Are your clients being defensive? If so, self-affirmation may help.

Posted Posted in Communication, Motivation, Self-affirmation, Self-efficacy

Peter Harris and Ian Hadden, The Self-Affirmation Research Group, School of Psychology, University of Sussex, UK

Have you ever been reluctant to face up to something you’d rather ignore? Maybe your fondness for something bad for you that you eat too often or your tendency to avoid health check-ups? Well, you’re not alone. Most of us think we are generally quite sensible and competent people. So, being told that something we do is not really sensible or competent can be quite challenging. As a result, we can be pretty skilled at resisting messages we’d prefer not to hear.

(more…)

Becoming your better self as reason for changing behavior

Posted Posted in Mental Imagery, Possible selves

By Winifred Gebhardt, Leiden University, The Netherlands

About nine years ago, I became a vegetarian overnight. In a novel I was reading, the main character explained how he could not eat anything “in which at some time a heart had been beating”. Like a thunderbolt these few words sunk in. I realized that this was exactly how I felt. I stopped eating meat and fish instantly, and I have not had any problem sticking to this new diet ever since. The new behavior perfectly fitted the “person I am”. 

Conversely, in the past I used to jog regularly and could easily run seven kilometers. However, I never regarded myself as a “sporty person”, and whenever a barrier occurred such as being ill, I lapsed into being a couch potato. I now no longer try to “be sporty” but do try to walk whenever I can during the day. I consider myself an “active person”. 

(more…)

N-of-1 studies: What can we learn by studying a single case?

Posted Posted in Assessment, Interventions

By Marie Johnston and Derek Johnston, University of Aberdeen, Scotland

Practitioners frequently want the answer to a problem which concerns one person, one health care team, one hospital or one region etc.  For example, it may be important to know how often an obese man snacks, when and where he snacks and if stress makes it worse.   Or you may wish to find out how often members of the healthcare team omit hand hygiene, if it is worse when they are under-staffed and if ward adverts improve it.  Or you may be investigating sources of clinical errors to check if they are more common on some wards or for some grades of staff.  Or, at a policy level, it might be valuable to investigate whether a new regulation, such as a smoking ban in public places has affected smoking rates.

You might try to answer these questions by asking people what they think or remember but it would be better to ask or observe at the critical  times and places to avoid problems of bias and forgetting. Recent technological advances such as digital monitoring using smartphones make it easier to track what is going on in real time and an n-of-1 study might allow you to answer your question.

N-of-1 studies are possible when the problem can be assessed repeatedly to look at change over time.  Then one can describe the problem and examine whether it is better or worse under some conditions.  Or one may introduce a new intervention or treatment and assess whether it is having the proposed effect.

The simplest evaluation of the data collected is the observation of trends on a graph as in the illustrations below.  This is an essential step in any n-of-1 analysis and can be sufficient. Additionally, there are methods of statistical analyses for n-of-1 studies.  More complex methods continue to be developed (e.g., methods for assessing dynamic change ).

(more…)

Fysisk aktivitet for ældre: Hvor meget er nok?

Posted Posted in Goal setting, Motivational interviewing, Self-monitoring

Af Anne Tiedemann, The University of Sydney, Australien

“Mangel på aktivitet ødelægger ethvert menneskes gode helbred, mens bevægelse og systematisk fysisk aktivitet bevarer og beskytter det”… Plato, 400 f.Kr.

Det har længe været velkendt, at fysisk aktivitet, som en fast vane, er vigtig for både helbred og velvære. Sundhedskampagner er imidlertid ofte målrettet børn og unge, og har mindre fokus på vigtigheden af fysisk aktivitet blandt ældre på 65 år og over. Dog er det netop i alderdommen særligt vigtigt at gøre fysisk aktivitet til en del af ens hverdag.

(more…)

At tale om vægt i en konsultation

Posted Posted in Communication

Af Jane Ogden, University of Surrey, UK

Vægt er et kildent emne at omtale i en konsultation. Nogle patienter kan være trætte af at høre ordene “du burde tabe dig” hver gang de besøger klinikken: uanset om de er kommet på grund af ondt i halsen, en screening for livmoderhalskræft eller potentielle hjerteproblemer. De har måske oplevet hele deres liv at føle sig stigmatiseret af folk fra sundhedsvæsnet og tænker, at det eneste folk nogensinde ser er deres størrelse. Mens det for nogle forholder sig således, kan andre, som aldrig har anset deres vægt som et problem, blive fornærmede eller overraskede hvis emnet bliver taget op. Nogle mennesker vil måske simpelthen ikke høre beskeden, ignorerer hvad end der bliver sagt og tænker for eksempel ’hvad ved du – du er tynd / fed / for ung / for gammel’ eller ’videnskab tager altid fejl.’ Samtalen om vægtproblemer kræver derfor grundige overvejelser af ’hvornår’, ’hvordan’ og ’hvad’ der skal siges til en overvægtig person.

(more…)

Self-efficacy: En ”jeg-kan-godt”-overbevisning, der hjælper mennesker på vej til at ændre livsstil

Posted Posted in Motivation, Self-efficacy

Af Ralf Schwarzer, Berlins Frie Universitet, Tyskland og SWPS Universitet for Samfundsvidenskab og Humaniora, Polen

At ændre ens adfærd er ofte ønskværdigt men svært at føre ud i livet. At stoppe med at ryge, spise sundt og følge en træningsplan kræver alt sammen motivation, en kontinuerlig indsats og generel vedholdenhed. Mens mange psykologiske faktorer har en indflydelse på adfærdsændringer, er self-efficacy blandt de vigtigste.

(more…)

Fortællinger om at tage sig af andre

Posted Posted in Social Support

Af Irina Todorova, Health Psychology Research Center i Sofia, Bulgarien

 

At tage sig af sine aldrende nærmeste, hvis helbred kan være svækket, kan være en kompliceret og forvirrende oplevelse, som på en gang kan være givende såvel som frustrerende. Medicinsk forskning bidrager til at folk i dag kan leve længere, have et sundere liv, og kan i nogle tilfælde også udskyde de kognitive forfald, der ofte følger med alderen.  Måden hvorpå familier tager sig af deres ældre medlemmer, såvel som betydningen af det at blive ældre, demens samt omsorg og pleje varierer på tværs af kulturelle sammenhænge. De fleste mennesker aldres i deres hjem som en del af deres samfund, hvilket har psykosociale fordele for den ældre, såvel som for de andre generationer af familien. På samme tid kan det at tage sig af en person med svindende helbred indebære en fysisk såvel som psykologisk byrde, sorg relateret til det gradvise tab, samt mulige økonomiske byrder for pårørende.

(more…)

Motivation og de første skridt på vejen mod fysisk aktivitet

Posted Posted in Goal setting, Motivation, Self-regulation

Af Keegan Knittle, Helsinki Universitet, Finland          

Her er en genkendelig situation fra sundhedssektoren: en patient, der åbenlyst ville have stor gavn af mere fysisk aktivitet, kommer ind i praksissen. Vi drøfter deres fysiske (in)aktivitet, og konsultationen ender med, at patienten melder ud, at han/hun ikke er motiveret til at foretage ændringer. Hvad skal en læge så stille op? Hvordan kan vi motivere patienter til i det mindste at overveje at ændre deres adfærd til det mere fordelagtige? Eller endnu bedre, hvordan kan vi hjælpe dem til at skabe gode intentioner om at være aktiv?

(more…)

Interventioner i positiv psykologi på arbejdspladsen

Posted Posted in Intervention design, Interventions

Af Alexandra Michel, Federal Institute for Occupational Health and Safety, Tyskland og Annekatrin Hoppe, Humboldt Universität, Tyskland

Medarbejdere bruger en stor del af deres vågne timer på arbejdspladsen. Det er derfor ikke overraskende, at reducerede krav og øgede ressourcer (f.eks. autonomi, social støtte, self-efficacy) på arbejdspladsen er vigtige faktorer for at fremme medarbejdernes work-life balance, trivsel og sundhed. Forskning har i de senere år undersøgt ikke kun måder at udbedre de negative konsekvenser af arbejdsstress, men også måder at fremme ressourcer til at forbedre medarbejdernes trivsel på arbejdspladsen. Især indførelsen af interventioner i positiv psykologi på arbejdspladsen er en ny vej inden for arbejdsrelateret sundhedspsykologi. Interventioner i positiv psykologi fokuserer på at opbygge ressourcer, forebygge ressourcetab og at inkludere aktiviteter, der sigter mod at dyrke positive følelser, handlemønstre og tanker. I dette blogindlæg fremhæver vi tre metoder, der kan hjælpe medarbejdere med at opbygge ressourcer og fremme trivsel på arbejdspladsen.

(more…)

Patient snak: Hvad lægen siger tydeligt, og patienten tydeligvis ikke forstår

Posted Posted in Communication

Af Anne Marie Plass, University Medical Center of Göttingen, Tyskland

 For et stykke tid siden kom en dermatolog til mig, der arbejder som specialist i psoriasis (en kronisk hudlidelse) på et universitetshospital, og klagede over at mange patienter ikke overholder terapien som forordnet, selvom et fælles mål er fastsat, og en fælles beslutning er taget.

(more…)