{"id":1123,"date":"2019-01-07T23:58:43","date_gmt":"2019-01-07T23:58:43","guid":{"rendered":"http:\/\/ehps.easyall.org\/php\/?p=1123"},"modified":"2025-11-04T14:33:59","modified_gmt":"2025-11-04T14:33:59","slug":"patient-talk-what-the-doctor-clearly-says-and-the-patient-clearly-does-not-understand","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/2019\/01\/patient-talk-what-the-doctor-clearly-says-and-the-patient-clearly-does-not-understand\/","title":{"rendered":"Patient snak: Hvad l\u00e6gen siger tydeligt, og patienten tydeligvis ikke forst\u00e5r"},"content":{"rendered":"

Af Anne Marie Plass, University Medical Center of G\u00f6ttingen, Tyskland<\/strong><\/p>\n

\u00a0<\/em>For et stykke tid siden kom en dermatolog til mig, der arbejder som specialist i psoriasis (en kronisk hudlidelse) p\u00e5 et universitetshospital, og klagede over at mange patienter ikke overholder terapien som forordnet, selvom et f\u00e6lles m\u00e5l er fastsat, og en f\u00e6lles beslutning er taget.<\/em><\/p>\n

<\/p>\n

F\u00e6lles beslutningstagen (p\u00e5 engelsk: Shared decision-making) <\/em>er blevet defineret som \u201cen tilgang, hvor l\u00e6ger og patienter deler den bedste tilg\u00e6ngelige evidens n\u00e5r de st\u00e5r ansigt til ansigt med beslutningsprocessen<\/a>\u201d normalt n\u00e5r to eller flere behandlingsmuligheder er tilg\u00e6ngelige, eller n\u00e5r mere end \u00e9n enkelt person er involveret. B\u00e5de patienter og l\u00e6ger bidrager til den medicinske beslutningsproces<\/a>, og patienter st\u00f8ttes i at overveje hvilke muligheder de har for at opn\u00e5 informerede pr\u00e6ferencer og de \u00f8nskede resultater. F\u00e6lles beslutningstagen bliver i stigende grad fremtr\u00e6dende i sundhedspolitik<\/a>, mens mange professionelle sundhedsudbydere arbejder p\u00e5 at handle s\u00e5 patientcentreret<\/a> som muligt. S\u00e6rligt fordi denne m\u00e5de at kommunikere med patienterne p\u00e5 kan forbedre tillid og hvor pr\u00e6cist terapien f\u00f8lges som forordnet.<\/p>\n

Kernen i f\u00e6lles beslutningstagen er baseret p\u00e5 gensidig forst\u00e5else og respekt<\/a>. L\u00e6gen og patienten er lige partnere i processen, og bidrager begge til beslutningen ved at bringe deres ekspertise og erfaringer ind i samtalen. S\u00e5ledes bidrager de sundhedsprofessionelle med medicinsk ekspertise, og patienten tilf\u00f8jer viden og ekspertise om hans eller hendes personlige liv. Alt dette er dog lettere sagt end gjort. Mens mange sundhedsprofessionelle p\u00e5st\u00e5r, at de \u2019allerede g\u00f8r det\u2019, indikerer data fra sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelser med patienter<\/a>, at dette generelt set ikke er tilf\u00e6ldet<\/a>.<\/p>\n

Dermatologen jeg talte med gjorde det til en vane ikke at tr\u00e6ffe beslutninger p\u00e5 vegne af hendes patienter, men derimod i f\u00e6llesskab med patienten tr\u00e6ffe beslutninger om hvilken behandling der passer bedst til dem. Hun kunne derfor ikke forst\u00e5 hvorfor hendes patienter stadigv\u00e6k ikke var motiverede til at tage pillerne som ordineret, selv efter at have baseret terapien p\u00e5 patientens personlige pr\u00e6ferencer. I beskrivelsen af den m\u00e5de hvorp\u00e5 hun implementerede delt beslutningstagen i daglig klinisk praksis fortalte hun, at s\u00e5 snart patienten kom ind, informerede hun ham eller hende om at de under konsultationen sammen skulle beslutte sig for terapien, og s\u00e5ledes skulle diskutere de forskellige terapeutiske muligheder sammen.<\/em><\/p>\n

Nogle gange kan patienterne have brug for mere tid til at studere de nye informationer og overveje deres personlige pr\u00e6ferencer f\u00f8r de forpligter sig til nye beslutninger. Dette g\u00e6lder is\u00e6r n\u00e5r fremtiden for deres tilstand er usikker, og de m\u00e5ske m\u00e5 t\u00e6nke p\u00e5 udfald og tilstande de aldrig f\u00f8r har oplevet<\/a>. Derfor kan nogle patienter bliver overraskede eller i tvivl om hvad der er bedst at g\u00f8re, n\u00e5r de bliver tilbudt en rolle i beslutningsprocessen. At informere patienter om forskellige behandlingsmuligheder, og at de forventes at deltage i f\u00e6lles beslutningstagning p\u00e5 forh\u00e5nd<\/a>, kan derfor forbedre effektiviteten<\/a> af \u200b\u200bdelt beslutningstagning.<\/p>\n

For at hj\u00e6lpe hendes patienter med at beslutte sig for den terapi, der passer bedst til deres personlige pr\u00e6ferencer, foresl\u00e5r denne dermatolog procentpoint, fx 10% eller 20% forbedring som mulige m\u00e5l. Efter en patient v\u00e6lger den procentdel, der passer bedst til dem, forklarer dermatologen hvilken behandling og medicin der ville v\u00e6re n\u00f8dvendig for at n\u00e5 dette m\u00e5l og derved aktivt engagerer patienten i beslutningsprocessen. P\u00e5 trods af dette handlede hendes patienter stadigv\u00e6k ikke i overensstemmelse med hvad terapien kr\u00e6vede, selvom de selv havde valgt den mulighed der passede bedst til deres personlige situation. Jeg spurgte hende, om hun troede hendes patienter forstod betydningen af 20%, 30% osv., og om de ville udtrykke sig p\u00e5 samme m\u00e5de, n\u00e5r de fortalte andre om den \u00f8nskede forbedring. <\/em><\/p>\n

En del af vanskeligheden<\/a> ligger i den iboende tendens til at sundhedsprofessionelle og andre fagfolk bruger et sprog<\/a>, der hovedsageligt er gennemskueligt for andre fagfolk. Medicinsk sprog kan v\u00e6re kompliceret, og der er evidens for, at n\u00e6sten halvdelen af \u200b\u200bpatienterne<\/a> har sv\u00e6rt ved at forst\u00e5<\/a> det. Jargon og abstrakte begreber har tendens til at fremkalde en lang r\u00e6kke fortolkninger, der kan afvige markant fra dem, som den sundhedsprofessionelle havde i tankerne. Desuden er der meget bel\u00e6g for, at m\u00e5leinstrumenterne ogs\u00e5 kan v\u00e6re genstand for v\u00e6sentlig fejlfortolkning eller p\u00e5 anden vis fejle i at m\u00e5le hvad de skulle<\/a>. Folk kan p\u00e5 et sp\u00f8rgeskema angive, at de ikke er i stand til at g\u00e5 500 meter, men n\u00e5r der f\u00f8lges op i en samtale, kan de afsl\u00f8re, at de ofte g\u00e5r i mere end en time i indk\u00f8bscenteret.<\/p>\n

Jeg svarede specialisten, at hvis jeg var patienten, ville jeg gerne v\u00e6re i stand til at give h\u00e5nd som et m\u00e5l for terapien eller at have en kort\u00e6rmet T-shirt p\u00e5 eller noget i den stil. Hun kiggede p\u00e5 mig og begyndte at grine, og sagde at det var rigtigt, men at hun aldrig ville have t\u00e6nkt p\u00e5 det selv. Desuden havde hun ikke indset, at det kunne v\u00e6re mere effektivt at informere patienten om beslutningsprocessen p\u00e5 forh\u00e5nd.<\/em><\/p>\n

Det er derfor meget vigtigt, at sundhedsprofessionelle er opm\u00e6rksomme p\u00e5 de patienter, de behandler, og for den forst\u00e5else deres patienter har. Dette g\u00e6lder ikke kun dem der har sv\u00e6rt ved at l\u00e6se og forst\u00e5 sundhedsrelateret information (health literacy), alle patienter vil have gavn af klare og pr\u00e6cise oplysninger og forklaringer p\u00e5 jargon. Desuden er det af st\u00f8rste betydning for l\u00e6ger at kommunikere i et sprog patienterne er vant til, og at udtrykke sig i de ord patienterne ville bruge.<\/p>\n

Implikationer i praksis:<\/p>\n