{"id":1299,"date":"2019-05-29T17:21:29","date_gmt":"2019-05-29T17:21:29","guid":{"rendered":"http:\/\/practicalhealthpsychology.com\/?p=1299"},"modified":"2026-03-27T07:50:48","modified_gmt":"2026-03-27T07:50:48","slug":"telling-stories-about-caring-for-others","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/2019\/05\/telling-stories-about-caring-for-others\/","title":{"rendered":"Fort\u00e6llinger om at tage sig af andre"},"content":{"rendered":"

Af Irina Todorova, Health Psychology Research Center i Sofia, Bulgarien<\/strong><\/p>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n

At tage sig af sine aldrende n\u00e6rmeste, hvis helbred kan v\u00e6re sv\u00e6kket, kan v\u00e6re en kompliceret og forvirrende oplevelse, som p\u00e5 en gang kan v\u00e6re givende s\u00e5vel som frustrerende. Medicinsk forskning bidrager til at folk i dag kan leve l\u00e6ngere, have et sundere liv, og kan i nogle tilf\u00e6lde ogs\u00e5 udskyde de kognitive forfald, der ofte f\u00f8lger med alderen.\u00a0 M\u00e5den hvorp\u00e5 familier tager sig af deres \u00e6ldre medlemmer, s\u00e5vel som betydningen af det at blive \u00e6ldre, demens samt omsorg og pleje varierer p\u00e5 tv\u00e6rs af kulturelle sammenh\u00e6nge<\/a>. De fleste mennesker aldres i deres hjem som en del af deres samfund, hvilket har psykosociale fordele for den \u00e6ldre, s\u00e5vel som for de andre generationer af familien. P\u00e5 samme tid kan det at tage sig af en person med svindende helbred indeb\u00e6re en fysisk s\u00e5vel som psykologisk byrde, sorg relateret til det gradvise tab, samt mulige \u00f8konomiske byrder for p\u00e5r\u00f8rende.<\/p>\n

<\/p>\n

Narrativ sundhedspsykologi<\/strong><\/a> str\u00e6ber efter at forst\u00e5 menneskers oplevelser, erfaringer og tildelte meninger, som de kommer til udtryk i deres hverdagskontekst gennem fort\u00e6llinger, i s\u00e6rdeleshed for at f\u00e5 en forst\u00e5else af sundhed og sygdom, og de dertil relaterede identitetsforandringer. Mennesker kan gennem narrativer skabe mening i pludselige \u201dbiografiske forstyrrelser<\/a>\u201d, og skabe forbindelser mellem fortid, nutid og fremtid, s\u00e5vel som kontinuitet i det \u00e6ndrede selv og de \u00e6ndrede personlige forhold. Ved at forbinde separate begivenheder og derved skabe en sammenh\u00e6ngende fort\u00e6lling, kan folk skabe forklaringer for det der er h\u00e6ndt, hvad denne h\u00e6ndelse har af betydning, og hvem man derfor i dag er. Som tidligere fundet i vores forskning om p\u00e5r\u00f8rende, tillader fort\u00e6llinger de p\u00e5r\u00f8rende at forst\u00e5, hvordan deres forhold til deres n\u00e6re med tiden omdefineres. Narrativ sundhedspsykologi understreger, at fort\u00e6llinger har flere niveauer<\/a>, s\u00e5 som personlige, sociale, og kulturelle, som kan belyse ulige vilk\u00e5r i sundhedssektoren. Patienters, p\u00e5r\u00f8rendes og sundhedsprofessionelles fort\u00e6llinger bliver ogs\u00e5 belyst i medicinfaget<\/a>, heriblandt i medicinsk praksis samt i medicinsk undervisning.<\/p>\n

St\u00f8tte til p\u00e5r\u00f8rende<\/strong>: Forskere og sundhedsprofessionelle har vist interesse for, hvordan p\u00e5r\u00f8rende kan st\u00f8ttes. Evalueringsstudier har vist, at forskellige tilgange kan v\u00e6re nyttige, og disse kan opsummeres i f\u00f8lgende grupper:<\/p>\n