{"id":1371,"date":"2019-09-07T08:13:33","date_gmt":"2019-09-07T08:13:33","guid":{"rendered":"http:\/\/practicalhealthpsychology.com\/?p=1371"},"modified":"2025-12-01T08:37:13","modified_gmt":"2025-12-01T08:37:13","slug":"raising-weight-in-a-consultation","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/2019\/09\/raising-weight-in-a-consultation\/","title":{"rendered":"At tale om v\u00e6gt i en konsultation"},"content":{"rendered":"

Af Jane Ogden, University of Surrey, UK<\/strong><\/p>\n

V\u00e6gt er et kildent emne at omtale i en konsultation. Nogle patienter kan v\u00e6re tr\u00e6tte af at h\u00f8re ordene \u201cdu burde tabe dig\u201d hver gang de bes\u00f8ger klinikken: uanset om de er kommet p\u00e5 grund af ondt i halsen, en screening for livmoderhalskr\u00e6ft eller potentielle hjerteproblemer. De har m\u00e5ske oplevet hele deres liv at f\u00f8le sig stigmatiseret af folk fra sundhedsv\u00e6snet og t\u00e6nker, at <\/span>det eneste folk nogensinde ser er deres st\u00f8rrelse<\/span><\/a>. Mens det for nogle forholder sig s\u00e5ledes, kan andre, som aldrig har anset deres v\u00e6gt som et problem, blive forn\u00e6rmede eller overraskede hvis emnet bliver taget op. Nogle mennesker vil m\u00e5ske simpelthen ikke h\u00f8re beskeden, ignorerer hvad end der bliver sagt og t\u00e6nker for eksempel \u2019hvad ved du \u2013 du er tynd \/ fed \/ for ung \/ for gammel\u2019 eller \u2019videnskab tager altid fejl.\u2019 Samtalen om v\u00e6gtproblemer kr\u00e6ver derfor grundige overvejelser af \u2019hvorn\u00e5r\u2019, \u2019hvordan\u2019 og \u2019hvad\u2019 der skal siges til en overv\u00e6gtig person.<\/span><\/p>\n

<\/p>\n

Hvorn\u00e5r\u2026<\/b><\/p>\n

Folk har ofte en fantastisk evne til ikke at h\u00f8re, hvad der bliver sagt. Det f\u00f8rste trick til at f\u00e5 sine beskeder h\u00f8rt er timing, og for emnet v\u00e6gt er det ofte bedst at komme ind p\u00e5 det, n\u00e5r der er et “teachable moment\u201d, n\u00e5r folk er parate til at l\u00e6re og forandre noget. Dette kan v\u00e6re nye symptomer, s\u00e5som \u00e5nden\u00f8d eller ledsmerter; en diagnose af en tilstand som diabetes eller forh\u00f8jet blodtryk; pensioneringen der n\u00e6rmer sig; eller ting i hverdagen, der er blevet vanskelige, s\u00e5som at g\u00e5 ovenp\u00e5, b\u00e6re b\u00f8rnene eller binde skoene. I disse \u201dteachable moments\u201d kan man fange folks opm\u00e6rksomhed, s\u00e5 skal man gribe muligheden, og tage samtalen om v\u00e6gtproblemer.\u00a0<\/span><\/p>\n

Hvordan\u2026<\/b><\/p>\n

Den n\u00e6ste del er ikke let! Skal man sige \u2019fed\u2019, \u2019v\u00e6gt\u2019, \u2019overv\u00e6gt\u2019 eller endda \u2019fedme\u2019? B\u00f8r man v\u00e6re afpr\u00f8vende og sp\u00f8rge \u2019Er det OK at vi snakker om din v\u00e6gt?\u2019. Eller b\u00f8r man v\u00e6re mere direkte ved at erkl\u00e6re \u2019Du burde tabe dig\u2019. Her er der ikke fundet en endegyldig l\u00f8sning, men min l\u00e6sning af evidensen i \u201d<\/span>The psychology of Dieting<\/span><\/a>\u201d er som f\u00f8lger: sundhedsprofessionelle er ofte mere bange for emnet end patienterne. Sundhedsprofessionelle b\u00f8r tage snakken, selv hvis de har lyst til at undg\u00e5 den. Ordet \u2019fedme\u2019 kan chokere, men en smule chok (ikke for meget) kan v\u00e6re nyttigt. Alle patienter er forskellige; alle sundhedsprofessionelle er forskellige; og alle konsultationer er en dynamik mellem to forskellige mennesker. <\/span>Det drejer sig om at v\u00e6lge det rette tidspunkt og at matche sin tilgang til det, man tror \u200b\u200bpasser til den enkelte patient lige nu. S\u00e5 l\u00e6nge det, der bliver sagt, bliver leveret med varme og empati, burde det v\u00e6re OK. <\/span>For eksempel<\/span><\/a> kan \u201dEr du opm\u00e6rksom p\u00e5 at overv\u00e6gt kan \u00f8ge dit blodtryk\u201d v\u00e6re en gavnlig tilgang, da det forbinder v\u00e6gten med et specifikt helbredsproblem. En nyttig start kan v\u00e6re \u201dEt v\u00e6gttab kan hj\u00e6lpe p\u00e5 dine rygproblemer\u201d, da den g\u00f8r v\u00e6gttab til l\u00f8sningen. N\u00e5r samtalen er begyndt, lyt da opm\u00e6rksomt til hvad der f\u00f8lger og tilpas det du siger. Dette vil hj\u00e6lpe med at opbygge en relation, som ogs\u00e5 fungerer fremover, s\u00e5 patienten kommer tilbage og yderligere diskussioner kan finde sted. Et godt sted at finde mere viden om dette er inden for forskningen om <\/span>\u2018<\/span>healthy conversations<\/span><\/a>\u2019 og \u2018<\/span>Making every contact count<\/span><\/a>\u2019<\/span>.<\/span><\/p>\n

Hvad\u2026<\/b><\/p>\n

Men hvad s\u00e5? Det der sker efter den indledende del af samtalen, er det afg\u00f8rende for hvor succesfuld personen vil v\u00e6re med sit v\u00e6gttab. De n\u00e6ste trin b\u00f8r hj\u00e6lpe patienten med at indse, at deres v\u00e6gt er et problem; hj\u00e6lpe dem med at tro p\u00e5, at deres v\u00e6gt er relateret til det, de g\u00f8r (f.eks. adf\u00e6rd og ikke genetik, hormoner, medicin eller regeringen \u2013 hvad end sandheden er eller hvad de tror); styrke personen til at \u00e6ndre de ting de g\u00f8r; f\u00e5 dem til at kunne lide dig, s\u00e5 de har lyst til at komme tilbage; og til sidst hj\u00e6lpe dem med at f\u00f8le sig klar til at foretage en forandring. Det er at langt sejt tr\u00e6k at tabe sig. Det er rigtigt at indlede samtalen om v\u00e6gtproblemer. Men det skal g\u00f8res p\u00e5 m\u00e5der der sikrer, at patienten kommer godt i gang med det.<\/span><\/p>\n

Anbefalinger i praksis:<\/b><\/p>\n