{"id":1299,"date":"2019-05-29T17:21:29","date_gmt":"2019-05-29T17:21:29","guid":{"rendered":"http:\/\/practicalhealthpsychology.com\/?p=1299"},"modified":"2026-03-27T07:50:48","modified_gmt":"2026-03-27T07:50:48","slug":"telling-stories-about-caring-for-others","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/2019\/05\/telling-stories-about-caring-for-others\/","title":{"rendered":"Fort\u00e6llinger om at tage sig af andre"},"content":{"rendered":"<p><strong>Af Irina Todorova, Health Psychology Research Center i Sofia, Bulgarien<\/strong><\/p>\n<p><strong>\u00a0<\/strong><\/p>\n<p>At tage sig af sine aldrende n\u00e6rmeste, hvis helbred kan v\u00e6re sv\u00e6kket, kan v\u00e6re en kompliceret og forvirrende oplevelse, som p\u00e5 en gang kan v\u00e6re givende s\u00e5vel som frustrerende. Medicinsk forskning bidrager til at folk i dag kan leve l\u00e6ngere, have et sundere liv, og kan i nogle tilf\u00e6lde ogs\u00e5 udskyde de kognitive forfald, der ofte f\u00f8lger med alderen.\u00a0 M\u00e5den hvorp\u00e5 familier tager sig af deres \u00e6ldre medlemmer, s\u00e5vel som betydningen af det at blive \u00e6ldre, demens samt omsorg og pleje varierer p\u00e5 tv\u00e6rs af <a href=\"https:\/\/journals.sagepub.com\/doi\/full\/10.1177\/1359105313519155\">kulturelle sammenh\u00e6nge<\/a>. De fleste mennesker aldres i deres hjem som en del af deres samfund, hvilket har psykosociale fordele for den \u00e6ldre, s\u00e5vel som for de andre generationer af familien. P\u00e5 samme tid kan det at tage sig af en person med svindende helbred indeb\u00e6re en fysisk s\u00e5vel som psykologisk byrde, sorg relateret til det gradvise tab, samt mulige \u00f8konomiske byrder for p\u00e5r\u00f8rende.<\/p>\n<p><!--more--><\/p>\n<p><a href=\"http:\/\/journals.sagepub.com\/doi\/abs\/10.1177\/1359105314566616\"><strong>Narrativ sundhedspsykologi<\/strong><\/a> str\u00e6ber efter at forst\u00e5 menneskers oplevelser, erfaringer og tildelte meninger, som de kommer til udtryk i deres hverdagskontekst gennem fort\u00e6llinger, i s\u00e6rdeleshed for at f\u00e5 en forst\u00e5else af sundhed og sygdom, og de dertil relaterede identitetsforandringer. Mennesker kan gennem narrativer skabe mening i pludselige \u201d<a href=\"https:\/\/onlinelibrary.wiley.com\/doi\/pdf\/10.1111\/1467-9566.ep11339939\">biografiske forstyrrelser<\/a>\u201d, og skabe forbindelser mellem fortid, nutid og fremtid, s\u00e5vel som kontinuitet i det \u00e6ndrede selv og de \u00e6ndrede personlige forhold. Ved at forbinde separate begivenheder og derved skabe en sammenh\u00e6ngende fort\u00e6lling, kan folk skabe forklaringer for det der er h\u00e6ndt, hvad denne h\u00e6ndelse har af betydning, og hvem man derfor i dag er. Som tidligere fundet i vores forskning om p\u00e5r\u00f8rende, tillader fort\u00e6llinger de p\u00e5r\u00f8rende at forst\u00e5, hvordan deres forhold til deres n\u00e6re med tiden omdefineres. Narrativ sundhedspsykologi understreger, at fort\u00e6llinger har <a href=\"https:\/\/www.tandfonline.com\/doi\/abs\/10.1080\/17437199.2010.543385\">flere niveauer<\/a>, s\u00e5 som personlige, sociale, og kulturelle, som kan belyse ulige vilk\u00e5r i sundhedssektoren. Patienters, p\u00e5r\u00f8rendes og sundhedsprofessionelles fort\u00e6llinger bliver ogs\u00e5 belyst i <a href=\"https:\/\/www.narrativemedicine.org\/about-narrative-medicine\/\">medicinfaget<\/a>, heriblandt i medicinsk praksis samt i medicinsk undervisning.<\/p>\n<p><strong>St\u00f8tte til p\u00e5r\u00f8rende<\/strong>: Forskere og sundhedsprofessionelle har vist interesse for, hvordan p\u00e5r\u00f8rende kan st\u00f8ttes. Evalueringsstudier har vist, at forskellige tilgange kan v\u00e6re nyttige, og disse kan opsummeres i f\u00f8lgende grupper:<\/p>\n<ul>\n<li><em>Undervisning og tr\u00e6ning<\/em> \u2013 med fokus p\u00e5 at fremme viden om aldring og demens, dets stadier og symptomer;<\/li>\n<li><em>Social st\u00f8tte<\/em> \u2013 som udvist af andre i lignende situationer i st\u00f8ttegrupper eller i online formater; og af familiemedlemmer og venner;<\/li>\n<li><em>Aflastning<\/em> \u2013 sociale netv\u00e6rk og organisationer kan skabe pusterum fra plejen for at mindske p\u00e5r\u00f8rendes udmattelse.<\/li>\n<li><em>Sundhedsfremmende adf\u00e6rd <\/em>\u2013 for de p\u00e5r\u00f8rende, s\u00e5 som fysisk aktivitet, stress reduktions \u00f8velser og aktiviteter.<\/li>\n<\/ul>\n<p>Hertil m\u00e5 vi ogs\u00e5 understrege vigtigheden af at advokere for politiske tiltag, der st\u00f8tter p\u00e5r\u00f8rende og patienter. For eksempel vedtog delstatsparlamentet i Massachusetts for nyligt the <a href=\"http:\/\/www.alzmassnh.org\/advocacy\/massachusetts\/bill-h4116\/\">Mass Alzheimer\u2019s and Dementia Act<\/a><u>, <\/u>som reaktion p\u00e5 bidrag fra familier og sundhedsprofessionelle, og p\u00e5 opfordring af den lokale afdeling af Alzheimers foreningen. Denne lov vil underst\u00f8tte tr\u00e6ning af sundhedsprofessionelle til at diagnosticere og st\u00f8tte demensramte patienter og familier; til at give tilstr\u00e6kkelig underretning om diagnosen, og sikre tilstr\u00e6kkelig akut pleje og beskyttelse mod misbrug.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><strong>Narrativ sundhedspraksis<\/strong>: De narrative tilgange er personcentrerede, samtalebaserede og er indlejret i den kulturelle og strukturelle kontekst, som omsorgen finder sted i. <a href=\"https:\/\/jamanetwork.com\/journals\/jama\/fullarticle\/194300\">P\u00e5r\u00f8rendes narrative praksis<\/a> hj\u00e6lper dem med at skabe mening, og for\u00f8ger ligeledes deres \u201dnarrative kompetencer\u201d \u2013 at lytte til-, og v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 de fort\u00e6llinger og oplevelser den person, de tager sig af, har.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>En konklusion der kan drages ud fra <a href=\"https:\/\/onlinelibrary.wiley.com\/doi\/abs\/10.1034\/j.1600-0579.2003.00210.x\">metaanalyser af interventioner<\/a> der promoverer velbefindende for p\u00e5r\u00f8rende er, at disse er mest effektive n\u00e5r b\u00e5de de p\u00e5r\u00f8rende og patienterne er involveret. Der findes flere eksempler p\u00e5 fort\u00e6llepraksisser introduceret i hjemmehj\u00e6lpen\/p\u00e5 plejehjem (fx <a href=\"https:\/\/www.dementiauk.org\/for-professionals\/free-resources\/life-story-work\/\">\u2019arbejde med livsfort\u00e6llinger<\/a>\u2019 og \u2019arbejde med erindringer\u2019). Selvom de fleste af disse fokuserer p\u00e5 \u00e6ldre, er nogle af dem organiseret som f\u00e6lles fort\u00e6llepraksisser, som inkluderer familie og andre p\u00e5r\u00f8rende.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>At pleje og drage omsorg kan v\u00e6re kr\u00e6vende for de p\u00e5r\u00f8rende, og er levet igennem fort\u00e6llinger der sammenfletter udmattelse og sorg, og som har til form\u00e5l at forst\u00e6rke forholdet til ens k\u00e6re. At hj\u00e6lpe p\u00e5r\u00f8rende med at omfavne deres egne fort\u00e6llinger kan bidrage til en fornyet f\u00f8lelse af mening og form\u00e5l.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Med udgangspunkt i et narrativt-praksis perspektiv giver vi f\u00f8lgende anbefalinger om implementering til sundhedsprofessionelle. Disse kan p\u00e5r\u00f8rende ogs\u00e5 selv tage til overvejelse i deres dagligdag.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Praktiske anbefalinger:<\/p>\n<ul>\n<li>Opfordre p\u00e5r\u00f8rende til at dele deres historier om pleje og omsorg, og om deres \u00e6ndrende forhold til deres k\u00e6re. Stil \u00e5bne sp\u00f8rgsm\u00e5l (\u201dFort\u00e6l mig om dengang\u2026\u201d), lyt med empati, og opfordre p\u00e5r\u00f8rende til at tale med deres venner eller at starte i en st\u00f8ttegruppe hvor man deler disse fort\u00e6llinger.<\/li>\n<li>Opfordre p\u00e5r\u00f8rende til at skrive i dagbog, og at l\u00e6se og reflektere over litteratur og poesi. Refleksion over disse fort\u00e6llinger er en god tilgang for p\u00e5r\u00f8rende til at skabe mening i, hvad der sker i deres liv, og dette kan <a href=\"https:\/\/journals.sagepub.com\/doi\/pdf\/10.1177\/2055102918760042\">p\u00e5 mange m\u00e5der<\/a> have en positiv indflydelse p\u00e5 helbred.<\/li>\n<li>Erkend at p\u00e5r\u00f8rendes fort\u00e6llinger er relationelle, og foresl\u00e5 at p\u00e5r\u00f8rende samt de personer de tager sig af, s\u00e6tter tid af til at tale sammen om deres delte fortid og nutid. Giv p\u00e5r\u00f8rende id\u00e9er til, hvordan man kan v\u00e6kke minder til live og forbinde dem med vedkommende de tager sig af (Eksempelvis ved at se p\u00e5 gamle billeder, genstande der v\u00e6kker f\u00e6lles minder, at skabe minde skrin og collager).<\/li>\n<li>Disse fort\u00e6llepraksisser tager tid at implementere og giver m\u00e5ske ikke mening for alle p\u00e5r\u00f8rende. De b\u00f8r derfor diskuteres med omhu. Da fort\u00e6llingerne kan v\u00e6kke mange f\u00f8lelser, kan fort\u00e6llepraksisserne ogs\u00e5 finde sted i korte sessioner.<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Oversat af Minna Daifuku Dahl og Nina Rottmann<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>By Irina Todorova, Health Psychology Research Center in Sofia, Bulgaria Taking care of aging loved ones, who are perhaps in frail health, can be a complicated and confusing experience that is both gratifying and frustrating. Medical science is helping people [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1310,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_et_pb_use_builder":"","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":"","_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"categories":[20],"tags":[],"class_list":["post-1299","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-social-support"],"translation":{"provider":"WPGlobus","version":"3.0.2","language":"da","enabled_languages":["en","id","my","bg","zh","hr","cz","da","de","es","fr","gr","he","it","ja","kr","lv","lt","hu","nl","no","pl","pt","ro","ru","sk","fi","sv","tr","uk"],"languages":{"en":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"id":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"my":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"bg":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"zh":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"hr":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"cz":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"da":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"de":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"es":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"fr":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"gr":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"he":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"it":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"ja":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"kr":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"lv":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"lt":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"hu":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"nl":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"no":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"pl":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"pt":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"ro":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"ru":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"sk":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"fi":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"sv":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"tr":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"uk":{"title":true,"content":true,"excerpt":false}}},"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1299","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1299"}],"version-history":[{"count":24,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1299\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4791,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1299\/revisions\/4791"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1310"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1299"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1299"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1299"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}