Social støtte og sundhedsadfærd: hvordan man går fra velmenende til kompetent støtte

Posted on Posted in Interventions, Social Support

Urte Scholz, Zurich Universitet & Gertraud (Turu) Stadler, Aberdeen Universitet

 

Social støtte virker til at være en udelukkende positive ting. Hvad kan der være skidt ved en smule hjælp? Have nogen, der laver et sundt måltid, når du prøver at spise sundere, eller blive trøstet når du føler dig nede, fordi dit forsøg på at stoppe med at ryge ikke gik så godt? Disse scenarioer giver os allerede en følelse af, at gode intentioner om at støtte en anden ikke altid er nok. En partner, der laver sunde måltider for dig eller din søster, der overstrømmer dig med kostråd, kan også give dig en følelse af, at de ved bedre hvad der er godt for dig end dig selv. Bad du dem om at hjælpe dig? Stoler de ikke på, at du kan spise sundt alene? Så, er støtte i forhold til at ændre ens adfærd altid en god ting? Formålet med denne tekst er at hjælpe fagfolk med at rådgive deres klienter om, hvordan de kan opnå brugbar social støtte. Lad os starte med at definere, hvad social støtte er, og hvad det ikke er.

Hvad er social støtte?

Social støtte er hjælp fra en person til en anden, der står over for et problem eller en udfordring, som for eksempel at forsøge at spise en sundere kost. Støtte har til formål at løse problemet eller i det mindste lindre den stress, der er forbundet med problemet. Der er tre almindelige måder at støtte på, som ofte kombineres: En måde er følelsesmæssig støtte, som f.eks. at trøste personen og få dem til at føle sig elsket, forstået og taget hånd om, når de stresser over, hvor svært det er at spise sundere. En anden måde er praktisk støtte, det vil sige at udføre en konkret handling for at hjælpe den anden, som f.eks. at købe sunde fødevarer. Den tredje måde er informativ støtte, som f.eks. at give råd om, hvordan man kan spise flere grøntsager. Mens støtte kan komme fra bogstaveligt talt enhver anden person, har forskning fundet ud af, at den største støtte kommer fra tætte relationer, som partnere, familie og venner. Vigtige støttekilder til folk med sundhedsproblemer er ofte sundhedsprofessionelle og andre personer med lignende udfordringer.

Der er to forskellige former for støtte, enten støtte du forventer at modtage i fremtiden eller støtte du allerede har modtaget. Folk kan tænke på den støtte, de forventer at modtage fra andre i stressfulde situationer i fremtiden. For eksempel en ryger, der ønsker at stoppe, kan forestille sig den støtte, som han/hun vil modtage af andre. Denne type støtte hedder opfattet støtte. Denne form for støtte er mere relateret til folks optimistiske opfattelse af fremtiden end til den støtte de faktisk har modtaget. Opfattet støtte kan være lidt ophøjet, da forventningerne om støtte ikke nødvendigvis testes af en udfordrende situation. Den anden måde at undersøge støtte på, er at spørge om, hvilken støtte en person fik i forbindelse med et problem. Sidstnævnte er en retrospektiv rapportering om virkelig modtaget støtte. For eksempel, hvilken hjælp nogen fik i løbet af den sidste uge, mens de forsøgte at spise bedre. Disse to former for støtte er ikke nødvendigvis tæt relateret. Du kan forvente, at dine kære vil hjælpe i modgangstider, men du kan måske ikke huske, at du har modtaget megen hjælp i forhold til dit nye mål om at spise bedre.

Kompetent støtte til sundhedsadfærdsændringer

Når man ser på forskning om social støtte og sundhedsadfærd, rapporterer mange undersøgelser om positive virkninger af støtte for sundhedsadfærd. Når vi ser nærmere, finder vi imidlertid, at mange af disse undersøgelser fokuserer på den første form for støtte, der er beskrevet ovenfor dvs. opfattet støtte. En positiv forventning om støtte er konsekvent forbundet med bedre sundhedsadfærd. Den anden form for støtte, virkelig modtaget støtte, har fået meget mindre opmærksomhed i forskningen, og de tilgængelige undersøgelser har fundet blandede resultater. Disse blandede resultater synes nogle gange at komme fra en manglende evne til virkelig at forbedre støtten i interventionerne i første omgang. Alt i alt ser det ud til, at der ikke er nogen garanti for, at velmenende social støtte er nyttig, når nogen forsøger at ændre sundhedsadfærd. I stedet synes succesen med støttende handlinger at afhænge af:

  • hvem der yder støtten (i nogle tilfælde er en ven en bedre hjælp end en ægtefælle)
  • hjælperens køn (kvinder synes at være bedre til at hjælpe både mænd og kvinder)
  • matchet mellem behov for støtte og den støtte der gives, og også
  • under hvilke omstændigheder det opstår (hvorvidt balance mellem den støtte der gives og modtages er afbalanceret eller ensidig).

Faktisk er der undersøgelser derude, der viser, at modtagelse af støtte måske endda kan gøre skade. Støtte kan bidrage til, at personen føle sig nedtrykt eller simpelthen ikke i stand til selv at klare udfordringen. Kompetent støtte – dvs. støtte fra andre du har tillid til, der opfylder dine behov og får dig til at føle dig forstået, værdsat og taget hånd om, kan være den bedste løsning, når du vil ændre din adfærd. Kompetent støtte afhænger af, at begge parter kommunikerer med hinanden: Den person, der ønsker at foretage en forandring, bør evaluere personlige behov og kommunikere disse behov klart og aktivt søge støtte fra personer, som han eller hun fuldt ud kan stole på vil være lydhør. Støttegiveren bør tilstræbe at imødekomme personens behov på en måde, der er respektfuld og lydhør over for modtagerens behov.

Praktiske anbefalinger

Så hvad skal folk gøre for effektivt at støtte nogen i forbindelse med en sundhedsadfærdsændring? Fagfolk, der rådgiver klienter, bør opfordre dem til at søge kompetent støtte og kommunikere med deres tætte relationer og sundhedsprofessionelle om det. For effektivt at understøtte andres forsøg på at ændre en sundhedsadfærd, skal du huske følgende anbefalinger:

  • Anspore personer, der ønsker at foretage en forandring, at søge støtte fra betroede tætte relationer og tale med dem om, hvad der virkelig ville være nyttigt for dem. Dette kan også betyde at blive ladt alene!
  • Øv med klienterne at kommunikere deres behov i specifikke situationer og at komme med forslag til, hvordan de får mest ud af den støtte de får tilbudt. Den professionelle kan for eksempel bruge rollespil til at gennemgå forskellige scenarier i forhold til at bede om støtte. Dette bør også omfatte øget bevidsthed om, at støtte er et meget individuelt anliggende og ikke altid gavnligt. Således kan personen øve sig i at give vejledning og konstruktiv feedback til støttegiveren for at forbedre den modtagne støtte.
  • Øv dig i at genkende kompetent støtte. At ændre sin adfærd er en dynamisk proces, og behovet kan ændre sig fra en dag til en anden, som kan indebære hyppige tilpasninger.

 

Oversat af: Christina Maar Andersen & Nina Rottmann