{"id":1197,"date":"2019-01-14T13:23:07","date_gmt":"2019-01-14T13:23:07","guid":{"rendered":"http:\/\/practicalhealthpsychology.com\/?p=1197"},"modified":"2025-11-04T14:28:37","modified_gmt":"2025-11-04T14:28:37","slug":"motivation-and-the-first-steps-toward-physical-activity","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/2019\/01\/motivation-and-the-first-steps-toward-physical-activity\/","title":{"rendered":"Motivation og de f\u00f8rste skridt p\u00e5 vejen mod fysisk aktivitet"},"content":{"rendered":"<p><strong>Af Keegan Knittle, Helsinki Universitet, Finland <\/strong><strong>\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0<\/strong><\/p>\n<p>Her er en genkendelig situation fra sundhedssektoren: en patient, der \u00e5benlyst ville have stor gavn af mere fysisk aktivitet, kommer ind i praksissen. Vi dr\u00f8fter deres fysiske (in)aktivitet, og konsultationen ender med, at patienten melder ud, at han\/hun ikke er motiveret til at foretage \u00e6ndringer. Hvad skal en l\u00e6ge s\u00e5 stille op? Hvordan kan vi motivere patienter til i det mindste <em>at overveje <\/em>at \u00e6ndre deres adf\u00e6rd til det mere fordelagtige? Eller endnu bedre, hvordan kan vi hj\u00e6lpe dem til at skabe gode intentioner om at v\u00e6re aktiv?<\/p>\n<p><!--more--><\/p>\n<p>N\u00e5r l\u00e6ger konsulterer \u201dumotiverede individer\u201d, begynder de almindeligvis ved at informere omkring alle fordelene ved fysisk aktivitet. De r\u00e5der m\u00e5ske ogs\u00e5 patienten til at blive mere aktiv, men kan i denne forbindelse komme til at glemme at tage h\u00f8jde for individets egne tr\u00e6ningspr\u00e6ferencer. P\u00e5 trods af, at disse informative og vejledende fors\u00f8g fra l\u00e6gen er velmente, vil de sandsynligvis ikke lede til nogle reelle eller holdbare \u00e6ndringer. Sandsynligheden taler nemlig for, at <a href=\"https:\/\/jamanetwork.com\/journals\/jamainternalmedicine\/fullarticle\/210549\">kun \u00e9n ud af 26 inaktive personer, der modtager r\u00e5dgivning om fysisk aktivitet<\/a>, efterf\u00f8lgende vil opn\u00e5 denne anbefalede m\u00e6ngde.<\/p>\n<p>Andre l\u00e6ger g\u00e5r skridtet videre fra opfordringsfasen og fors\u00f8ger at drive disse \u00e6ndringer frem hos patienten ved at sige ting som \u201ddu bliver n\u00f8dt til at \u00e6ndre dig\u201d eller \u201ddu er n\u00f8dt til at blive mere aktiv NU\u201d. Disse mere direkte tilgange til at fremme fysisk aktivitet kan dog give bagslag og \u00f8ge patientens modvilje til forandring. I mere ekstreme tilf\u00e6lde vil l\u00e6ger m\u00e5ske pr\u00f8ve <a href=\"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/2017\/03\/fear-is-a-bad-counselor\/\">at skabe frygt i deres patienter for at sikre adf\u00e6rds\u00e6ndringer<\/a>. Dette g\u00f8res ved at specificere de negative konsekvenser en u\u00e6ndret livsstil kan medf\u00f8re. Medmindre patienten opfatter sig selv som v\u00e6rende i stand til forandring, <a href=\"https:\/\/pdfs.semanticscholar.org\/4a85\/c5237647e72c930748dd70b62a7aae1869ca.pdf\">mislykkes disse interventioner som regel<\/a> . Sp\u00f8rgsm\u00e5let er imidlertid derfor: P\u00e5 hvilken m\u00e5de kan man bedst motivere folk til at \u00f8ge deres fysiske aktivitetsniveau?<\/p>\n<p>I 2018 publicerede <a href=\"https:\/\/www.helsinki.fi\/en\/researchgroups\/behaviour-change-and-wellbeing\">vores forskningsgruppe<\/a> en st\u00f8rre <a href=\"https:\/\/www.tandfonline.com\/doi\/abs\/10.1080\/17437199.2018.1435299\">meta-analyse<\/a>, som fors\u00f8g p\u00e5 at besvare dette sp\u00f8rgsm\u00e5l. F\u00f8rst unders\u00f8gte vi mere end 100 forskellige interventioner, hvis form\u00e5l er at fremme fysisk aktivitet. Vi identificerede interventionernes anvendte strategier til adf\u00e6rds\u00e6ndringer og fors\u00f8gte herefter at klarl\u00e6gge, hvilke adf\u00e6rds\u00e6ndrende strategier, der f\u00f8rte til en \u00f8get motivation for fysisk aktivitet. Resultaterne viste to overordnede kategorier af adf\u00e6rds\u00e6ndringsstrategier, der lod til at f\u00f8re til en \u00f8get motivation.<\/p>\n<p>Den f\u00f8rste kategori bestod af <a href=\"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/2018\/07\/self-regulation-from-theory-to-practice-supporting-your-patients-goals-for-change\/\">selvregulerende strategier<\/a>. Vi fandt, at alle strategier (registrering af eget aktivitetsniveau, ops\u00f8gning og modtagelse af feedback p\u00e5 tr\u00e6ningsindsats, m\u00e5ls\u00e6tninger for aktivitetsniveau, <a href=\"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/2017\/04\/the-power-of-planning\/\">udarbejdelsen af handlingsplaner<\/a> samt anvendelsen af l\u00f8sningsorienterede strategier for at overkomme barrierer for fysisk aktivitet) havde en effekt p\u00e5 motivation. Vi fandt ydermere, at interventioner, der sidel\u00f8bende med registrering af aktivitetsniveau benyttede mindst en anden selvregulerende strategi \u00f8gede motivationen i h\u00f8jere grad end andre interventioner. Tidligere studier har vist, at selvregulerende strategier er s\u00e6rdeles vigtige i forbindelse med \u00e6ndring af adf\u00e6rd (f.eks. <a href=\"https:\/\/ore.exeter.ac.uk\/repository\/bitstream\/handle\/10871\/13754\/Michie%20Abraham%20et%20al%20(2009)%20Effective%20techniques%20-%20diet%20and%20physical%20activity%20meta%20-%20Health%20Psychology.pdf\">fysisk aktivitet, kost<\/a>, <a href=\"https:\/\/www.frontiersin.org\/articles\/10.3389\/fpsyg.2017.00915\/full\">rygning<\/a>), og vores studie viste, at de ligeledes er meget vigtige for \u00f8gning af motivation. Ved at f\u00e5 patienter til at pr\u00f8ve kr\u00e6fter med disse selvregulerende strategier kan de s\u00e5ledes hj\u00e6lpes til b\u00e5de at blive mere fysisk aktive men ogs\u00e5 mere motiverede.<\/p>\n<p>Den anden kategori af strategier for adf\u00e6rds\u00e6ndring relaterede sig til deltagelse p\u00e5 tr\u00e6ningshold. Tr\u00e6ningsholdene bidrager med viden omkring, hvordan man kan v\u00e6re fysisk aktiv, demonstrerer forskellige tr\u00e6ningsformer samt giver mulighed for at afpr\u00f8ve disse. Interventioner med lignende grundlag, og hvori en ansvarlig instrukt\u00f8r var tilkoblet enkeltpersoner eller grupper f\u00f8rte til \u00f8get motivation for fysisk aktivitet. Dette kunne skyldes den oplevede st\u00f8tte og opbakning fra instrukt\u00f8rer, muligheden for at have det sjovt med andre under tr\u00e6ning eller muligheden for social sammenligning deltagerne imellem. Der er alts\u00e5 en god chance for, at deltagelse i holdtr\u00e6ning vil \u00f8ge inaktive individers motivation for at v\u00e6re fysisk aktive p\u00e5 trods af, at denne tr\u00e6ningsform kan virke skr\u00e6mmende og overv\u00e6ldende at kaste sig ud i.<\/p>\n<p>Som konklusion er der ingen 100% succesfulde m\u00e5der, hvorp\u00e5 man kan motivere mennesker til at blive mere fysisk aktive. Vores forskning peger p\u00e5, at det er en god start at fremme individers selvregulerende adf\u00e6rd og deres deltagelse i holdtr\u00e6ning. S\u00e5 n\u00e6ste gang, du sidder overfor en patient, der med fordel kunne bev\u00e6ge sig lidt mere, kan du pr\u00f8ve at anvende nogle af de praktiske r\u00e5d nedenfor. De vil muligvis ikke virke p\u00e5 alle, men vil som minimum bidrage med lidt flere v\u00e6rkt\u00f8jer i dine bestr\u00e6belser p\u00e5 at motivere andre. God forn\u00f8jelse!<\/p>\n<p>Praktiske anbefalinger<\/p>\n<ol>\n<li><strong>Registr\u00e9r. <\/strong>Bed patienter om at registrere deres fysiske aktivitetsniveau ved at anvende <a href=\"https:\/\/www.clinicaladvisor.com\/10-fitness-apps-to-encourage-physical-activity\/slideshow\/2438\/\">en app<\/a>, <a href=\"https:\/\/uk.pcmag.com\/fitness-trackers\/159\/the-best-fitness-trackers\">en aktivitetsm\u00e5ler<\/a> eller <a href=\"http:\/\/www.uhs.nhs.uk\/Media\/SUHTInternet\/Services\/Maternity\/Physical-activity-diary.pdf\">dagbog<\/a>. Tilbyd dem at printe en liste ud med dine personlige anbefalinger til selvregistrering.<\/li>\n<li><strong>Evalu\u00e9r. <\/strong>F\u00e5 dem til at evaluere deres eget skema med aktivitetsregistrering for at unders\u00f8ge, hvorvidt deres antagne aktivitetsniveau stemmer overens med virkeligheden. Dette er samtidig en oplagt anledning til at identificere, hvorn\u00e5r der er tid og rum i deres skema til fysisk aktivitet.<\/li>\n<li><strong><a href=\"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/2018\/08\/how-to-set-goals-that-work\/\">S\u00e6t m\u00e5l<\/a><\/strong> og <strong><a href=\"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/2017\/04\/the-power-of-planning\/\">udarbejd en handlingsplan<\/a><\/strong><strong>. <\/strong>Bed patienten om at s\u00e6tte et realistisk m\u00e5l for aktivitetsniveau baseret p\u00e5 deres nuv\u00e6rende niveau og deres hverdagsskema (angivet i trin 1 og 2). F\u00e5 dem ydermere til at lave en plan for, hvorn\u00e5r, hvor og hvordan de vil opn\u00e5 dette tr\u00e6ningsm\u00e5l.<\/li>\n<li><strong>Bare g\u00f8r det. <\/strong>Tilbyd patienten en liste over forskellige holdtr\u00e6ningsformer, lokale sportsforeninger eller gratis udend\u00f8rsinitiativer i omr\u00e5det. Hj\u00e6lp dem med at udv\u00e6lge de tr\u00e6ningsmuligheder, der er mest interessante og oplagte for dem. Husk ogs\u00e5 at anerkende, at al begyndelse er sv\u00e6r, men at motivationsf\u00f8lelsen netop kan blive hjulpet p\u00e5 vej ved at springe ud i det.<\/li>\n<li><strong>Fokus\u00e9r p\u00e5 motivationen<\/strong>. Forklar patienten, at det er helt normalt at f\u00f8le sig umotiveret. Understreg samtidig, at forskning peger p\u00e5 at anvendelsen af disse strategier kan hj\u00e6lpe dem til at blive mere fysisk aktive og \u00f8ge deres motivation p\u00e5 samme tid.<\/li>\n<\/ol>\n<p><strong><em>[Oversat af Mette Alk\u00e6rsig og Nina Rottmann] <\/em><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>By Keegan Knittle, University of Helsinki, Finland Here\u2019s a familiar story from primary care: an individual who would clearly benefit from more physical activity comes into the clinic. We discuss their physical (in)activity, and in the end, the person says [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1216,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_et_pb_use_builder":"","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":"","_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"categories":[25,27,24],"tags":[],"class_list":["post-1197","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-goal-setting","category-motivation","category-self-regulation"],"translation":{"provider":"WPGlobus","version":"3.0.2","language":"da","enabled_languages":["en","id","my","bg","zh","hr","cz","da","de","es","fr","gr","he","it","ja","kr","lv","lt","hu","nl","no","pl","pt","ro","ru","sk","fi","sv","tr","uk"],"languages":{"en":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"id":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"my":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"bg":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"zh":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"hr":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"cz":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"da":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"de":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"es":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"fr":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"gr":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"he":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"it":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"ja":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"kr":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"lv":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"lt":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"hu":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"nl":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"no":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"pl":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"pt":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"ro":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"ru":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"sk":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"fi":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"sv":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"tr":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"uk":{"title":true,"content":true,"excerpt":false}}},"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1197","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1197"}],"version-history":[{"count":21,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1197\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4614,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1197\/revisions\/4614"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1216"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1197"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1197"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1197"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}