{"id":1758,"date":"2020-10-01T08:58:30","date_gmt":"2020-10-01T08:58:30","guid":{"rendered":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/?p=1758"},"modified":"2025-11-04T14:16:09","modified_gmt":"2025-11-04T14:16:09","slug":"staying-well-while-staying-at-home","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/2020\/10\/staying-well-while-staying-at-home\/","title":{"rendered":"Hold dig rask, mens du holder dig hjemme"},"content":{"rendered":"

Af Dr. Federica Picariello og professor Rona Moss-Morris, King’s College London, Storbritannien.<\/strong><\/p>\n

I l\u00f8bet af f\u00e5 uger \u00e6ndrede dagligdagen sig dramatisk verden over, og usikkerhed omkring fremtid opstod i k\u00f8lvandet p\u00e5 COVID-19-pandemien. Ud over det \u00f8jeblikkelige, presserende behov for at bremse spredningen af \u200b\u200bCOVID-19 gennem <\/span>hurtige, omfattende adf\u00e6rds\u00e6ndringer<\/span><\/a> (dvs. selvisolation, social afstand og karant\u00e6ne), b\u00f8r indvirkningen p\u00e5 mental og fysisk velv\u00e6re overvejes for at muligg\u00f8re tidlig indgriben og afb\u00f8de konsekvenserne p\u00e5 l\u00e6ngere sigt.<\/span><\/p>\n

<\/p>\n

Et <\/span>hurtigt review<\/span><\/a> har p\u00e5vist negative psykologiske effekter af karant\u00e6nen med evidens for langvarige konsekvenser. Faktorer som l\u00e6ngere karant\u00e6nevarighed, frygt for at blive inficeret, bekymring over fysiske symptomer der indikerer infektion, frustration, kedsomhed, stigma og praktiske problemer, blev identificeret som vigtige bidragydere til karant\u00e6nens negative psykologiske effekter. En <\/span>konsensusartikel<\/span><\/a> har skitseret prioriteterne for forskning inden for mental sundhed, blandt andet b\u00f8r man n\u00f8jagtigt vurdere indvirkningen og afb\u00f8de konsekvenserne af pandemiske forhold. Denne konsensusartikel beskrev ogs\u00e5 vigtigheden af \u200b\u200bat yde st\u00f8tte til enkeltpersoner, s\u00e5 de lettere kan indrette sig og opretholde velbefindende. Derved vil man sandsynligvis ogs\u00e5 g\u00f8re det lettere for den enkelte at overholde de adf\u00e6rdsrestriktioner, der kr\u00e6ves som reaktion p\u00e5 COVID-19.<\/span><\/p>\n

Af denne \u00e5rsag afholdt vi – <\/span>Health Psychology Section (IoPPN)<\/span><\/a> ved King’s College London – et <\/span>offentligt event<\/span><\/a> om, hvordan man opretholder sundhed og velv\u00e6re under COVID-19-pandemien ved hj\u00e6lp af sundhedspsykologiske teorier og -beviser. Her vil vi fokusere p\u00e5 fire n\u00f8gleomr\u00e5der indenfor fysisk og mental velv\u00e6re, som blev fremh\u00e6vet: 1) Etabler nye sunde rutiner i hjemmet, 2) Find en hensigtsm\u00e6ssig balance i symptomoverv\u00e5gning, 3) Find nye m\u00e5der at m\u00f8des og udf\u00f8re fritidsaktiviteter p\u00e5, og 4) H\u00e5ndter usikkerhed.<\/span><\/p>\n

1) Etablering af nye sunde rutiner i hjemmet<\/b><\/p>\n

De iv\u00e6rksatte foranstaltninger for at stoppe udbruddet af COVID-19 p\u00e5virker markant vores normale rutiner, og det kan v\u00e6re udfordrende at tilpasse sig en ny dagsplan og holde styr p\u00e5 tiden, n\u00e5r typiske tidsankre og udefrakommende deadlines ikke l\u00e6ngere er til stede. Disse \u00e6ndringer er ogs\u00e5 en mulighed for at skabe nye sunde rutiner, hvilket er n\u00f8glen til at forblive fysisk og mentalt velbefindende under pandemien.<\/span><\/p>\n

Der er klare anbefalinger til <\/span>fysisk aktivitet<\/span><\/a>, <\/span>stillesiddende opf\u00f8rsel<\/span><\/a>, <\/span>s\u00f8vn<\/span><\/a>, <\/span>ern\u00e6ring<\/span><\/a> og <\/span>alkoholforbrug<\/span><\/a>. Et nyligt <\/span>review af effektive teknikker<\/span><\/a>, til at fremme sund kost og fysisk aktivitet, identificerede at selvmonitorering, kombineret med en eller flere teknikker s\u00e5som at s\u00e6tte sig m\u00e5l, som essentielle i en adf\u00e6rds\u00e6ndring. Vil man opn\u00e5 bestemte m\u00e5l, er det ogs\u00e5 vigtigt at v\u00e6re specifik med hensyn til <\/span>‘hvad’ og ‘hvorn\u00e5r’<\/span><\/a>. For eksempel er det sv\u00e6rere at <\/span>overholde planen<\/span><\/a> ‘Jeg vil have tre alkoholfrie dage’ end planen der hedder ‘Jeg vil afst\u00e5 fra alkohol mandag, tirsdag og torsdag.’<\/span><\/p>\n

2) Find en hensigtsm\u00e6ssig balance i symptomoverv\u00e5gning<\/b><\/p>\n

Overv\u00e5gning af symptomer<\/span><\/a> og selvisolation, ved pludselig opst\u00e5et kontinuerlig hoste og feber, er en anden foranstaltning, der er vedtaget som reaktion p\u00e5 pandemien. Under de nuv\u00e6rende omst\u00e6ndigheder, er det meget naturligt at blive bekymret for mindre somatiske symptomer og p\u00e5begynde kontinuerlige scanninger af kroppen for reelle symptomer. Imidlertid vil ca. 80% af mennesker opleve <\/span>et eller flere symptomer<\/span><\/a> i en given m\u00e5ned, og \u00e5ndedr\u00e6tsrelaterede symptomer er almindelige. Hverdagens fysiske symptomer kan relateres til vores krops fight-or-flight reaktion p\u00e5 stress. S\u00e5 selvom noget angst er nyttigt, da det motiverer folk til at f\u00f8lge de p\u00e5kr\u00e6vede foranstaltninger, kan for meget angst \u00f8ge symptomerne og forhindre os i at forts\u00e6tte med daglige aktiviteter. At v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 tanker og f\u00f8lelser, og flytte vores opm\u00e6rksomhed fra symptomer til andre aktiviteter, kan hj\u00e6lpe i lighed med en nyfortolkning af symptomer (f.eks. Min \u00e5nden\u00f8d kan v\u00e6re p\u00e5 grund af stress). Hvis symptomerne forv\u00e6rres af stress, kan <\/span>afslapnings\u00f8velser<\/span><\/a> ogs\u00e5 afhj\u00e6lpe angst. Det er en vanskelig balance, da det selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 er vigtigt at g\u00e5 i fysisk isolation, hvis du reelt har COVID-19-symptomer og s\u00f8ge l\u00e6ge, hvis de bliver mere alvorlige.<\/span><\/p>\n

3) Identificer nye m\u00e5der at m\u00f8des og dyrke fritidsaktiviteter<\/b><\/p>\n

Udtrykket social distancering til at beskrive lock-down er m\u00e5ske uheldigt, da vi er n\u00f8dt til at bevare en fysisk afstand, mens vi pr\u00f8ver at finde m\u00e5der at opretholde social kontakt p\u00e5. Social isolation og ensomhed er relateret til <\/span>\u00f8get d\u00f8delighed og hospitaliseringer<\/span><\/a>. Derfor blev kontakt med venner og familie udenfor hjemmet, mens man var hjemme samt det at tilbringe tid med fritidsaktiviteter og medlemmer af husstanden, rapporteret som vigtige <\/span>mestringsstrategier<\/span><\/a> under karant\u00e6nen.<\/span><\/p>\n

4) H\u00e5ndtering af usikkerhed<\/b><\/p>\n

Bekymring for fremtiden og usikkerhed om, hvorn\u00e5r livet vil vende tilbage til det normale, <\/span>er helt almindeligt<\/span><\/a>. F\u00f8lelser, b\u00e5de positive og negative, er en del af det normale liv. Bekymring, frygt og \u00e6ngstelse, som reaktion p\u00e5 de aktuelle omst\u00e6ndigheder, er faktisk passende. Dr Russ Harris, en verdenskendt accept- og-engagement (ACT) behandler, har samlet nogle <\/span>meget nyttige kilder<\/span><\/a> til strategier for bedre at kunne styre den aktuelle usikkerhed. Tag f.eks. en tanke, som du har k\u00e6mpet med (Evt. “Jeg kan ikke se min familie p\u00e5 grund af lock-down”), fokuser p\u00e5 denne tanke i 30 sekunder. S\u00e6t dern\u00e6st denne tanke i s\u00e6tningen “Jeg har tanken om, at …” og fokuser p\u00e5 denne i 30 sekunder. T\u00e6nk til sidst din tanke i s\u00e6tningen “Jeg l\u00e6gger m\u00e6rke til, at jeg har tanken om, at …” og fokuser p\u00e5 dette i 30 sekunder. For hvert trin vil du muligvis bem\u00e6rke, at du l\u00e6gger mere og mere afstand til tanken.<\/span><\/p>\n

Praktiske r\u00e5d<\/b><\/p>\n