-food-safety\/","title":{"rendered":"At spise eller ikke at spise, det er sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvordan kan sundhedspsykologud\u00f8vere hj\u00e6lpe folk med f\u00f8devaresikkerheden?"},"content":{"rendered":"

Af Barbara Mullan, Curtin University, Australien<\/strong><\/p>\n

Problemets omfang<\/strong><\/p>\n

Hvert \u00e5r bliver \u00e9n ud af 10 personer verden over (ca. 600 millioner mennesker) syge efter at have spist forurenet mad, og op til 420.000 mennesker d\u00f8r<\/a>. Der er store geografiske forskelle i, hvor disse tilf\u00e6lde forekommer<\/a>, men de fleste tilf\u00e6lde af f\u00f8devareb\u00e5ren sygdom opst\u00e5r i afrikanske, syd\u00f8stasiatiske og \u00f8stlige Middelhavsomr\u00e5der, (yderligere detaljer om udbredelsen af f\u00f8devarerelateret sygdomsbyrde kan findes her<\/a>). Ud over disse geografiske forskelle er der ogs\u00e5 store forskelle i hvilke agenser, der er ansvarlige for f\u00f8devareb\u00e5ren sygdom (f.eks. vira, bakterier, parasitter). Der er mange led i f\u00f8devaresikkerhedsk\u00e6den fra “g\u00e5rd til gaffel”. Mens der g\u00f8res meget, der hj\u00e6lper landm\u00e6nd, industrier og restauranter med at kontrollere deres f\u00f8devaresikkerhed, overses forbrugernes involvering i sikker madh\u00e5ndtering ofte. Forbrugernes sikre h\u00e5ndtering af f\u00f8devarer er vigtig, da de repr\u00e6senterer den sidste fase af forebyggelse af f\u00f8devareb\u00e5rne sygdomme. Estimater for hvor stor en andel af madforgiftninger der opst\u00e5r i hjemmet, varierer<\/a> meget fra 11 til 87%. Os, der arbejder med sundhedspsykologi, kan g\u00f8re en del for at hj\u00e6lpe forbrugerne med at minimere risikoen for at f\u00e5 en madforgiftning i hjemmet.<\/p>\n

<\/p>\n

Forskellige forhold p\u00e5virker risikoen for madforgiftning, men Verdenssundhedsorganisationen har fem n\u00f8glebudskaber, der kan forebygge forgiftning. Disse er:<\/p>\n

    \n
  1. Hold h\u00e6nder og redskaber rene,<\/li>\n
  2. Hold r\u00e5 og kogte f\u00f8devarer adskilt (is\u00e6r n\u00e5r du vender tilbage fra markedet \/ butikken og n\u00e5r du opbevarer mad i k\u00f8leskabet)<\/li>\n
  3. Kog maden grundigt<\/li>\n
  4. Opbevar maden ved korrekte temperaturer (dvs. hold varm mad varm og kold mad kold), og<\/li>\n
  5. Brug rent vand og r\u00e5varer.<\/li>\n<\/ol>\n

    Forudsig forbrugeradf\u00e6rd <\/strong><\/p>\n

    Tidligere har studier hovedsagelig fokuseret p\u00e5 viden som den prim\u00e6re baggrund for den enkelte forbrugers adf\u00e6rd. Imidlertid har et systematisk review<\/a> fundet, at viden ikke n\u00f8dvendigvis f\u00f8rer til en sikker h\u00e5ndtering af maden. Dette er ogs\u00e5 tilf\u00e6ldet for anden sundhedsadf\u00e6rd. Selvom det ikke er tilstr\u00e6kkeligt til at \u00e6ndre adf\u00e6rd, er der dog behov for viden, da det hj\u00e6lper med at opbygge forst\u00e5elsen af hvorfor vi g\u00f8r, som vi g\u00f8r. For bedre at forst\u00e5, hvordan forbrugerne kan p\u00e5virkes til en mere sikker h\u00e5ndtering af f\u00f8devarer, har forskere brugt en r\u00e6kke teorier, prim\u00e6rt fra psykologien. Blandt andet teorien om planned behaviour, Protection motivation theory, (PMT) og Health Belief modellen (HBM). Et nyligt review<\/a> af denne forskning viste, at intentioner, sociale normer, troen p\u00e5 sig selv og vane havde stor betydning for om forbrugerne h\u00e5ndterede f\u00f8devarer hensigtsm\u00e6ssigt og konkluderede, at interventioner baseret p\u00e5 disse konstruktioner sandsynligvis ville v\u00e6re effektive til at forbedre forbrugerens adf\u00e6rd.<\/p>\n

    Interventioner til forbedring af f\u00f8devarehygiejne <\/strong><\/p>\n

    Et andet omfattende review fandt nogen evidens for, at interventioner med fokus p\u00e5 uddannelse var effektive til at forbedre f\u00f8devaresikkerheden i hjemmet. Men der er ogs\u00e5 andre effektive indgreb, der, som et till\u00e6g til uddannelse af forbrugeren, fokuserer p\u00e5 psykosociale konstruktioner. For eksempel lykkedes en intervention baseret p\u00e5 teorien om planlagt adf\u00e6rd med at \u00e6ndre sikker madh\u00e5ndteringsadf\u00e6rd. Denne intervention forsynede studerende med information om f\u00f8devaresikkerhed og brugte strategier, s\u00e5som at lave specifikke planer og identifikation af barrierer, til at hj\u00e6lpe med at g\u00f8re det mere attraktivt og overkommeligt at engagere sig i en adf\u00e6rd. Interventionen medf\u00f8rte fornemmelse af mestring og mere hensigtsm\u00e6ssig h\u00e5ndtering af maden. Disse fund tyder p\u00e5, at vi kan hj\u00e6lpe vores klienter ved at uddanne dem omkring, sikker madh\u00e5ndtering, og tilskynde dem til at lave specifikke planer for at opretholde denne adf\u00e6rd (f.eks. ved at hj\u00e6lpe dem med at lave en strategi for brug af separate sk\u00e6rebr\u00e6tter til k\u00f8d og gr\u00f8ntsager).<\/p>\n

    En anden vellykket intervention<\/a> var baseret p\u00e5 vaneteori. Denne intervention hjalp, via en informationsplakat (et cue) med at g\u00f8re det til en vane, for bachelorstuderende at desinficere deres opvaskeklude i mikrob\u00f8lgeovnen. Ved at sende p\u00e5mindelser om dette hver tredje eller femte dag, lykkedes det at f\u00e5 de studerende til at opretholde den gode vane i l\u00f8bet af den tre ugers testperiode og ved tre ugers opf\u00f8lgning. I praksis antyder disse fund, at det ville v\u00e6re nyttigt at informere klienter om f\u00f8devaresikkerhed og hj\u00e6lpe dem med at g\u00f8re hensigtsm\u00e6ssig adf\u00e6rd til gode vaner (fx ved at opfordre dem til at indstille ugentlige telefonreminders om at desinficere opvaskekluden).<\/p>\n

    Alt i alt indikerer ovenst\u00e5ende forskning, at der er meget, vi, som arbejder med sundhedspsykologi, kan g\u00f8re for at hj\u00e6lpe vores klienter<\/a> med at engagere sig i denne vigtige sundhedsadf\u00e6rd. Vi kan starte med at uddanne vores klienter omkring f\u00f8devaresikkerhed og derefter hj\u00e6lpe dem til at engagere sig i en mere sikker adf\u00e6rd og opbygge gode vaner. Det er v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at mens alle forbrugere er i risiko for at blive syge af f\u00f8devareb\u00e5ren sygdom, er ca. 25% af befolkningen i \u00f8get risiko. Dette inkluderer gravide, b\u00f8rn under 5 \u00e5r, \u00e6ldre og mennesker med nedsat immunforsvar. Derfor er det vigtigt, at vi, der arbejder med sundhedspsykologi, er opm\u00e6rksomme p\u00e5 muligheden for at iv\u00e6rks\u00e6tte de s\u00e6rlige interventioner skitseret ovenfor, b\u00e5de n\u00e5r vi m\u00f8der \u00e6ldre eller klienter med kroniske lidelser og n\u00e5r vi arbejder med for\u00e6ldre, eller kvinder der overvejer graviditet.<\/p>\n

    Praktiske r\u00e5d <\/strong><\/p>\n