{"id":1666,"date":"2020-04-10T17:20:39","date_gmt":"2020-04-10T17:20:39","guid":{"rendered":"http:\/\/practicalhealthpsychology.com\/?p=1666"},"modified":"2025-11-04T14:19:35","modified_gmt":"2025-11-04T14:19:35","slug":"insights-from-behavioural-science-for-the-covid-19-pandemic","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/2020\/04\/insights-from-behavioural-science-for-the-covid-19-pandemic\/","title":{"rendered":"Indblik i adf\u00e6rdsforskningen under COVID-19 pandemien"},"content":{"rendered":"

Af Shane Timmons, Institut for \u00f8konomi -og socialvidenskab, Irland<\/strong><\/p>\n

Rundt omkring i verden arbejder myndighederne p\u00e5 at f\u00e5 den nye Coronavirus under kontrol. Om det lykkes afh\u00e6nger af befolkningens evne til at h\u00e5ndtere spredningen af virus<\/a> p\u00e5 individniveau. Her p\u00e5 afdeling for adf\u00e6rdsforskning<\/a> ved Institut for \u00f8konomi \u2013og socialvidenskab, Dublin, underst\u00f8tter vi de irske sundhedsmyndigheder i h\u00e5ndtering af Covid-19 pandemien.<\/p>\n

<\/p>\n

En del af dette arbejde er at gennemg\u00e5 over 100 videnskabelige artikler<\/a> samt at unders\u00f8ge, hvordan vi bedst kommunikerer med offentligheden<\/a> gennem metoder relevante for sundhedspsykologer. Vi begr\u00e6nser vores litteraturgennemgang til at fokusere p\u00e5 3 omr\u00e5der, som mange andre lande ogs\u00e5 har haft fokus p\u00e5 i deres sundhedskommunikation med offentligheden; h\u00e5ndhygiejne, ansigtsber\u00f8ring og isolation. Vi udvider vores s\u00f8gning til at omfatte litteratur om metoder til underst\u00f8ttelse af den mest hensigtsm\u00e6ssige adf\u00e6rd samt kommunikation I en krisetid.<\/p>\n

H\u00e5ndhygiejne<\/strong><\/p>\n

Forbedring af h\u00e5ndhygiejne indenfor sundhedsomr\u00e5det er forskningsm\u00e6ssigt velbelyst. Der er st\u00e6rk evidens for, at undervisning og opm\u00e6rksomhed<\/a> ikke er tilstr\u00e6kkeligt, men f\u00e5 \u00e6ndringer I omgivelserne kan derimod v\u00e6re meget effektivt. Opm\u00e6rksomhed p\u00e5 brug af alkoholbaserede h\u00e5nddesinfektionsbeholdere er vigtigt. F.eks. ved at placere dem hvor folk f\u00e6rdes samt ved at farvem\u00e6rke beholderne. Dette har vist sig meget mere effektivt<\/a> for brugen af dem, end at \u00f8ge antallet at beholdere<\/a>. At signalere, at det er normen at bruge h\u00e5nddesinfektion kan have flere fordele. F.eks. kan man direkte men h\u00f8fligt sp\u00f8rge patienter og p\u00e5r\u00f8rende, om de har husket at bruge h\u00e5ndsprit. At opbygge og fastholde vaner for brug af h\u00e5ndsprit er vigtigt inden yderligere restriktioner bliver indf\u00f8rt.<\/p>\n

Ansigtsber\u00f8ring<\/strong><\/p>\n

I mods\u00e6tning til forskning i h\u00e5ndhygiejne har ingen interventioner vist sig effektive til at forhindre ansigtsber\u00f8ring. \u00a0Opm\u00e6rksomhed er sandsynligvis ikke effektivt, da \u00f8get opm\u00e6rksomhed ligefrem kan \u00f8ge risikoen for, at eget ansigt ber\u00f8res<\/a>. I manglen p\u00e5 interventioner der virker, m\u00e5 fagfolk st\u00f8tte sig til viden om mere generelle teorier om adf\u00e6rds\u00e6ndring, f.eks. Behavior Change Wheel<\/em><\/a> (forandringscirklen), <\/em>Intervention Mapping<\/em><\/a> (Model for adf\u00e6rds\u00e6ndring) eller The EAST Framework<\/em><\/a>.\u00a0 Vi og andre<\/a> har anbefalet at teste alternativer til ansigtsber\u00f8ring, f.eks. brug af lommet\u00f8rkl\u00e6der. I stedet for helt at frar\u00e5de det.<\/p>\n

Isolation<\/strong><\/p>\n

Selv-isolation p\u00e5 grund af egne symptomer eller p\u00e5 grund af kontakt med andre smittede redder liv<\/a>, men selv-isolation kan have negative psykologiske konsekvenser. Social isolation og ensomhed kan have negative effekter p\u00e5 ens helbred sammenlignelige med effekten af velkendte risikofaktorer<\/a> som rygning. En gennemgang af 24 studier<\/a> af mennesker i isolation under tidligere infektionsepidemier fremh\u00e6ver, at helbredsrisikoen er \u00f8get, herunder \u00f8get risiko for depression, selv 3 \u00e5r efter man har v\u00e6ret isoleret.\u00a0 Medarbejdere i sundhedsv\u00e6snet kan v\u00e6re s\u00e6rligt udsatte, da de negative psykologiske effekter af isolation kan forv\u00e6rres af bekymringer over ikke at sl\u00e5 til overfor kollegaer eller patienter under udbruddet. Myndigheder b\u00f8r tilbyde supplerende psykologhj\u00e6lp, der kan gives p\u00e5 afstand -is\u00e6r til udsatte grupper.<\/p>\n

At hj\u00e6lpe den enkelte borger i selvisolation kan underst\u00f8tte WHO<\/a> og nationale sundhedsmyndigheders arbejde med at udarbejde de rette anbefalinger. Eksempelvis anbefaler de britiske sundhedsmyndigheder<\/a> at holde kontakten via telefon eller online, at holde sig fysisk aktiv hvis muligt og at opretholde dagligdagens rutiner<\/a>.<\/p>\n

At fremme hensigtsm\u00e6ssig adf\u00e6rd<\/strong><\/p>\n

Der er forskel p\u00e5, hvordan COVID-19 rammer den enkelte. \u00c6ldre og kronisk syge er i risiko for at blive mere syge end den yngre raske del af befolkningen. For at beskytte de mest udsatte grupper skal alle have en hensigtsm\u00e6ssig adf\u00e6rd<\/a>. Der er evidens for, at enkelte individers adf\u00e6rd kan have negative konsekvenser for alle og derfor er det strategisk set vigtigt, at alle samarbejder om den rette adf\u00e6rd. Her er den rette effektive kommunikation<\/a> afg\u00f8rende. Med budskaber som \u201cVi st\u00e5r sammen om det her\u201d fremmes gruppeidentitet<\/a> og h\u00f8flig p\u00e5pegning<\/a> af uheldig adf\u00e6rd (f.eks. at handle ind i panik) er nyttigt. Eksperimentelle studier har vist, at man bliver motiveret til at hj\u00e6lpe n\u00e5r andre yder personlige ofre<\/a> i en sag. Dette underst\u00f8ttes af den nyeste forskning, hvor man ser p\u00e5 hvilke kommunikationsstrategier der virker under COVID-19 pandemien. Kommunikationen har vist sig mere effektiv, n\u00e5r man fremh\u00e6ver andres risiko<\/a> ved at f\u00e5 virussen samt det socialt appellerende<\/a> at undg\u00e5 at \u201dsprede virussen til andre\u201d end ved blot at n\u00e6vne risiko for at man selv kan blive smittet.<\/p>\n

Krisekommunikation<\/strong><\/p>\n

I psykologien bag krisekommunikation fremh\u00e6ves principper<\/a> som er nyttige at kende for sundhedspersonale under COVID-19 pandemien; her skal kommunikationen v\u00e6re effektiv, \u00e6rlig og trov\u00e6rdig. Mere generelt<\/a> kan sundhedspersonalet vise forst\u00e5else for den usikkerhed, som b\u00e5de de selv og patienterne oplever. Samtidig er det vigtigt, at de bevarer optimismen, men anerkender den angst<\/a>, som patienterne oplever.<\/p>\n

Det er en multidisciplin\u00e6r opgave at holde smitten fra COVID-19 nede. Teori og metode fra adf\u00e6rdsforskningen<\/a> skal inddrages og tests af de nyeste anbefalinger skal v\u00e6re af h\u00f8j kvalitet og skal gennemf\u00f8res hurtigt, hvis man skal have det maksimale udbytte.<\/p>\n

Anbefalinger til god praksis<\/strong><\/p>\n