{"id":1617,"date":"2020-02-04T13:22:33","date_gmt":"2020-02-04T13:22:33","guid":{"rendered":"http:\/\/practicalhealthpsychology.com\/?p=1617"},"modified":"2025-11-04T14:22:04","modified_gmt":"2025-11-04T14:22:04","slug":"are-your-clients-being-defensive-if-so-self-affirmation-may-help","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/2020\/02\/are-your-clients-being-defensive-if-so-self-affirmation-may-help\/","title":{"rendered":"G\u00e5r dine klienter i forsvarsposition? I s\u00e5 fald kan selvbekr\u00e6ftelse m\u00e5ske hj\u00e6lpe."},"content":{"rendered":"

Peter Harris and Ian Hadden, The Self-Affirmation Research Group, School of Psychology, University of Sussex, UK <\/em><\/strong><\/p>\n

Har du nogensinde v\u00e6ret tilbageholdende med at konfrontere noget, du helst ville ignorere? M\u00e5ske din tilb\u00f8jelighed til at spise usunde ting, som er d\u00e5rlige for dig, eller din tendens til at undg\u00e5 helbredsunders\u00f8gelser? Du er ikke den eneste. De fleste af os mener, at vi generelt er ret fornuftige og kompetente mennesker. S\u00e5 det kan v\u00e6re udfordrende at bliver fortalt, at noget, vi g\u00f8r, ikke er s\u00e6rlig fornuftigt eller rationelt. Som et resultat af dette kan vi v\u00e6re meget gode til at overh\u00f8re beskeder, som vi ikke \u00f8nsker at f\u00e5<\/a>.<\/p>\n

<\/p>\n

Desv\u00e6rre kan det have alvorlige konsekvenser for b\u00e5de livskvalitet og livsl\u00e6ngde<\/a> at ignorere beskeder om risici for vores helbred \u2013 s\u00e5som konsekvenserne af at v\u00e6re overv\u00e6gtig eller ryge eller af ikke at f\u00f8lge en anvist behandling. S\u00e5 hvordan kan du som sundhedsprofessionel hj\u00e6lpe klienter med at modtage helbredsrelaterede budskaber, som de helst ville ignorere? En teknik, kendt som selvbekr\u00e6ftelse, kan m\u00e5ske hj\u00e6lpe.<\/p>\n

Selvbekr\u00e6ftelse er en handling, som hj\u00e6lper nogle mennesker til at bekr\u00e6fte sig selv om, at de er gode og kompetente personer<\/a>. Det neds\u00e6tter deres behov for at beskytte sig selv mod et helbredrelateret budskab, som antyder det modsatte, hvilket igen hj\u00e6lper dem med at behandle budskaberne mere objektivt og fokusere p\u00e5 deres relevans og betydning. Dette kan s\u00e5 m\u00e5ske give dem evnen til at forholde sig til deres egne udfordringer. Du kan finde mere om teorien bag selvbekr\u00e6ftelse her<\/a>.<\/p>\n

N\u00e6sten alt kan betegnes som selvbekr\u00e6ftelse, herunder p\u00e5mindelser om den enkeltes gode gerninger, specielle talenter, karakterm\u00e6ssige styrker og vigtige sociale relationer. I \u00f8jeblikket er v\u00e6rdibekr\u00e6ftelse<\/a>, hvor folk beskriver, eller besvarer sp\u00f8rgsm\u00e5l omkring deres mest v\u00e6rdsatte v\u00e6rdier\/egenskaber, som f.eks. gener\u00f8sitet og \u00e6rlighed, den mest unders\u00f8gte teknik, omkring selvbekr\u00e6ftelse.<\/p>\n

Evidensen for, effekten af selvbekr\u00e6ftelse, kommer fra eksperimentelle studier. Deltagerne, som er blevet bedt om at bekr\u00e6fte sig selv (ofte kun ved \u00e9n lejlighed), har tendens til at tro mere p\u00e5 sundhedsrelaterede informationer og f\u00f8le sig mere klar til forandringer sammenlignet med dem, som ikke er blevet bedt om at bekr\u00e6fte sig selv. Selvbekr\u00e6ftelse har endda medf\u00f8rt forandringer i adf\u00e6rd flere m\u00e5neder efter. Der er fundet fordele ved selvbekr\u00e6ftelse ved en bred vifte af sundhedsadf\u00e6rd, s\u00e5som alkoholindtag, cigaretrygning, usikker sex, indtagelsen af kviks\u00f8lv i fed fisk, doping i forbindelse med sport, indtag af frugt og gr\u00f8ntsager, fysisk aktivitet, brug af tandtr\u00e5d og solcreme. Nogle studier har endda fundet, at effekten kan v\u00e6re st\u00f8rst hos dem, som er sv\u00e6rest at f\u00e5 engageret, eksempelvis de mennesker, som drikker<\/a> og ryger<\/a> mest, eller som allerhelst vil tage sol<\/a>.<\/p>\n

Indtil nu har man prim\u00e6rt forsket i forebyggelse blandt unge, som ikke er patienter, men der har ogs\u00e5 v\u00e6ret studier med patientgrupper. For eksempel patienter i h\u00e6modialyse, som blev bedt om at genkalde sig tidligere, oplevede venlige handlinger, hvilket medf\u00f8rte forbedrede fosfat kontroller<\/a> og st\u00f8rre vilje og evne til at overholde anbefalinger vedr\u00f8rende v\u00e6skeindtag<\/a> i de f\u00f8lgende 12 m\u00e5neder sammenlignet med dem, som ikke var blevet bedt om dette. Afroamerikanske patienter som led af hypertension, blev bedre til at overholde behandlingsregime efter at de havde modtaget en intervention med elementer af selvbekr\u00e6ftelse.<\/p>\n

S\u00e5 hvordan kunne du anvende selvbekr\u00e6ftelse i praksis? Antag en konsultation, hvor du vil give en besked relateret til sundhed, som potentielt udfordrer din klient, eksempelvis vedr\u00f8rende de skadelige effekter af dennes rygning eller af ikke at indtage medicin som foreskrevet<\/a>. Hvis du har 5-15 minutter til r\u00e5dighed, og l\u00e6sef\u00e6rdigheder ikke er et problem, kan du i starten af konsultationen afpr\u00f8ve en simpel \u00f8velse med bekr\u00e6ftelse af egenskaber. Du kan bede din klient om at skrive eller helt privat at fort\u00e6lle om deres mest v\u00e6rdsatte v\u00e6rdier og beskrive, hvorfor disse er vigtige for dem, eller bede dem anf\u00f8re deres egenskaber p\u00e5 nogle skalaer designet til at minde dem om deres vigtigste v\u00e6rdier. N\u00e5r de har gjort dette, kan du give dit sundhedsbudskab vedr\u00f8rende risikoen ved rygning eller ved ikke at overholde behandlingsregimet.<\/p>\n

Hvis tiden eller l\u00e6sef\u00e6rdighederne er begr\u00e6nset, er der ofte anvendt et kort sp\u00f8rgeskema omkring venlighed<\/a> for at fremkalde selvbekr\u00e6ftelse. For nyligt er ogs\u00e5 andre korte teknikker blevet udviklet. Dette som et fors\u00f8g p\u00e5 at kondensere v\u00e6rdibekr\u00e6ftelse til et par enkelte s\u00e6tninger<\/a>, s\u00e5 man via v\u00e6rdibaserede sp\u00f8rgeskemaer<\/a>, kan integrere selvbekr\u00e6ftelsen<\/a> med budskabet, eller for at hj\u00e6lpe folk med at forme intentionen om selvbekr\u00e6ftelse<\/a>, hvis den er truet. Imidlertid er disse kun blevet anvendt i f\u00e5 studier indtil videre, og vi ved kun lidt om, hvor godt de virker.<\/p>\n

Du kan finde nogle af disse teknikker under \u201dressources<\/a>\u201d p\u00e5 vores Self-Affirmation Research Group (SARG) webadresse Sussex Universitet (p\u00e5 engelsk). Vi hj\u00e6lper gerne med at r\u00e5dgive om disse eller om andre teknikker til selvbekr\u00e6ftelse, som du m\u00e5ske overvejer.<\/p>\n

Pointer til at \u00f8ve<\/p>\n

1. Hvorn\u00e5r skal jeg overveje selvbekr\u00e6ftelse?<\/p>\n

Overvej at bruge selvbekr\u00e6ftelse, n\u00e5r du skal give en klient et vigtigt budskab om deres sundhed, som du t\u00e6nker, at de m\u00e5ske er tilb\u00f8jelige til at ignorere eller afvise. I de tilf\u00e6lde kan selvbekr\u00e6ftelse \u00f8ge sandsynligheden for, at de vil acceptere budskabet og handle i overensstemmelse med den ordinerede behandling.<\/p>\n

2.\u00a0 Hvordan anvender jeg bedst selvbekr\u00e6ftelse i praksis?<\/p>\n

Det er m\u00e5ske bedst at anvende selvbekr\u00e6ftelse, n\u00e5r man har tid nok og arbejder \u00e9n-til-\u00e9n eller i mindre grupper. I de tilf\u00e6lde kan du give budskabet vedr\u00f8rende helbred med en af de metoder til bekr\u00e6ftelse af v\u00e6rdier, som er afpr\u00f8vet og testet. Se ressourcesiden p\u00e5 SARG website<\/a> for eksempler p\u00e5 engelsk materiale, som du kan pr\u00f8ve.<\/p>\n

Diskuter med din klient, hvorvidt de vil foretr\u00e6kke at udf\u00f8re bekr\u00e6ftelse privat eller med dig tilstede. Pr\u00f8v at opfordre dem til at lave \u00f8velser i selvbekr\u00e6ftelse fremfor at kr\u00e6ve det af dem. Der er evidens for, at friheden til at v\u00e6lge potentielt er vigtig for, at interventionen fungerer.<\/p>\n

3. Hvad skal jeg v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5?<\/p>\n

V\u00e6r sikker p\u00e5, at helbredsbudskabet er overbevisende. Selvbekr\u00e6ftelse b\u00f8r opfordre dine klienter til at v\u00e6re mere villige til at indg\u00e5 i behandlingsforl\u00f8bet, hvilket betyder, de bliver mere tilb\u00f8jelige til at acceptere et klart budskab, men m\u00e5ske ogs\u00e5 mere tilb\u00f8jelige til at afvise et uklart budskab.<\/p>\n

Brug selvbekr\u00e6ftelse med de klienter, som du er overbevist om ellers vil afvise dine budskaber. Der er nogen evidens for, at selvbekr\u00e6ftelse m\u00e5ske ikke virker eller m\u00e5ske endda er kontraproduktivt, hvis deltagerne slet ikke er i forsvarsposition fra starten af.<\/p>\n

Hvis du er i tvivl, kan du s\u00f8ge r\u00e5d \u2013 vi kan hj\u00e6lpe her<\/a>.<\/p>\n

Oversat af: [Katrine Thingholm Erhardsen og Elisabeth Ginnerup]<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Peter Harris and Ian Hadden, The Self-Affirmation Research Group, School of Psychology, University of Sussex, UK Have you ever been reluctant to face up to something you\u2019d rather ignore? Maybe your fondness for something bad for you that you eat […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1634,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_et_pb_use_builder":"","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":"","_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"categories":[28,27,24],"tags":[],"class_list":["post-1617","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-communication","category-motivation","category-self-regulation"],"translation":{"provider":"WPGlobus","version":"3.0.2","language":"da","enabled_languages":["en","id","my","bg","zh","hr","cz","da","de","es","fr","gr","he","it","ja","kr","lv","lt","hu","nl","no","pl","pt","ro","ru","sk","fi","sv","tr","uk"],"languages":{"en":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"id":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"my":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"bg":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"zh":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"hr":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"cz":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"da":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"de":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"es":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"fr":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"gr":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"he":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"it":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"ja":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"kr":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"lv":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"lt":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"hu":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"nl":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"no":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"pl":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"pt":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"ro":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"ru":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"sk":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"fi":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"sv":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"tr":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"uk":{"title":true,"content":true,"excerpt":false}}},"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1617","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1617"}],"version-history":[{"count":28,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1617\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4598,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1617\/revisions\/4598"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1634"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1617"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1617"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1617"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}