{"id":1572,"date":"2019-12-16T15:55:17","date_gmt":"2019-12-16T15:55:17","guid":{"rendered":"http:\/\/practicalhealthpsychology.com\/?p=1572"},"modified":"2025-11-04T14:23:12","modified_gmt":"2025-11-04T14:23:12","slug":"becoming-your-better-self-as-reason-for-changing-behavior","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/2019\/12\/becoming-your-better-self-as-reason-for-changing-behavior\/","title":{"rendered":"Lad \u00f8nsket om at blive den bedste version af dig selv, blive starten p\u00e5 en adf\u00e6rds\u00e6ndring"},"content":{"rendered":"

Af Winifred Gebhardt, Leiden University, Holland<\/strong><\/p>\n

For omkring ni \u00e5r siden blev jeg vegetar \u2019overnight\u2019. Jeg l\u00e6ste en roman, hvori hovedpersonen forklarede, at han ikke kunne spise noget “hvori et hjerte p\u00e5 et tidspunkt havde sl\u00e5et”. Som et lynnedslag inds\u00e5 jeg, at det var netop s\u00e5dan, jeg f\u00f8lte. Jeg stoppede med at spise k\u00f8d og fisk med det samme, og jeg har ikke haft noget problem med at holde mig til denne nye di\u00e6t siden. Den nye adf\u00e6rd passede perfekt til \u201dden person, jeg er\u201d.<\/p>\n

<\/p>\n

Omvendt plejede jeg at jogge regelm\u00e6ssigt og kunne let l\u00f8be syv kilometer. Imidlertid betragtede jeg aldrig mig selv som en \u201dsporty person\u201d, og hver gang der opstod en forhindring s\u00e5som sygdom, faldt jeg tilbage til at v\u00e6re en sofakartoffel. Jeg pr\u00f8ver nu ikke l\u00e6ngere at \u201dv\u00e6re sporty\u201d, men pr\u00f8ver at f\u00e5 g\u00e5et, n\u00e5r jeg kan i l\u00f8bet af dagen. Jeg betragter mig selv som en “aktiv person”.<\/p>\n

\u00a0<\/strong>Vores handlinger afspejler vores selv<\/strong><\/p>\n

Mit valg om “ikke at spise dyr” stemmer overens med min selvopfattelse. At v\u00e6re og opf\u00f8re mig som vegetar giver mig et positivt syn p\u00e5 mit \u201dselv\u201d som en omsorgsfuld, hensynsfuld person, der elsker dyr. Hver gang jeg taler om dette valg eller afviser en sk\u00e5l med k\u00f8d, bliver mit \u201djeg\u201d bekr\u00e6ftet<\/a>.<\/p>\n

Bevidstheden om at vi opfatter, hvad vi g\u00f8r, som en del af hvem vi er og \u00f8nsker at have det godt med os selv, er et yderst nyttigt udgangspunkt for sundhedsinterventioner. Man kan for eksempel v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, om en positive selvopfattelse, er k\u00e6det sammen med en usund livsstil (f.eks. jeg drikker en hel del vin under middagen, da jeg betragter sig selv som \u00e9n, der nyder det gode liv), og om dette kan \u00e6ndres til en anden, mindre skadelig eller endda sund adf\u00e6rd (f.eks. at drikke et alkoholfrit alternativ, der stadig afspejler en afslappet livsstil). N\u00f8glen til forandring er at g\u00f8re det, vi g\u00f8r, relevant for den type person, vi betragter os selv som. Denne s\u00e5kaldte integrerede motivation til forandring er if\u00f8lge teorien om selvbestemmelse<\/a> den n\u00e6rmeste vi kan komme til ren indre motivation, hvor vi udf\u00f8rer en adf\u00e6rd p\u00e5 grund af gl\u00e6den ved den.<\/p>\n

\u00a0<\/strong>En del af vores selv lever i fremtiden <\/strong><\/p>\n

Vi mennesker er fremragende tidsrejsende og bruger n\u00e6sten halvdelen af \u200b\u200bvores tid p\u00e5 at fantasere om fremtiden<\/a>. I denne fremtid, skaber vi en lang r\u00e6kke muligheder for os selv; valgmuligheder, der er blevet kaldt \u201cMulige selver\u201d<\/a>. De styrer vores forestillingsevne<\/a> og \u00f8ger vores \u00e5benhed over for m\u00e5lrelaterede muligheder. For eksempel s\u00e5 \u00f8ges sandsynligheden for at man fors\u00f8ger og lykkes med rygestop, hvis man har et fremtidigt selvbillede som ‘ikke-ryger’ eller ‘en der stopper med at ryge’. Rygere skal s\u00e5ledes v\u00e6re i stand til at se sig selv som \u201dfremtidige ikke-rygere\u201d, f\u00f8r de rent faktisk kan holde op.<\/p>\n

Min kollega Eline Meijer og jeg gennemf\u00f8rer i \u00f8jeblikket unders\u00f8gelser, hvor rygere forestiller sig, hvilken type person de bliver, hvis de holder op med at ryge, og hvis de forts\u00e6tter med at ryge. Deltagerne beskriver disse forestillinger og finder billeder\/fotos, som de forbinder med dem. Interventionen genererer forestillinger som: Hvis jeg holder op, bliver jeg “en st\u00e6rk, klog kvinde med karakter” eller “en mere afbalanceret, bekymringsl\u00f8s far og elsker”, og omvendt: Hvis jeg forts\u00e6tter med at ryge, bliver jeg “en hostende og st\u00f8nnende, ulykkelig gammel kvinde \u201deller \u201den asocial, stinkende, svag mand med smerter \u201d. Et f\u00f8rste sl\u00e5ende fund er, at de fleste af de leverede billeder\/fotos er symbolske og ikke indeholder rygende mennesker eller produkter. Skriftlige associeringer med billederne inkluderer: “ubekymret”, “komplet” og “afg\u00f8rende” versus “junky”, “depressiv” og “h\u00e5bl\u00f8s”. Vi er stadig ved at unders\u00f8ge, om interventionen \u00e6ndrer folks adf\u00e6rd, men vi har en formodning om, at det at have disse ‘selvbilleder’ let tilg\u00e6ngelige, n\u00e5r der er behov for det, f.eks. ved abstinenser, hj\u00e6lper med at holde \u00e9n fast p\u00e5 sporet. Der er allerede fundet evidens for effektiviteten af \u200b\u200binterventioner, hvor man forestiller sig sit fremtidige selv inden for anden sundhedsadf\u00e6rd s\u00e5som tr\u00e6ning<\/a>.<\/p>\n

Vi trives i de sociale sammenh\u00e6nge, hvor vi f\u00f8ler os hjemme<\/strong><\/p>\n

I dagligdagen kan det v\u00e6re s\u00e6rligt vanskeligt at modst\u00e5 trang eller fristelser i sociale situationer. Som afv\u00e6nnet, kan du frygte social afvisning, n\u00e5r du ikke l\u00e6ngere opf\u00f8rer dig p\u00e5 samme m\u00e5de som dine venner og familie. Du kan ogs\u00e5 g\u00e5 glip af v\u00e6rdsatte f\u00e6lles aktiviteter. En hel del af vores selvopfattelser er baseret p\u00e5 de sociale grupper, vi tilh\u00f8rer. For eksempel er de fleste mennesker, der ryger eller tager stoffer, tilknyttet mennesker, der g\u00f8r det samme.<\/a> At tage stoffer er en vigtig normadf\u00e6rd, der definerer \u201dat v\u00e6re en del af gruppen\u201d. Dette er igen forbundet med alle mulige andre v\u00e6rdsatte egenskaber. For eksempel kan unge efter afv\u00e6nning<\/a> opleve, at deres ‘cannabisbrugende’ venner stadig er de mennesker, der “passer dem bedst”, selv nu hvor de er clean. Ikke-brugere ses let som nogle, der ikke underst\u00f8tter deres personlige v\u00e6rdier, er kedeligere og mangler den tidligere brugers “kl\u00f8gt, loyalitet og modenhedsgrad”. Dette illustrerer, at udfordringen med at forblive et v\u00e6rdsat medlem af den enkeltes sociale omgangskreds, skal v\u00e6re \u00f8verst p\u00e5 vores dagsorden, n\u00e5r vi pr\u00f8ver at st\u00f8tte en sund livsstil.<\/p>\n

For at etablere varig forandring har vi s\u00e5ledes brug for, at folk udvikler positive selvbilleder, hvor de kan se deres fremtidige selv udf\u00f8re den nye sunde adf\u00e6rd, der b\u00e5de er i tr\u00e5d med deres egne vigtige v\u00e6rdier s\u00e5vel som med deres omgangskreds.<\/p>\n

Praktiske r\u00e5d<\/strong><\/p>\n

    \n
  1. Adf\u00e6rd har direkte betydning for ens oplevelse og selvbillede. Tilskynd folk til kreativt at t\u00e6nke over, hvem de kan blive, for eksempel ved at lave stemningstavler af b\u00e5de deres ideelle og frygtede fremtidige selv.<\/li>\n
  2. Find m\u00e5der, hvorp\u00e5 selvopfattelser, der er knyttet til den nye adf\u00e6rd, kan hentes i kritiske \u00f8jeblikke som ved abstinenser og fristelser. For eksempel kan du l\u00e6gge stemningstavler p\u00e5 pc\u2019ens skrivebord eller smartphonens forside som en p\u00e5mindelse om, hvorfor man virkelig \u00f8nsker at \u00e6ndre sig.<\/li>\n
  3. Hj\u00e6lp folk med at indarbejde deres nye adf\u00e6rd i den sociale kontekst, de v\u00e6rds\u00e6tter, for eksempel ved at \u00f8ve sig i acceptable m\u00e5der at afvige fra gruppens norm. N\u00e5r der for eksempel tilbydes alkohol, kan dette indeb\u00e6re et h\u00f8fligt \u201dJeg s\u00e6tter stor pris p\u00e5 det, men nej tak (jeg har f\u00e5et min andel i dag)\u201d eller ved at henvise til det gode indbyrdes forhold: \u201cWow, du tager dig altid af mig, Sikke en god ven du er. Hvordan har du haft det p\u00e5 det sidste?\u201d.<\/li>\n<\/ol>\n

    Oversat af [Elisabeth Ginnerup og Katrine Thingholm Erhardsen]<\/strong><\/p>\n

     <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    By Winifred Gebhardt, Leiden University, The Netherlands About nine years ago, I became a vegetarian overnight. In a novel I was reading, the main character explained how he could not eat anything \u201cin which at some time a heart had […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1595,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_et_pb_use_builder":"","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":"","_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"categories":[18,27],"tags":[],"class_list":["post-1572","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-mental-imagery","category-motivation"],"translation":{"provider":"WPGlobus","version":"3.0.2","language":"da","enabled_languages":["en","id","my","bg","zh","hr","cz","da","de","es","fr","gr","he","it","ja","kr","lv","lt","hu","nl","no","pl","pt","ro","ru","sk","fi","sv","tr","uk"],"languages":{"en":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"id":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"my":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"bg":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"zh":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"hr":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"cz":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"da":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"de":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"es":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"fr":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"gr":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"he":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"it":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"ja":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"kr":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"lv":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"lt":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"hu":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"nl":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"no":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"pl":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"pt":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"ro":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"ru":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"sk":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"fi":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"sv":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"tr":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"uk":{"title":true,"content":true,"excerpt":false}}},"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1572","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1572"}],"version-history":[{"count":32,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1572\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4600,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1572\/revisions\/4600"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1595"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1572"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1572"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1572"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}