{"id":1052,"date":"2018-09-18T06:33:00","date_gmt":"2018-09-18T06:33:00","guid":{"rendered":"http:\/\/practicalhealthpsychology.com\/?p=1052"},"modified":"2025-11-04T14:35:03","modified_gmt":"2025-11-04T14:35:03","slug":"1052","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/2018\/09\/1052\/","title":{"rendered":"Hvad sker der med medicinen, n\u00e5r den kommer hjem?"},"content":{"rendered":"<p><strong>Af Kerry Chamberlain, Massey University, Auckland, New Zealand<\/strong><\/p>\n<p>Hvad g\u00f8r folk med medicinen, n\u00e5r de kommer hjem med den? Overraskende lidt forskning har s\u00f8gt at besvare dette sp\u00f8rgsm\u00e5l. Det er imidlertid et vigtigt sp\u00f8rgsm\u00e5l, da de fleste medikamenter tages derhjemme. Receptpligtig medicin er reguleret, men n\u00e5r den er ordineret og hentet, skal den indtages som forordnet. Folk kan ogs\u00e5 tilg\u00e5 og bruge forskellige slags h\u00e5ndk\u00f8bsmedicin (fx smertestillende), alternativ medicin (fx hom\u00f8opatiske produkter), og andre helbredsrelaterede produkter, som mindre tydeligt falder i kategorien medicin (fx kosttilskud, probiotiske drikkevarer). Det er dog vigtigt at huske, at adgangen til alle former for medicin kan <a href=\"http:\/\/www.nature.com\/articles\/1002089.pdf\">variere<\/a> fra <a href=\"http:\/\/ps.psychiatryonline.org\/doi\/pdf\/10.1176\/ps.62.5.pss6205_0459\">land til land.<\/a><\/p>\n<p><!--more--><\/p>\n<p>Alle slags medicin er komplekse <a href=\"http:\/\/journals.sagepub.com\/doi\/abs\/10.1177\/136345930100500403\">sociale objekter<\/a> og ikke kun medicinske teknologier, der helbreder eller lindrer medicinske tilstande, n\u00e5r de tages som forordnet. Medikamenter har meget forskellige dosis-respons effekter. Nogle (fx paracetamol) kan man godt tage i forskellige doser, mens det ved andre slags medicin (fx levothyroxine) kan medf\u00f8re alvorligt helbredssvigt eller u\u00f8nskede reaktioner, hvis man doserer dem bare lidt forskelligt. Alle medikamenter har bivirkninger af en eller anden art. Nogle er mindre p\u00e5faldende, mens andre bivirkninger er st\u00f8rre og kan v\u00e6re alvorlige. Mennesker er ogs\u00e5 forskellige ift. hvor godt de t\u00e5ler medicin, og tolerancen kan <a href=\"https:\/\/ps.psychiatryonline.org\/doi\/pdf\/10.1176\/ps.62.5.pss6205_0459\">\u00e6ndre sig over tid<\/a> og ifm. gentagen indtagelse af et pr\u00e6parat.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Vi har betydelig evidens for, at kun halvdelen af den receptpligtige medicin <a href=\"https:\/\/www.annualreviews.org\/doi\/abs\/10.1146\/annurev-pharmtox-011711-113247\">tages<\/a> <a href=\"http:\/\/primarycare.imedpub.com\/medication-nonadherence-identified-at-home-a-systematic-review-and-metaanalysis.php?aid=19318\">som forordnet<\/a>. Det er der <a href=\"https:\/\/www.sciencedirect.com\/science\/article\/pii\/S0277953604006069\">en del forskellige grunde<\/a> til, bl.a. oplevelse af bivirkninger, bekymringer ift. afh\u00e6ngighed og opfattelser af<a href=\"https:\/\/www.bmj.com\/content\/345\/bmj.e3953.short\"> sygdommen<\/a>, medicinen og behandlingen.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Det er derfor vigtigt at forst\u00e5, hvordan almindelige mennesker forholder sig til medicin i deres dagligdag. Vi gennemf\u00f8rte et forskningsprojekt i 55 husstande, der var udvalgt fra fire byer i New Zealand. Vi var ikke interesseret i deres adh\u00e6rens til medicinen, men vi bad dem om at <a href=\"https:\/\/onlinelibrary.wiley.com\/doi\/abs\/10.1111\/1467-9566.12041\">diskutere\/beskrive deres praksis ift. medicin<\/a> for at finde ud af, hvor medicinen blev opbevaret derhjemme og for at h\u00f8re om alle de medikamenter, som de havde derhjemme.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Nogle vigtige fund fra dette projekt var f\u00f8lgende:<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li>I alle husstande var der en r\u00e6kke forskellige medikamenter \u2013 receptpligtig medicin, h\u00e5ndk\u00f8bsmedicin og alternativ medicin \u2013, og disse blev opbevaret forskellige steder i huset: F\u00e6lles medikamenter blev placeret centralt (i k\u00f8kkenet eller i spisestuen), personlige medikamenter blev opbevaret i mere private omr\u00e5der (i sovev\u00e6relset eller i badev\u00e6relset), og \u00e6ldre medikamenter blev gemt fx i skabe og p\u00e5 loftet. Denne anbringelse af medikamenter afspejler <a href=\"https:\/\/www.sciencedirect.com\/science\/article\/abs\/pii\/S1353829210001760\">familierelationerne og omsorgspraksis<\/a> i husstanden.<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li>Folk forstod og brugte medicin meget forskelligt. Der var alt fra <a href=\"http:\/\/www.medanthrotheory.org\/read\/2020\/forms-of-resistance-to-medications-within-new-zealand-households\">modstand<\/a> mod brugen hen til forskellige m\u00e5der at f\u00f8lge, \u00e6ndre eller udvide deres brug, alt afh\u00e6ngigt af, hvilken medicin og hvilken sygdom det drejede sig om.<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li>Nogle havde fx en s\u00e6rlig holdning til antibiotika: \u201c<em>Jeg kan ikke lide at tage antibiotikum\u2026 antibiotika b\u00f8r v\u00e6re forbeholdt n\u00f8dstilf\u00e6lde\u201d<\/em><\/li>\n<li>Andre, der tog psykotropisk medicin, skruede ned for forbruget pga. bivirkninger og afh\u00e6ngighed: \u201d<em>Jeg ville fungere ligesom et medlem af samfundet\u2026for at f\u00e5 det bedre var jeg n\u00f8dt til at droppe medicinen\u201d<\/em><\/li>\n<li>Folk der brugte alternativ medicin, modsatte sig ofte helt de allopatiske medikamenter: <em>\u201dJeg ville hellere pr\u00f8ve at vente elle bare bruge andre alternativer end at tage medikamenter\u201d<\/em><\/li>\n<li>Andre \u00e6ndrede dosissen alt efter symptomerne: <em>\u201dJeg skulle tage en h\u00f8jere dosis, men jeg besluttede mig for at jeg ville pr\u00f8ve at holde den s\u00e5 lav som mulig\u201d<\/em><\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<ul>\n<li>Disse dagligdags medicin praksisser blev styret af folks forst\u00e5else af v\u00e6rdien og betydningen af medicin i vores samfund. Medikamenter kunne frembringe uorden, n\u00e5r marketing og medierne skabte et billede af noget unaturligt og ude af kontrol, som \u00f8gede angst og frygt. De kunne ogs\u00e5 frembringe orden, n\u00e5r de blev opfattet som noget, der skabte balance og genoprettede orden og kontrol. Samtidigt kunne de fremkalde moralske sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvis de blev set som \u2019n\u00f8dvendigt onde\u2019, der kr\u00e6vede \u00e5rv\u00e5genhed ifm. brugen. Brugen af medicin kunne ogs\u00e5 implicere en <a href=\"http:\/\/www.sciencedirect.com\/science\/article\/pii\/S0277953614001671\">\u2019moralsk svigtende\u2019<\/a> syg person eller en stigmatiseret svigtende krop.<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Folks medicin praksisser har deres egen logik. I \u201d<a href=\"http:\/\/www.tandfonline.com\/doi\/abs\/10.1080\/09505430902885631\">l\u00e6gmands farmakologien<\/a>\u201d opst\u00e5r patientens perspektiver p\u00e5 medicin p\u00e5 baggrund af b\u00e5de den sygdom, som de f\u00e5r medicinen for, og deres personlige helbredsnarrativer. Denne l\u00e6gmands farmakologi p\u00e5virker, hvordan folk tager medicin derhjemme, som beskrevet ovenover. Den repr\u00e6senterer et perspektiv p\u00e5 <a href=\"http:\/\/www.routledge.com\/Self-Medication-and-Society-Mirages-of-Autonomy\/Fainzang\/p\/book\/9781138213944\">medicin-indtagelse<\/a>, som mangler i <a href=\"http:\/\/www.rsap.org\/article\/S1551-7411(16)30105-X\/\">mange studiers<\/a> tilgange til emnet. Medikamenter i hjemmet har deres eget <a href=\"http:\/\/www.cambridge.org\/nz\/academic\/subjects\/anthropology\/social-and-cultural-anthropology\/social-lives-medicines?format=PB&amp;isbn=9780521804691#rv4svbKmxj0d6dGZ.97\">sociale liv<\/a>.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><strong>\u00a0<\/strong><\/p>\n<p><strong>Anbefalinger<\/strong><\/p>\n<ul>\n<li>Sundhedsprofessionelle indenfor sundhedspsykologi b\u00f8r forst\u00e5, at medicin-indtagelse er en social praksis, og behandle emnet p\u00e5 denne m\u00e5de, i stedet for kun at se det ud fra et biomedicinsk perspektiv p\u00e5 adh\u00e6rens.<\/li>\n<li>Medicin brug kan forst\u00e5s som handlinger, der er indlejret i steder, is\u00e6r i dagligdagens rumlige og tidslige rutiner i hjemmet. Sundhedsprofessionelle, der \u00f8nsker at intervenere ifm. medicin-indtagelse, b\u00f8r diskutere og afd\u00e6kke disse praksisser og r\u00e5dgive i relation til de sociale og kontekstuelle dynamikker, der p\u00e5virker patienters brug af medicin i dagligdagen.<\/li>\n<li>Sundhedsprofessionelle b\u00f8r diskutere brugen af medicin \u00e5bent med patienter og pr\u00f8ve at komme med anbefalinger, der tager h\u00f8jde for patienternes forst\u00e5else af sygdommen, hvordan de ser og v\u00e6rds\u00e6tter medicin og hvordan medicin-indtagelses praksisser kan integreres i deres dagligdag.<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><em>Oversat af Nina Rottmann og Holger Berg<\/em><\/p>\n<p><strong>\u00a0<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>By Kerry Chamberlain,\u00a0Massey University, Auckland, New Zealand What do people do with medications once they enter the home? Surprisingly, limited research has attempted to answer that question. Yet, it is important \u2013 most medications are consumed at home under the [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":1110,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_et_pb_use_builder":"","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":"","_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"categories":[26],"tags":[],"class_list":["post-1052","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-medication-adherence"],"translation":{"provider":"WPGlobus","version":"3.0.2","language":"da","enabled_languages":["en","id","my","bg","zh","hr","cz","da","de","es","fr","gr","he","it","ja","kr","lv","lt","hu","nl","no","pl","pt","ro","ru","sk","fi","sv","tr","uk"],"languages":{"en":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"id":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"my":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"bg":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"zh":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"hr":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"cz":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"da":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"de":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"es":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"fr":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"gr":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"he":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"it":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"ja":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"kr":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"lv":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"lt":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"hu":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"nl":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"no":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"pl":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"pt":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"ro":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"ru":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"sk":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"fi":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"sv":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"tr":{"title":false,"content":false,"excerpt":false},"uk":{"title":true,"content":true,"excerpt":false}}},"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1052","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1052"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1052\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4622,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1052\/revisions\/4622"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1110"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1052"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1052"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/practicalhealthpsychology.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1052"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}